Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. februar 2022
2022-441
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. januar stillet følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske af Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 170
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at sagsbehandlingstiden
forlænger frakendelsen af kørekortet ud over den lovbestemte peri-
ode?
Svar:
Spørgsmålet er blevet forelagt for Færdselsstyrelsen, der oplyser
følgende om regelgrundlaget, sagsbehandlingsprocessen og sagsbe-
handlingstiderne på kørekortområdet:
”Når Færdselsstyrelsen modtager en ansøgning om generhvervelse,
skal styrelsen undersøge en lang række forhold, der skal være op-
fyldt, før at ansøgeren kan generhverve førerretten. Færdselsstyrel-
sen er i vidt omfang afhængig af andre myndigheder for at kunne
færdiggøre sagsbehandlingen, hvilket påvirker den samlede sags-
behandlingstid.
Generhvervelse af førerretten efter en ubetinget frakendelse af fø-
rerretten er betinget af, at ansøgeren aflægger og består en kontrol-
lerende køreprøve. Den kontrollerende køreprøve kan aflægges in-
den frakendelsestidens udløb. Dog kan den praktiske prøve tidligst
aflægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. En ansøgning om
generhvervelse af førerretten efter en ubetinget frakendelse indle-
veres hos Borgerservice og kan indleveres før frakendelsestidens
udløb. Ansøgningen videresendes til Færdselsstyrelsen, der træffer
afgørelse om hvilke kategorier, der skal aflægges kontrollerende
køreprøve i. Denne afgørelse afhænger af ansøgernes tidligere er-
hvervede kategorier samt frakendelsestidens længde.
Afhængig af årsagen til frakendelsen kan Færdselsstyrelsen stille
yderligere krav. Har førerretten været frakendt som følge af spiri-
tuskørsel eller kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende