Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. januar 2022
2021-4405
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 23. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl
(DF).
Spørgsmål nr. 143:
Har ministeren fortsat tillid til bygningsledelsen efter mere end 5
års forsinkelse og en budgetoverskridelse på mindst 2,7 milliarder
kroner på Niels Bohr Bygningen?
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at den daværende minister i
2017 besluttede at flytte bygherreansvaret fra Bygningsstyrelsen til
Vejdirektoratet som en konsekvens af de vanskeligheder, der alle-
rede på det tidspunkt havde været ved projektet.
Det er overordnet min opfattelse, at Vejdirektoratet herefter har
været stillet over for en særdeles vanskelig opgave, herunder som
følge af såvel forhold omkring udbud og organisering af projektet
og den fysiske indretning af byggeriet. Forhold som direktoratet
ikke i nævneværdig omfang har haft mulighed for at påvirke,
Vejdirektoratet har supplerende oplyst følgende:
”Projektet var tilbage i 2014 udbudt som stor- og fagentrepriser
med 8 parallelle kontrakter. Efter Inabensas kontrakt blev opsagt
af bygherren i 2017 grundet entreprenørens ekstraordinært svigt,
måtte entreprisen opdeles i mindre delentrepriser med 8 yderligere
parallelle kontrakter til følge. Således blev antallet af parallelle
kontrakter forøget til i praksis at tælle 16.
Der er i hele forløbet af byggesagen forsøgt at fastholde entrepre-
nørerne på de indgåede aftaler. Generelt er det Vejdirektoratets op-
fattelse, at flere af de afgørende entreprenører har haft en usæd-
vanlig tilgang og prioritering af ressourcer til gennemførelsen af de