Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2530132_0001.png
Transportministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
17. februar 2022
2022-642
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. januar 2022 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 191:
Vil ministeren uddybe og konkretisere, hvorledes målet i følgende
citat fra statsministerens nytårstale 2022 skal nås: ”Senest i 2025
skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigs-
rute. Og senest i 2030 skal vi kunne flyve helt grønt, når vi flyver
indenrigs i Danmark”?
Svar:
Det er regeringens klare ambition, at Danmark skal gå foran og
hæve barren for den grønne omstilling af luftfarten. Regeringen
har derfor sat det ambitiøse mål, at danskerne i 2025 skal have
mulighed for at flyve grønt på én indenrigsrute, og at man senest i
2030 kan flyve helt grønt, når man flyver indenrigs i Danmark.
Vi ved, at det bliver svært. Men det er netop hele baggrunden for
ambitionen. Vi skal skubbe på den teknologiske udvikling og de in-
ternationale barrierer, så det i fremtiden er muligt at flyve helt
grønne fly. Det er ikke gjort før.
Der er udfordringer vi skal løse, og som vi skal se nærmere på. Det
gælder blandt andet teknologi, flybrændstoffer og finansiering. Re-
geringen vil derfor sammen med luftfartsbranchen og brændstof-
producenterne se nærmere på de mulige håndtag, der kan sikre at
vi når vores mål. Regeringen vil senere i 2022 fremlægge et udspil
om grøn luftfart.
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen