Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. februar 2022
2022-143
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af den 5. januar 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 155:
I kommissoriet for AlsFynBroen fra Transportministeriet fremgår
det, at man ønsker bl.a. at belyse skader på land og miljø med tidli-
gere undersøgelser. Vil ministeren oplyse, hvilke præcise undersø-
gelser, der henvises til? Og vil ministeriet gøre brug af rapporter
betalt af en lobbykomité eller udelukkende uvildige rapporter
frembragt af uafhængige myndigheder?
Svar:
Med Aftale om Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at afsætte
20 mio. kr. til en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als
og Fyn inklusiv opgradering af bestående strækninger på landan-
læg på Fyn og Als. Forundersøgelsen skal forløbe mellem 2022 og
2024.
I kommissoriet for forundersøgelsen af en fast forbindelse mellem
Als og Fyn står der: ”På baggrund af tidligere undersøgelser og dia-
log med berørte myndigheder foretages en mere detaljeret under-
søgelse af anlægsteknik, natur- og miljøforhold (herunder støj),
økonomi m.v. for en opgradering af bestående strækninger på
landanlæg på Fyn (rute 43 med fokus på Svanninge Bakker) og Als
(rute 8).”
Som en del af forundersøgelsen skal der således foretages en mere
detaljeret undersøgelse af anlægsteknik, natur- og miljøforhold
(herunder støj), økonomi, m.v. – og ikke alene på baggrund af tidli-
gere undersøgelser – for en opgradering af eksisterende stræknin-
ger på landanlæg på henholdsvis Fyn (rute 43) og Als (rute 8).
På Fyn vil der være særligt fokus på Svanninge Bakker. Kommisso-
riet fordrer, at der skal gennemføres vurderinger af linjeføringer-