TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvorfor ministeren ikke betragter Vejdirektoratets nye tal for omfanget af CO2-udledningen fra anlægsprojekterne i Aftale om Infrastrukturplan 2035 som konsoliderede, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt

NOTAT

31. januar 2022

Beregninger af CO2-udledning for anlæg i for-

bindelse med Investeringsplan 2035

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-

vative Folkeparti) indgik sammen med Dansk Folkeparti

Aftale om

et sammenhængende Danmark – Infrastrukturplan 2030

den 12.

marts 2019. Af aftalen fremgik der intet om effekter på CO2-udled-

ningen, hverken fra anlægget af infrastrukturprojekterne eller fra

trafikken.

På daværende tidspunkt var det praksis at opgøre de enkelte pro-

jekters effekt på CO2-udledningen fra trafikken i de respektive be-

slutningsgrundlag – som oftest i VVM-undersøgelsen af projektet.

Der indgik ikke i beslutningsgrundlagene for projekterne en opgø-

relse af CO2-udledningen fra selve opførelsen, fornyelsen og vedli-

geholdelsen af anlægget, og der var ikke udviklet nogen fælles anta-

get metode for sådanne beregninger.

Transportministeriets tilgang til arbejdet med en ny infrastruktur-

plan fra medio 2020 var udtryk for et paradigmeskift med en lang-

sigtet målsætning om at kunne beregne CO2-udledninger ligeså sy-

stematisk og metodisk som beregningerne vedrørende samfunds-

økonomi. Metodegrundlaget for samfundsøkonomiske beregninger

er til sammenligning udviklet over en 20 års periode.

Som led den nye tilgang blev der arbejdet med at kunne give et

samlet billede af en infrastrukturplans effekt på CO2-udledningen

fra trafikken. Arbejdet resulterede i, at der blev udviklet en regne-

model, som efterfølgende kunne kombinere forskellige projekter og

derigennem belyse den samlede effekt på CO2-udledningen fra tra-

fikken og på samfundsøkonomien. Modellen blev præsenteret for

og givet til forhandlingsparterne med henblik på, at de selv havde

mulighed for at regne på konsekvenserne af forskellige pakker af

projekter.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvorfor ministeren ikke betragter Vejdirektoratets nye tal for omfanget af CO2-udledningen fra anlægsprojekterne i Aftale om Infrastrukturplan 2035 som konsoliderede, til transportministeren

Side 2/4

Parallelt med arbejdet om CO2-udledningen fra trafikken var am-

bitionen, at der for hvert muligt projekt i en kommende infrastruk-

turplan skulle kunne angives CO2-udledningen fra anlæg. Dette på

tværs af projekter, hvis undersøgelsesniveau strakte sig fra store

VVM-undersøgelser til mindre forundersøgelser.

På daværende tidspunkt stod Vejdirektoratet med en metode, som

havde været under udvikling i et stykke tid for vejprojekter, men på

jernbanen var der ikke udviklet en metode. Samtidig var det kun i

enkelte færdiggjorte undersøgelser, at der forelå en beregning af

CO2-udledningen fra anlæg. Vejdirektoratet blev på den baggrund

sat i spidsen for et fælles arbejde, som også involverede Banedan-

mark og Trafikstyrelsen.

Det var nødvendigt relativt hurtigt at opstille en grov metode til be-

regning af CO2-udledningen fra jernbaneprojekterne, og derfor var

opgørelsen af CO2 fra jernbaneprojekterne behæftet med særlig

stor usikkerhed.

Vejdirektoratet og Banedanmark gennemførte herefter beregninger

af CO2-udledningen fra anlæg for en række projekter. I sidste ende

var den samlede faglige vurdering dog, at der ikke var tilstrækkelig

sikkerhed for, at tallene var retvisende nok til at kunne lægges til

grund for beslutninger om projekterne.

Baggrunden herfor var, at der for så vidt angår opgørelsen af CO2-

udledninger ved anlæg – i modsætning til CO2-udledninger fra tra-

fikken – ikke eksisterede en fælles beregningsmetode på tværs af

transportområdet. Dette kunne for CO2-beregningerne ved anlæg

resultere i et forkert billede af størrelsesordenerne på tværs af bl.a.

jernbaneprojekter og vejprojekter.

Herudover var der nogle mere principielle metodiske udfordringer

både i forhold til opgørelse og effektberegninger af CO2-udlednin-

gen.

For det første var opgørelserne af CO2-udledningen ved anlæg ba-

seret på dagens teknologi. Således indgik det ikke – modsat i be-

regningen af CO2-udledningen fra trafikken – at der vil ske en tek-

nologisk udvikling, som vil mindske CO2-udledningen over tid.

Dette indgik således hverken for CO2-udledningen fra selve opfø-

relsen eller fra fornyelsen og vedligeholdet, der typisk beregnes

over en 50-årig periode fra ibrugtagning.

Den manglende medregning af en teknologisk udvikling kunne po-

tentielt have meget betydelige effekter. Således har "Klimapartner-

skabet for bygge- og anlægssektoren" bl.a. opstillet en ambition om

Side 3/4

at den indlejrede CO2 i materialer i 2030 er reduceret med 50 pct.

set i forhold til 2018. Der var i beregningerne heller ikke taget hen-

syn til, at CO2-udledningen forventes reduceret ved at stille krav til

entreprenørerne om at anvende særligt klimavenlige løsninger.

Samtidig var datagrundlaget i høj grad baseret på internationale

databaser over CO2-udledningen, hvilket ikke nødvendigvis afspej-

ler, hvordan udledningen vil være i en dansk kontekst. Den mang-

lende konsistens mellem CO2-udledning fra henholdsvis anlæg og

trafik kunne give et forkert billede af størrelsesordenerne.

For det andet var der en række mere grundlæggende metodiske

problemer knyttet til beregningen af CO2-effekten. Der var således

ingen tal for, hvor stor en del af CO2-udledningen, der sker inden

for landets grænser. I modsætning til hvad der var tilfældet for mo-

delleringen af trafikken, var der for anlæg og vedligehold heller

ikke en opgørelse af udledninger henholdsvis inden for og uden for

kvotesektoren.

Hertil kom det grundlæggende forhold, at der i Energistyrelsens

Klimastatus og -fremskrivning

er taget højde for en fortsat aktivi-

tet og CO2-udledning som følge af opførelse og vedligeholdelse af

infrastrukturanlæg. Det betyder, at der allerede teknisk set er ind-

regnet CO2-udledning fra investeringsrammen til infrastruktur i

grundforløbet. Midler til investering i trafikal infrastruktur vil såle-

des alternativt som udgangspunkt forudsættes anvendt andre ste-

der i den offentlige sektor eller samfundet, som ville have medført

en CO2-udledning, hvilket bør indgå i en beregning af CO2-effek-

ten.

På denne baggrund var det den faglige vurdering, at der ikke var

tilstrækkelig sikkerhed for, at tallene for CO2-udledningen fra an-

læg var retvisende, dels i forhold til sammenligning af enkelte pro-

jekter på tværs af jernbane og vej, dels for så vidt angår de samlede

konsekvenser og nettoeffekten på klimaet. Tallene blev på denne

baggrund ikke taget med i det endelige materiale.

Dette var således ikke en politisk beslutning, og den blev ikke fore-

lagt transportministeren.

Inden for Transportministeriets koncern arbejdes der fortsat med

at få skabt et fælles metodegrundlag for en opgørelse af CO2-ud-

ledningen fra anlæg.

Vejdirektoratet har igennem det sidste års tid sammen med Ba-

nedanmark videreudviklet en InfraLCA-model, som dækker både

vej og bane. Banedanmark har bidraget med mange nye data og et

Side 4/4

nyt modul, således at modellen nu også kan bruges på jernbanede-

len af Danmarks infrastruktur.

Det betyder, at der snarligt kan udarbejdes konsistente og retvi-

sende opgørelser af den indlejrede CO2 på anlæg ved opførelse af

anlæg i dag. Der gælder dog fortsat en række af ovennævnte meto-

diske udfordringer i forhold til fortolkningen af resultaterne, hvor-

for arbejdet endnu ikke er i mål. Således vil en opgørelse fortsat

ikke være et udtryk for nettoeffekten på CO2-udledningen, og det

vil kræve en yderligere metodeudvikling at få indarbejdet den for-

ventede teknologiske udvikling.

Resultaterne fra arbejdet med at kunne opgøre CO2-udledningen

fra anlæg inden for transportområdet vil blive præsenteret for par-

tierne bag aftalen om Infrastrukturplan 2035, hvoraf det fremgår:

”Parterne noterer sig, at der arbejdes med at udvikle et værktøj,

som skal anvendes til at opgøre CO2-fodaftryk fra de produkter,

der anvendes i anlægsfasen, og som på sigt kan gøre det muligt at

opstille krav til CO2-reduktion i forbindelse med planlægning, an-

læg samt drift og vedligehold af infrastrukturen”.