Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2532636_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
23. februar 2022
2022-1036
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. februar stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra MFU Jacob Jensen (V).
Spørgsmål 238:
Vil ministeren redegøre for, hvornår det er forventningen, at Ka-
lundborgmotorvejens færdiggørelse sættes i gang, jf. trafikaftalen
fra 2021 (Infrastrukturplan 2035)?
Svar:
Projektets gennemførelse pågår i overensstemmelse med aftalen
om Infrastrukturplan 2035. Vejdirektoratet oplyser supplerende
herom:
”Projektet har været i udbud, og der forventes i februar 2022 ind-
gået en aftale med en rådgiver, der skal bistå med planlægning,
miljøundersøgelser, projektering m.v. Der har ligeledes været et
indledende møde med relevante myndigheder.
Først og fremmest skal den tidligere VVM-undersøgelse fra 2012
opdateres. Det omfatter blandt andet:
Gennemførelse af nye trafik- og støjberegninger.
Kortlægning af nye udpegninger eller ændringer af beskyt-
tet natur (herunder Natura 2000) og gennemførelse af nye
feltundersøgelser.
Skitsering af vejprojekt, herunder indarbejdelse af nødven-
dige ændringer på baggrund af ny viden m.v.
Udarbejdelse af ny og opdateret miljøkonsekvensvurdering
(VVM) på baggrund af det opdaterede projekt, herunder
sikring af at projektet lever op til gældende regler og prak-
sis.
Vurdering af projektets klimamæssige påvirkning og sik-
ring af, at projektet kan håndtere fremtidige klimaændrin-
ger.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om, hvornår det er forventningen, at Kalundborgmotorvejens færdiggørelse sættes i gang, jf. trafikaftalen fra 2021 (Infrastrukturplan 2035), til transportministeren
2532636_0002.png
Side 2/2
Dette gennemføres i perioden fra marts 2022 til primo 2023, og
herefter vil projektet blive sendt i offentlig høring, hvor der også af-
holdes offentlige møder. Blandt andet af hensyn til naturkortlæg-
ningen er det ikke muligt at gennemføre opdateringen hurtigere.
På baggrund af den opdaterede miljøkonsekvensvurdering kan der
blive udarbejdet en anlægslov, som forventes fremsat i Folketinget
i efteråret 2023.
Når anlægsloven er vedtaget, kan der gennemføres de nødvendige
ekspropriationer til projektet, og anlægsarbejderne kan herefter
komme i gang. Vejdirektoratet forventer at igangsætte detailpro-
jektering og forberede udbud parallelt med opdatering af miljøkon-
sekvensvurderingen med henblik på at optimere tidsplanen.
Det forventes, at anlægsarbejderne kan starte omkring 2024/2025.
Herefter er det pt. vurderingen, at selve anlægsarbejderne vil tage
ca. 4 år for at udbygge henholdsvis anlægge de knap 30 km ny mo-
torvej mellem Regstrup og Kalundborg. Derfor forventes det pt., at
strækningen kan være færdig i 2028. Det er endnu ikke taget stil-
ling til, om projektet kan opdeles i etaper, og om dele af stræknin-
gen kan færdiggøres før andre dele. Dette vil blive nærmere under-
søgt i det videre forløb.”
Med venlig hilsen
Trine Bramsen