Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2617287_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. september 2022
2022-1474
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 262:
Vil ministeren på baggrund af sin besvarelse af alm. del 169 præci-
sere, hvor det i hoved-notatet for Ny Anlægsbudgettering er be-
skrevet, at reserverne skal korrigeres som anvist i besvarelsen af
TRU alm. del - spørgsmål 169?
Svar:
Det fremgår af Ny Anlægsbudgettering Hovednotatets side 10, at
der ved fase 1 overslaget tillægges en korrektionsreserve på 50 pct.
til basisoverslaget udarbejdet på baggrund af fase 1 undersøgelsen
(forundersøgelsen).
Det fremgår endvidere hhv. af side 16 og 29, at der tillægges et kor-
rektionstillæg på hhv. 10 pct. til projektreserven og 20 pct. til den
centrale anlægsreserve til basisoverslaget udarbejdet på baggrund
af fase 2 undersøgelsen (beslutningsgrundlaget).
Der er, som nævnt ved besvarelsen af spørgsmål 169, andre korrek-
tionsreserver for vejprojekter på land. Dette er en følge af, at denne
type projekter erfaringsmæssigt i mindre omfang end andre pro-
jekter har trukket på reserverne. Korrektionsreserven for disse pro-
jekter udgør nu 40 pct. ved fase 1 undersøgelsen og 15 pct. ved fase
2 undersøgelsen, jf. Transportministeriets brev til Finansudvalget
af 29. august 2019. De ændrede korrektionsreserver vil fremgå af
en revideret udgave af Hovednotatet, som Transportministeriet er
ved at udarbejde.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen