Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
23. februar 2022
2022-871
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 217:
Som del af den planlagte etablering af den tredje Limfjordsforbin-
delse, skal Østerå omlægges for at gøre plads til ny infrastruktur.
Vil ministeren redegøre for,
1) hvor åen kommer til at løbe,
2) om åen kommer til at løbe gennem tidligere deponiområder for
eternitaffald, der vil kunne indeholde asbest og forhøjede værdier
af tungmetaller, og
3) om åen efter omlægning vil være rørført eller frilagt inden den
løber ind gennem Aalborg by?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”Ad 1+3. Forlægning
af Østerå mod vest vil ske på en måde, som
sikrer muligheden for et åbent, naturligt og fysisk varieret vandløb.
Omkring vandløbet skal der udgraves et dalstrøg, så det undgås, at
vandløbet placeres dybtliggende med høje skråninger. Det endelige
forløb for omlægningen skal afklares i detailprojekteringsfasen i
samarbejde med Aalborg Kommune.
Ad 2. Forlægningen af Østerå vil berøre en forureningskortlagt lo-
kalitet syd for Dall, som omfatter et specialdepot for eternitaffald,
hvor der er risiko for indhold af asbest. I detailprojekteringsfasen
vil det blive undersøgt, om specialdepotet kan friholdes fra anlægs-
aktiviteter. Hvis det viser sig nødvendigt at håndtere asbestholdig