Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. februar 2022
2022-796
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (UFG).
Spørgsmål nr. 203:
Hvordan agter ministeren at stoppe parkeringsselskaber, der tilsy-
neladende i gentagne tilfælde opfinder falske overtrædelser af par-
keringsreglementer, jf. artiklen ” Advokat om inkassotrusler fra
Europark: Der er rigtig meget, der halter hos firmaet” fra Horsens
Folkeblad den 22. januar 2022?
Svar:
Jeg er oplyst om, at parkering på et offentligt tilgængeligt privat
område bygger ikke på parkeringsreglementer, men på den almin-
delige aftaleret. Ejeren af området bestemmer selv, hvilke vilkår
der gælder på området. Det følger dog af færdselslovens § 122c, stk.
1, at når bilister parkerer på et offentligt tilgængeligt privat om-
råde, kan der kun pålægges afgift, hvis dette fremgår tydeligt af
skiltningen. Endvidere følger det af færdselslovens § 122c, stk. 2, at
den, der pålægger afgiften skal være tilmeldt Parkeringsklagenæv-
net og tydeligt skal have vejledt om klageadgang hertil.
Det er også et krav, at en kontrolafgift skal indeholde visse faktiske
oplysninger, herunder hvilke parkeringsvilkår, der er overtrådt.
Dette reguleres i bekendtgørelse om indgåelse af visse aftaler om
parkering og udstedelse af kontrolafgifter på private parkeringsom-
råder.
I dag kan borgere klage over kontrolafgifter pålagt af private parke-
ringsselskaber til Parkeringsklagenævnet. Dette er et uvildigt kla-
genævn, der blev tilføjet ved en ændring i færdselsloven tilbage i
2017.
Initiativet skal sikre bilisternes retssikkerhed og fik bred til-
slutning fra Folketingets partier, herunder Dansk Folkeparti.
Det er parkeringsselskaberne, der skal løfte bevisbyrden
for, at af-
giften er pålagt med rette. Hvis Parkeringsklagenævnet vurderer,