Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2520493_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
31. januar 2022
2022-440
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. januar stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 169:
Vil ministeren redegøre for, hvordan der ved brug af Ny Anlægs-
budgettering i givet fald justeres i korrektionsreserven på 50 pct. i
de endelige anlægsbudgetter, og hvor stor procentvis korrektions-
reserve, der bibeholdes i det endelige anlægsbudget? Svaret bedes
tage afsæt i, hvor i hovednotatet for Ny Anlægsbudgettering dette
beskrives.
Svar:
Ved anvendelse af Ny Anlægsbudgettering tillægges der i fase 1 en
korrektionsreserve til basisoverslaget, som justeres i fase 2 og bibe-
holdes i de endelige anlægsbudgetter.
Når Ny Anlægsbudgettering anvendes ved baneprojekter og ved
vejprojekter, der forløber over/under vand med salt i, tillægges der
et korrektionstillæg i fase 1 (K1) på 50 pct. I fase 2 (K2) nedjusteres
dette korrektionstillæg til 30 pct., som opdeles i to dele; den pro-
jektspecifikke anlægsreserve (K2-A), der udgør 10 pct., og den cen-
trale anlægsreserve (K2-B), der udgør 20 pct. Denne justering be-
skrives flere steder i hovednotatet for Ny Anlægsbudgettering og
opsummeres i tabellen i bilaget
Korrektionstillæg
(side 43).
Det bør noteres, at der jf. brev fra Transportministeriet til Finans-
udvalget og Folketinget af 29. august 2019 differentieres ift. pro-
jekttype. Når Ny Anlægsbudgettering anvendes ved vejprojekter på
land, tillægges der et korrektionstillæg i fase 1 (K1) på 40 pct. I fase
2 nedjusteres dette korrektionstillæg til 15 pct, som opdeles i K2-A,
der udgør 10 pct., og K2-B, der udgør 5 pct.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan der ved brug af Ny Anlægsbudgettering i givet fald justeres i korrektionsreserven på 50 pct. i de endelige anlægsbudgetter, og hvor stor procentvis korrektionsreserve, der bibeholdes i det endelige anlægsbudget, til transportministeren
2520493_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht