Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. november 2021
2021-2751
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af den 11. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Transportudvalget.
Spørgsmål nr. 19:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11/10-21 fra Borger-
gruppen Stop støjforurening i Hvidovre Syd vedrørende udvidelse
af Amagermotorvejen og trafikstøj, jf. TRU alm. del – bilag 9?
Svar:
Støj fra trafikken er et vigtigt emne for mig som transportminister,
og jeg er meget opmærksom på de gener og afledte helbredsmæs-
sige konsekvenser, som støjen medfører. Derfor er jeg glad for, at
der med
Aftale om Infrastrukturplan 2035
er afsat 3 mia. kr. til en
støjbekæmpelsespulje, og at der desuden er prioriteret supplerende
initiativer, som skal sikre en helhedsorienteret tilgang til støjudfor-
dringerne.
Amagermotorvejen er en af Danmark mest belastede motorvejs-
strækninger med 120.000-130.000 køretøjer om dagen. Det bety-
der fortsat stigende rejsetider, samt at motorvejen er følsom over
for uheld og andre trafikale hændelser. Derfor er det godt, at det
med infrastrukturaftalen blev besluttet, at Amagermotorvejen skal
udbygges med otte spor. Udvidelsen skal ske ved inddragelse af
nødsporene, og at den nuværende motorvej suppleres med paral-
lelle fordelingsveje af 2 kørespor i begge retninger på strækningen
mellem Motorvejskryds Avedøre og Kalvebodbroerne.
I forhold til Amagermotorvejen betyder de mange køretøjer dog
også, at der udledes støj fra trafikken, hvilket jeg i sagens natur har
forståelse for er til gene for beboerne omkring motorvejen. Derfor
er det positivt, at der som led i udvidelsen af Amagermotorvejen vil
blive opsat 8 km støjskærm – herunder ved Hvidovre Strand-
vej/Mågevej i Hvidovre – hvilket vil reducere antallet af støjbela-
stede boliger væsentligt.