Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2551904_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
31. marts 2022
2022-1279
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 258:
Vil ministeren oplyse, hvor mange togafgange der har været aflyst
fra Nykøbing F - København og fra København - Nykøbing F de
sidste 6 måneder?
Svar:
Jernbanen får i disse år et tiltrængt løft gennem store infrastruk-
turprojekter såsom elektrificering, udskiftning af gamle signaler og
hastighedsopgraderinger. Samtidig indkøber DSB nye el-tog, som
skal indsættes i fjern- og dele af regionaltrafikken.
Tilsammen vil en realisering af alle projekterne give mulighed for
flere togafgange, kortere rejsetid og en bedre punktlighed til gavn
for passagererne. Senest har regeringen sammen med et bredt fler-
tal i Folketinget indgået en politisk aftale om en ny infrastruktur-
plan, Infrastrukturplan 2035, hvor der er afsat ca. 86 mia. kr. til in-
vesteringer på jernbanen.
Særligt for Sydbanen pågår der en opgradering af strækningen fra
Ringsted til Rødby forud for åbningen af Femern Bælt-forbindel-
sen. Det betyder, at der i en længerevarende periode har været be-
tydelige sporarbejder, og senest er dele af strækningen blevet ud-
styret med nye signaler, som et af de første steder i Danmark.
I forhold til det konkrete spørgsmål, har jeg indhentet oplysninger
fra DSB og Banedanmark, som oplyser følgende:
”I forbindelse med ibrugtagningen af det nye signalsystem i de-
cember 2021 og frem til januar 2022 var togtrafikken mellem Kø-
benhavn og Nykøbing Falster desværre påvirket
af en række
sporskifter, som ikke overholdt gældende sikkerhedskrav, hvilket i
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 258: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange togafgange der har været aflyst fra Nykøbing F - København og fra København - Nykøbing F de sidste 6 måneder, til transportministeren
2551904_0002.png
Side 2/2
værste tilfælde kan lede til en afsporing af tog. Mens Banedan-
mark arbejdede på en løsning, blev togdriften reduceret, hvilket
bl.a. betød, at flere afgange mellem København og Nykøbing Fal-
ster blev planlagt aflyst. Banedanmark frigav sporene til trafikal
drift den 17. januar 2022, hvorefter den fulde køreplan kunne af-
vikles.
For så vidt angår antallet af aflyste
togafgange Nykøbing F - Kø-
benhavn og København - Nykøbing F de seneste 6 måneder frem-
går tallene af følgende tabel:
Akut aflyste tog og planlagte tog mellem København og Nykøbing
F
Retning mod Nykøbing F
Planlagte tog
Akut aflyste tog
Retning mod København
Planlagte tog
Akut aflyste tog
Dec-21
Jan-22
Feb-22
I alt
134
462
397
993
74
39
33
147
128
462
430
1.020
68
24
25
117
Anm. Dækker perioden 12. december 2021-28. februar 2022
Kilde: DSB
Det fremgår af tabellen, at der har været et højt antal aflyste tog
mellem København og Nykøbing Falster i perioden december
2021-februar 2022. Af tabellen fremgår der ikke data fra perio-
den før køreplansskiftet den 12. december 2021, da der grundet
sporarbejder ikke var direkte afgange mellem København og Ny-
købing Falster.”
Det er desværre uundgåeligt på jernbanen, at sporarbejder har
konsekvenser for trafikafviklingen og dermed togpassagererne i
den tid, de pågår. Når sporarbejderne er færdige, og DSB’s nye el-
tog er indsat på strækningen, er det forventningen, at der eksem-
pelvis fra Nykøbing Falster Station kommer en hurtig togforbin-
delse til og fra København hver time på omkring 1 time og 3 minut-
ter.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen