TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

Side 1 af 16

Talemanuskript til brug for samråd den 3. februar 2022

Samrådsspørgsmål H

”Vil ministeren redegøre for forløbet, hvor der først blev udarbejdet tal for CO2-udledning i

forbindelse med anlægsfasen af projekterne i “Aftale om Infrastrukturplan 2035”, og de tal siden

blev tilbageholdt fra aftaleparter, selvom de blev efterspurgt i forhandlingerne mundtligt og

skriftligt? Og vil ministeren herunder klargøre sin egen involvering i beslutningerne,

ministerens viden om beslutningen, og hvornår ministeren første gang blev opmærksom på, at

tallene findes, og at de fjernes fra det materiale, ordførerne fik udleveret? Der henvises til

artiklen “Minister bekræfter: holdt klimatal hemmelige for politikere og borgere” fra

ingeniøren.dk den 28. januar 2022 (https://ing.dk/artikel/minister-bekraefter-holdt-klimatal-

hemmelige-politikereborgere-253827).”

Samrådsspørger er Henning Hyllested (EL), Susanne Zimmer (FG), Mai Villadsen (EL).

Besvarelse

Tak for spørgsmålet.

Dette er første af to samråd i dag. Som I ved har jeg indvilget i,

at vi efterfølgende har endnu et samråd om samme emne, men

med en lidt anden vinkel. Der vil dog nok være en del

sammenfald mellem de to samrådsbesvarelser.

Jeg er glad for, at jeg har fået muligheden for at komme her i

dag og forklare denne sag.

Jeg vil gerne indlede med at sige: Jeg mener ikke, at jeg hverken

har løjet eller vildledt, og jeg er oprigtig ærgerlig over den her

sag.

Det er korrekt, at der fandtes tal for CO2-udledningen fra

anlæg, og at jeg kendte til, at der var sådan nogle tal, som var

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 2 af 16

ukonsoliderede. Det er også korrekt, at partierne ikke fik

udleveret disse tal under forhandlingerne.

Men jeg har ikke holdt tallene skjult af politiske årsager.

Det vi sagde under forhandlingerne var: for det første at det var

svært at regne på, og for det andet at vi ikke kunne udlevere

nogen tal.

Derfor endte det også med en formulering i aftaleteksten om, at

”Parterne noterer sig, at der arbejdes med at udvikle et værktøj,

som skal anvendes til at opgøre CO2-fodaftryk fra de produkter,

der anvendes i anlægsfasen, og som på sigt kan gøre det muligt

at opstille krav til CO2-reduktion i forbindelse med

planlægning, anlæg samt drift og vedligehold af

infrastrukturen”.

Det er dette arbejde, som i praksis foregår via udviklingen af

modellen kaldet InfraLCA. ”LCA” står for ”Life Cycle

Assessment”, og det betyder, at der regnes på CO2-udledningen

for hele anlæggets livscyklus inklusive fornyelse og vedligehold.

Når jeg ser tilbage på forløbet, skulle jeg have været mere klar i

forhandlingerne omkring det arbejde, der var blevet sat i gang i

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 3 af 16

ministeriet med at kunne angive CO2-udledningen fra anlæg.

Og jeg skulle også have foldet det mere ud over for partierne,

hvorfor det var svært at regne på, og hvorfor vi ikke var i mål.

Vi skrev godt nok i både de svar, vi gav, og i selve aftaleteksten,

at arbejdet med at udvikle den her metode – de her tal – var

under udarbejdelse.

Men jeg kan se nu, at det ikke blev sagt klart nok til partierne, at

vi havde tal, men at for de tal vi havde, der var den faglige

vurdering, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at tallene

var retvisende. Det burde jeg have sikret.

Jeg er derfor også ked af og ærgerlig over kritikken af, at jeg har

tilbageholdt oplysninger. Det var aldrig min intention.

Når tallene ikke blev fremlagt i forbindelse med

forhandlingerne, skyldtes det en faglig vurdering i ministeriet.

Det vil jeg nu forklare nærmere om.

Da jeg tiltrådte som transportminister, var det min klare

ambition, at der skulle regnes på CO2 i forhold til

infrastrukturen. Det var vigtigt for mig, og det var vigtigt for

regeringen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 4 af 16

Da den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) sammen med Dansk Folkeparti indgik

Aftale om et sammenhængende Danmark – Infrastrukturplan

2030

den 12. marts 2019 fremgik der intet om effekter på CO2-

udledningen, hverken fra anlægget af infrastrukturprojekterne

eller fra trafikken.

På daværende tidspunkt var det praksis at opgøre de enkelte

projekters effekt på CO2-udledningen fra trafikken i de

respektive beslutningsgrundlag – som oftest i VVM-

undersøgelsen af projektet.

Der indgik ikke i beslutningsgrundlagene for projekterne en

opgørelse af CO2-udledningen fra selve opførelsen, fornyelsen

og vedligeholdelsen af anlægget, og der var ikke udviklet nogen

fælles metode for sådanne beregninger.

Transportministeriets tilgang til arbejdet med en ny

infrastrukturplan fra medio 2020 var derfor et paradigmeskift

med en langsigtet målsætning om at kunne beregne CO2-

udledninger ligeså systematisk og metodisk som beregningerne

vedrørende samfundsøkonomi.

Metodegrundlaget for samfundsøkonomiske beregninger er til

sammenligning udviklet over en 20 års periode.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 5 af 16

Som led i den nye tilgang blev der arbejdet med at kunne give et

samlet billede af en infrastrukturplans effekt på CO2-

udledningen fra trafikken.

Arbejdet resulterede i, at der blev udviklet en regnemodel, som

kunne kombinere forskellige projekter og derigennem belyse

den samlede effekt på CO2-udledningen fra trafikken og på

samfundsøkonomien. Ikke bare som en sum af projekterne,

men inklusive de forstærkende og formindskende effekter, der

er på tværs mellem projekterne.

Modellen blev præsenteret for, og givet til, partierne i

forhandlingerne med henblik på, at de selv havde mulighed for

at regne på konsekvenserne af forskellige pakker af projekter.

Parallelt med arbejdet om CO2-udledningen fra trafikken var

det ambitionen, at der for hvert muligt projekt i en kommende

infrastrukturplan skulle kunne angives CO2-udledningen fra

anlæg. Dette på tværs af projekter, hvis undersøgelsesniveau

strakte sig fra store VVM-undersøgelser til mindre

forundersøgelser.

Vi kom i mål med beregningerne for trafik. Men ikke for anlæg.

Og jeg vil gerne uddybe hvorfor.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 6 af 16

På daværende tidspunkt stod Vejdirektoratet med en metode

for opgørelsen af CO2-udledningen fra anlæg, også kaldet

VejLCA, som havde været under udvikling i et stykke tid. Men

på jernbanen var der ikke udviklet en metode.

Samtidig var det kun i enkelte færdiggjorte undersøgelser, at

der forelå en beregning af CO2-udledningen fra anlæg.

Det var derfor nødvendigt relativt hurtigt at opstille en grov

metode til beregning af CO2-udledningen fra

jernbaneprojekterne. Derfor var opgørelsen for

jernbaneprojekterne også behæftet med særlig stor usikkerhed.

Vejdirektoratet og Banedanmark gennemførte herefter

beregninger af CO2-udledningen fra anlæg for en række

projekter.

Ambitionen for arbejdet var, at der skulle ligge tal for anlæg for

de samme projekter, som indgik i modellen for beregningerne af

CO2 fra trafikken. Sådan at når man valgte et projekt i

modellen, så blev det tilføjet dels i opgørelsen af CO2-

udledningen fra trafikken, dels i opgørelsen af CO2-

udledningen ved anlæg.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 7 af 16

Men i sidste ende var den samlede faglige vurdering fra

Transportministeriets departement dog, at der ikke var

tilstrækkelig sikkerhed for, at tallene var retvisende nok til at

kunne lægges til grund for beslutninger om projekterne i en ny

infrastrukturplan.

Baggrunden herfor var, at der for så vidt angår opgørelsen af

CO2-udledninger ved anlæg – i modsætning til CO2-

udledninger fra trafikken – ikke eksisterede en fælles

beregningsmetode på tværs af transportområdet. Dette kunne

for CO2-beregningerne ved anlæg resultere i et forkert billede af

størrelsesordenerne på tværs af bl.a. jernbaneprojekter og

vejprojekter.

Der var som sagt alene en model for vejområdet, VejLCA, og

den var så i en temmelig forceret proces blevet anvendt på et

antal vejprojekter på forskelligt undersøgelsesniveau. For

jernbaneprojekterne blev der gennemført en beregning ved

siden af denne model, som så vidt muligt skulle anvende samme

forudsætninger som i VejLCA.

Herudover var der nogle mere principielle metodiske

udfordringer både i forhold til opgørelse og effektberegninger af

CO2-udledningen. Med ”opgørelse” menes her beregningen af

CO2-udledningen som følge af etableringen af anlægget i form

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 8 af 16

af produktion af cement og jern, drift af anlægsmaskiner og så

videre. Det er det der også kaldes ”indlejret CO2”. Med ”effekt”

menes konsekvenserne for klimaet af at gennemføre eller ikke

gennemføre projektet.

For det første var opgørelserne af CO2-udledningen ved anlæg

baseret på dagens teknologi.

Det indgik ikke – modsat i beregningen af CO2-udledningen fra

trafikken – at der vil ske en teknologisk udvikling, som vil

mindske CO2-udledningen over tid. Dette indgik således

hverken for CO2-udledningen fra selve opførelsen eller fra

fornyelsen og vedligeholdet, der typisk beregnes over en 50-årig

periode fra ibrugtagning.

Den manglende medregning af en teknologisk udvikling kunne

potentielt have meget betydelige konsekvenser.

Således har "Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren"

opstillet en ambition om at den indlejrede CO2 i materialer i

2030 er reduceret med 50 pct. set i forhold til 2018.

Det var i beregningerne heller ikke blevet overvejet, hvorvidt

krav til entreprenørerne om at anvende særligt klimavenlige

løsninger kunne indregnes.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 9 af 16

Samtidig var datagrundlaget i høj grad baseret på internationale

databaser over CO2-udledningen, hvilket ikke nødvendigvis

afspejler, hvordan udledningen vil være i en dansk kontekst.

Det var således ikke konsistent at forudsætte en teknologisk

udvikling på trafikken, men ikke på anlægget.

For det andet var der en række mere grundlæggende metodiske

problemer knyttet til beregningen af CO2-effekten. Der var

således ingen tal for, hvor stor en del af CO2-udledningen, der

sker inden for landets grænser.

I modsætning til hvad der var tilfældet for modelleringen af

trafikken, var der for anlæg og vedligehold heller ikke en

opgørelse af udledninger henholdsvis inden for og uden for

kvotesektoren.

Hertil kom det grundlæggende forhold, at der i Energistyrelsens

Klimastatus og -fremskrivning

er taget højde for en fortsat

aktivitet og CO2-udledning som følge af opførelse og

vedligeholdelse af infrastrukturanlæg.

Det betyder, at der allerede teknisk set er indregnet CO2-

udledning fra investeringsrammen til infrastruktur i det

såkaldte grundforløb.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 10 af 16

Midler til investering i trafikal infrastruktur vil således

alternativt som udgangspunkt forudsættes anvendt andre steder

i den offentlige sektor eller i samfundet. Den alternative

anvendelse ville også have medført en CO2-udledning, som bør

indgå i en beregning af CO2-effekten.

Og lad mig kort blive ved begrebet nettoeffekten på klimaet. Der

er nemlig en vigtig sondring mellem på den ene side at opgøre

CO2-udledningen og på den anden side sige noget om CO2-

effekten.

Lad mig give et hypotetisk eksempel: Vi beslutter at bygge

Kalundborgmotorvejen som en 2+1 vej frem for en motorvej.

2+1 vejen har et mindre tværsnit end en motorvej, og den

bruger således færre materialer. Den medfører derfor en lavere

CO2-udledning end anlæg af en motorvej på samme strækning.

Med en opgørelse af CO2-udledningen vil det fremstå således,

at der er sparet CO2 svarende til forskellen mellem 2+1 vejen og

motorvejen.

Men det vil

ikke

være retvisende for CO2-effekten, for anlæg af

2+1 vejen er samtidig billigere end motorvejen. Og hvis vi sad

ved bordet og forhandlede en investeringsplan, så ville den

besparelse jo straks have finansieret et andet anlægsprojekt,

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 11 af 16

måske en anden vej, en cykelsti eller en togstation, som i alle

tilfælde også medfører en CO2-udledning i anlægsfasen.

Tilsvarende har det også en CO2-udledning, hvis vi i stedet

afleverede besparelsen i Finansministeriet, så den kunne blive

brugt andre steder i den offentlige sektor, eller, hvis den slet

ikke bliver brugt, forblive i skatteborgernes lommer og ende i

privatforbrug eller private investeringer.

Det handler således om, hvad vi vælger at bruge pengene på, og

så hvilken alternativ anvendelse, som pengene kunne bruges til,

når vi skal beregne CO2-effekterne af forskellige beslutninger.

Samlet set var det på denne baggrund den faglige vurdering, at

der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at tallene for CO2-

udledningen fra anlæg var retvisende, dels i forhold til

sammenligning af enkelte projekter på tværs af jernbane og vej,

dels for så vidt angår de samlede konsekvenser og nettoeffekten

på klimaet.

Tallene blev på den baggrund ikke taget med i det endelige

materiale. Det var en faglig beslutning og ikke en politisk

beslutning, og beslutningen blev ikke forelagt mig. Men jeg blev

selvfølgelig orienteret om den.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 12 af 16

Jeg vil samtidig gerne sige noget om det arbejde der er i fuld

gang og den fremadrettede indsats.

Det er fortsat min klare ambition, at vi

skal

kunne opgøre CO2-

udledningen fra anlæg ved fremtidige infrastrukturprojekter.

Det er også baggrunden for, at vi i aftaleteksten for

Infrastrukturplan 2035

skrev, at der arbejdes på at udvikle et

værktøj, der kan opgøre CO2 fra anlægsfasen.

Inden for Transportministeriets koncern arbejdes der derfor

fortsat med at få skabt et fælles metodegrundlag for en

opgørelse af CO2-udledningen fra anlæg.

Vejdirektoratet har igennem det sidste års tid sammen med Ba-

nedanmark videreudviklet VejLCA til modellen InfraLCA, som

dækker både vej og bane. Banedanmark har bidraget med

mange nye data og et nyt modul, således at modellen nu også

kan bruges på jernbanedelen af Danmarks infrastruktur.

Det betyder, at der snarligt kan udarbejdes konsistente og

retvisende opgørelser af den indlejrede CO2 på anlæg ved

opførelse af anlæg i dag. Der gælder dog fortsat en række af de

nævnte metodiske udfordringer i forhold til fortolkningen af

resultaterne, og derfor er arbejdet endnu ikke i mål.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 13 af 16

Og opgørelsen vil fortsat ikke være et udtryk for nettoeffekten

på CO2-udledningen, som jeg netop har redegjort for med et

eksempel. At opgøre nettoeffekten på CO2-udledningen af

offentlig forbrug og investeringer er en større tværministeriel

øvelse.

Samtidig forholder det sig også sådan, at selvom både

Vejdirektoratet og Banedanmark kan regne i samme model med

samme grundlæggende forudsætninger, så er der særligt på

inputsiden, altså i opgørelse af mængder, som eksempelvis stål

og beton, et godt stykke vej før det er forfinet på særligt

Banedanmarks område.

[Lille pause]

Nu har jeg redegjort for sagen, sådan som jeg ser den. Og jeg

har redegjort for forløbet i mit ministerium og under

forhandlingerne.

Med den fælles ambition, som vi har formuleret i aftaleteksten

om, at der skal kunne regnes på CO2 fra anlægsfasen, og med

det udviklingsarbejde, der er blevet sat i gang, så mener jeg, at

vi er på rette vej.

Vi er der ikke helt endnu, men vi er på rette vej.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 14 af 16

Vejen derhen er dog længere, end vi først havde troet.

Derfor har jeg også fået lavet en tidsplan for arbejdet, som jeg

gerne vil præsentere her i dag.

Senest på forligskredsmødet i går var det tydeligt, at denne

tidsplan var meget vigtig. Det gjorde blandt andre SF og

Radikale opmærksom på. Enhedslisten har også stillet

udvalgsspørgsmål om emnet, så jeg er glad for, at det er

lykkedes, at få tidsplanen konsolideret til i dag.

Frem mod sommeren vil Transportministeriets departement,

Banedanmark og Vejdirektoratet arbejde målrettet mod at få

konsolideret InfraLCA-modellen. Konkret skal der blandt andet

arbejdes med at inkludere den teknologiske udvikling i

Banedanmarks modelunderstøtning. Samtidig skal

konsistensen mellem Banedanmarks hidtidige datagrundlag og

baneprojekter i InfraLCA endeligt konsolideres.

Når metoden er konsolideret, kan det egentlige arbejde frem

mod at kunne opgøre den samlede CO2-udledning fra

anlægsprojekter begynde. Jeg forventer, at dette arbejde kan

pågå i 2. halvår 2022.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 15 af 16

Samtidig fremlægger vi en proces for, hvordan styrelserne kan

indarbejde grønne tiltag i deres udbud, som kan give reelle CO2

besparelser.

Den samlede plan vil vi udsende her efter samrådet.

Så lad mig til sidst sammenfatte:

Den faglige vurdering var, at der ikke var tiltrækkelig sikkerhed

for, at tallene var retvisende nok til at kunne lægges til grund for

beslutninger om projekterne i en aftale.

Men jeg har fuld forståelse for, at en række partier gerne under

forhandlingerne ville have haft en forklaring om baggrunden

for, hvorfor det forholdt sig sådan. Det skulle de have haft, og

det fik de ikke. Det beklager jeg.

Jeg vil bestræbe mig på fremover at fremlægge tal, også når

disse er forbundet med usikkerhed. Der, hvor der er usikkerhed,

vil jeg bestræbe mig på, at dette bliver varedeklareret så godt så

muligt, for eksempel ved at angive et interval.

Når jeg ser tilbage på forløbet, er jeg ærgerlig over, at jeg ikke

allerede under forhandlingerne fremlagde tallene og samtidig

gjorde opmærksom på de usikkerheder, der nu var. Derfor vil

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 3/2-22 om klimaaftrykket i Infrastrukturplanen, til transportministeren

Side 16 af 16

jeg i dag også gerne beklage, at jeg ikke fremlagde tallene under

forhandlingerne.

Der er lagt en tidsplan for det videre arbejde med at forbedre

vores værktøjer, metoder og viden når det handler om CO2 fra

anlæg. Og det er en plan som sikrer løbende inddragelse af

partierne i takt med, at vi bliver klogere. Det ser jeg frem til.

Tak.