Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2551931_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
31. marts 2022
2022-1479
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 263:
Vil ministeren oplyse, hvordan den danske fortolkning af reglerne
om buscabotage håndhæves i Danmark, herunder hvordan der
lovligt kan udføres buscabotage i Danmark i syv sammenhængende
dage pr. måned?
Svar:
Som situationen er i dag, mangler der fælles EU-retningslinjer for
fortolkningen af reglerne om buscabotage i forbindelse med inter-
national lejlighedsvis buskørsel.
I forordning nr. 1073/2009, artikel 2, nr. 7, er dette upræcist defi-
neret som
”national personbefordring med bus for fremmed reg-
ning, som en transportvirksomhed udfører i en begrænset periode
i en værtsmedlemsstat”.
Den danske fortolkning fra 2019, som an-
giver syv sammenhængende kalenderdage per måned, er gennem-
ført med det formål at præcisere perioden omtalt i forordningen
for dermed at sikre ordentlige og lige konkurrencevilkår.
Sideløbende hermed har Danmark over for Europa-Kommissionen
påpeget problemet og efterspurgt et sæt fælles retningslinjer.
Fremkommer Kommissionen på et tidspunkt med en anderledes
fortolkning, vil det i sidste ende være op til domstolene, herunder
EU-Domstolen, at afgøre, hvilken fortolkning der er den korrekte.
Indtil det måtte ske, er de danske regler at anse for fuldt ud lige så
gyldige som andre nationale fortolkninger.
For så vidt angår håndhævelsen herhjemme, har Justitsministeriet
videreformidlet følgende svar fra Rigspolitiet:
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 263: Spm. om, hvordan den danske fortolkning af reglerne om buscabotage håndhæves i Danmark, til transportministeren
2551931_0002.png
Side 2/2
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Midt- og Vestsjællands Politi, den Landsdækkende Enhed for
Juridisk Dyrevelfærd og Tungvogn.
Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at politiets håndhævelse
af reglerne om buscabotage udføres som led i de almindelige vej-
sidekontroller eller som led i målrettede kontroller af busser. Kon-
trollen udføres i henhold til de fælles regler for adgang til det in-
ternationale marked for buskørsel. Politiets kontrol har hidtil for-
trinsvis været fokuseret på kravet om chaufføruddannelsesbevis
samt kontroldokumenter i form af kørselsblad eller aftale mellem
transportvirksomheden og transportarrangøren.
EU-reglernes formulering har løbende givet anledning til en
række fortolkningsspørgsmål og behov for afklaring for at sikre
en effektiv kontrol og håndhævelse af reglerne om buscabotage.
Pr. 1. november 2019 ændrede Transportministeriet fortolkningen
af buscabotage-reglerne således, at der fra denne dato alene lov-
ligt kan udføres buscabotage i syv sammenhængende dage pr.
måned.
Rigspolitiet har via Justitsministeriet efterfølgende været i dialog
med Transportministeriet omkring fortolkningen af reglerne.
Rigspolitiet har i den forbindelse stillet en række fortolknings-
spørgsmål til Transportministeriet.
Afklaringen af fortolkningsspørgsmålene skal sikre, at reglerne
kan håndhæves af politiet. Afklaringen af spørgsmålene blev
inaktuel under covid-19-pandemien, da der umiddelbart ikke sås
udenlandske busser, der foretog cabotagekørsel i Danmark. De
stillede spørgsmål er igen blevet aktuelle, og dialogen er derfor
genoptaget.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen