Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2524978_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. februar 2022
2022-594
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 19. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 190:
Vil ministeren oplyse, om Københavns Lufthavn skal følge EU-reg-
lerne for anvendelse af start- og landingsslots, eller om der kan
indføres nationale regler herfor, og kan og vil ministeren i dette til-
fælde indføre lavere procentkrav end EU for at reducere spøgelses-
flyvninger til og fra Københavns Lufthavn? Der henvises til artiklen
”18.000 spøgelsesfly med ingen eller få passagerer på vej over Eu-
ropa” fra Ingeniøren den 7. januar 2022.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som har oplyst føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Københavns Lufthavn skal følge EU-reglerne for anvendelse af
start- og landingsslots.
Reguleringen af slots finder sted med hjemmel i Rådets forordning
(EØF) nr. 95/93, og dens efterfølgende ændringer (slotsforordnin-
gen). Slotsforordningen er fastsat med hjemmel i artikel 100, stk.
2, i afsnittet om transport, i Traktaten om den Europæiske Unions
funktionsområde. Lovgivningskompetencen på transportområdet
er som udgangspunkt delt mellem Unionen og medlemsstaterne, jf.
artikel 4.
Hvis Unionen lovgiver på et specifikt transportområde, har EU-
lovgivningen forrang for og fortrænger nationale regler. Det vil
sige, at hvis slotsforordningen regulerer et givent område, kan der
ikke være nationale regler på samme område, medmindre slotsfor-
ordningen selv giver mulighed for sådanne supplerende regler.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om Københavns Lufthavn skal følge EU-reglerne for anvendelse af start- og landingsslots, eller om der kan indføres nationale regler herfor, og kan og vil ministeren i dette tilfælde indføre lavere procentkrav end EU for at reducere spøgelsesflyvninger til og fra Københavns Lufthavn, til transportministeren
2524978_0002.png
Side 2/2
Københavns Lufthavn er i henhold til slotsforordningen en såkaldt
”koordineret lufthavn”. Alle slots i koordinerede lufthavne er regu-
leret i henhold til slotsforordningen, og tildelingen af slots skal
følge reglerne herom. Reglerne om tildeling af slots indeholder ikke
muligheden for supplerende nationale regler. Det er derved ikke
muligt at indføre nationale regler om benyttelseskrav. Benyttelses-
kravet er fastsat i henhold i slotsforordningens artikel 8. stk. 2.,
samt artikel 10 & 10a.
Benyttelseskravet er kun gældende for koordinerede lufthavne. For
at blive en koordineret lufthavn, kræver det, at lufthavnen har ka-
pacitetsproblemer i henhold til slotsforordningens definition af
dette, som betyder, (a) at kapacitetsproblemer er så alvorlige, at
betydelige forsinkelser ikke kan undgås i lufthavnen, og (b) at der
er ikke nogen mulighed for at løse disse problemer på kort sigt.
Københavns Lufthavn fik tildelt status som koordineret lufthavn i
1996. Det vurderes ikke, at det er muligt at fratage Københavns
Lufthavn denne status, da Københavns Lufthavn opfylder alle pa-
rametre for at være koordineret.”
Med
venlig
hilsen
Trine Bramsen