Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
2. februar 2022
2022-842
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 31. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 214:
Vil ministeren oplyse, hvor mange tons CO2 som anlægsprojek-
terne i ”Aftale om Infrastrukturplan” samlet set udleder i anlægsfa-
sen, jf. Vejdirektoratets nye beregninger nævnt i artiklen ”Ingeniø-
ren afslører: Sådan blev infrastrukturaftale til 160 mia. kr. vasket
grøn” fra ing.dk den 27. januar 2022 (https://ing.dk/artikel/inge-
nioeren-afsloerer-saadan-blev-infrastrukturaftale-160-mia-kr-va-
sket-groen-253758), og vil ministeren samtidig oplyse, hvor mange
tons CO2, som anlægsprojekterne i Infrastrukturplan 2035 samlet
set udleder i driftsfasen?
Svar:
Jeg henviser til besvarelsen af TRU alm. del spørgsmål 183, hvoraf
der i bilaget fremgår tal for CO2 fra anlæg, som indgik som en del
af det forberedende materiale i forbindelse med Aftale om Infra-
strukturplan 2035.
Det var den samlede faglige vurdering, at der ikke var tilstrækkelig
sikkerhed for, at tallene var retvisende nok til at kunne lægges til
grund for forhandlingerne. På den baggrund vurderes der heller
ikke at være tilstrækkelig sikkerhed for, at en samlet beregning af
CO2-udledningen fra anlæg for det samlede antal projekter i vil
være retvisende. Det tilsvarende gælder for driftsfasen.
Hertil kommer, at flere af de projekter, der indgår i Investerings-
plan 2035, ikke indgik blandt de projekter, som der var regnet på i
det forbedrende materiale.