Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2562317_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. april 2022
2022-1164
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. februar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V) og
Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 246:
”Vil ministeren forholde sig til, hvilken betydning eventuelle afvi-
gelser i passagerudviklingen fra den forudsatte passagerudvikling i
aftalen om Togfonden har for samfundsøkonomien i henholdsvis
den samlede togfond og for opførelsen af en togbro over Vejle
Fjord?”
Svar:
Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at der ikke er taget
stilling til, om en jernbaneforbindelse på tværs af Vejle Fjord i givet
fald skal etableres som en bro eller som en tunnel.
Afvigelserne i passagerudviklingen fra den forventede udvikling,
som forelå på tidspunktet for aftalen om Togfonden, betyder, at
den samfundsøkonomiske forrentning af projekterne i Togfonden
bliver mindre. Der kan herudover henvises til den Klimamodel,
som blev udleveret til partierne i forhandlingerne om Infrastruk-
turplan 2035, og som efter en forsimplet tilgang kan lægge de sam-
fundsøkonomiske effekter af kombinationer af projekter sammen.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen