Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2466462_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
25. oktober 2021
2021-2768
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 11. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 22:
Lokale medier i Odense har henover uge 39 afdækket, at der poten-
tielt kan være en overskridelse af budgettet på letbanen i Odense,
der overskrider de afsatte reserver. Kan ministeren bekræfte dette,
og ved ministeren, hvor store overskridelserne kan blive i et worst-
case-scenarie?
Svar:
Staten yder tilskud til anlæggelsen af letbanen i Odense, mens det
er Odense Letbane P/S, der er ansvarlig for anlæggelsen af letba-
nen. Odense Letbane P/S er 100 pct. ejet af Odense Kommune. Jeg
har derfor forelagt spørgsmålet for Odense Letbane P/S, som oply-
ser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Odense Letbanes hovedentreprenør Comsa har rejst en række
økonomiske efterkrav, som blandt andet knytter sig til eftervirk-
ninger af covid-19 forløbet. Odense Letbane har løbende dialog
med entreprenøren, og det er fortsat en forventning, at man på en
række områder kan nå frem til en fælles forståelse i relation til de
forhold, der drøftes. I det omfang, man ikke kan nå til enighed,
kan en voldgiftssag mellem parterne ikke udelukkes.
Det er Odense Letbanes opfattelse, at kravene i vid udstrækning
mangler tilstrækkelig dokumentation, og den overordnede vurde-
ring i samråd med juridiske rådgivere er for nuværende, at de
økonomiske konsekvenser kan holdes inden for rammerne af det
eksisterende budget inklusiv reserver.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om ministeren kan bekræfte at der potentielt kan være en overskridelse af budgettet på letbanen i Odense, der overskrider de afsatte reserver, til transportministeren
2466462_0002.png
Side 2/2
For ikke at svække Odense Letbanes forhandlingsposition oplyses
de samlede krav fra Comsa og Odense Letbanes foreløbige vurde-
ring heraf ikke.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht