Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2517328_0001.png
Transportministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
21. januar 2022
2021-4404
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Uddannelses- og Forskningsudvalget har i brev af 23. december
2021 stillet mig følgende spørgsmål (UFU alm. del), som jeg her-
med skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 60:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor laboratorierne på Copenhagen
Plant Science ikke er taget i brug fire år efter bygningens indvielse?
Svar:
Forsinkelsen på laboratorierne er utilfredsstillende.
Jeg har forelagt spørgsmålet om årsagen til forsinkelsen for
Byg-
ningsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Det skal indledningsvist oplyses, at Bygningsstyrelsen siden 2010
har opført og renoveret laboratorier for omkring 12,6 mia. kr. på
160 projekter i alt, hvoraf 18 af dem er nybyggerier. Gennemførel-
sen af de mange projekter har givet solid erfaring med gennemfø-
relse af avancerede laboratoriebyggerier.
Byggeriet af Copenhagen Plant Science Centre startede i 2013, og
er udført i fagentreprise i en dialogbaseret aftale mellem Bygnings-
styrelsen og Københavns Universitet. Byggeriet blev afleveret til
universitetet i 2017, og i forbindelse med overdragelsen af lejemå-
let reducerede Bygningsstyrelsen huslejen til 50 pct. i erkendelse af
reduceret funktionalitet af udvalgte laboratorier, vækst- og klima-
kamre samt ventilation. Københavns Universitet opkræves fortsat
reduceret husleje for lejemålet.
Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at det først og fremmest er
manglende kontrol og fagtilsyn fra totalrådgivers side, der var årsa-
gen til, at fejlene ikke blev opdaget og håndteret undervejs. Det er
totalrådgiverens ansvar og rolle at projektere, føre tilsyn og kon-
trollere entreprenørenes udførelse af projektet jf. den indgåede af-
tale med Bygningsstyrelsen. Særligt på installationsfagene har det
efterfølgende vist sig, at det udførte arbejde har været mangelfuldt,
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om laboratorierne i Niels Bohr Bygningen kommer til at fungere inden for en overskuelig tidsramme, til transportministeren
2517328_0002.png
Side 2/2
og kvaliteten ikke er blevet sikret grundigt nok ved tilstrækkelig
kontrol og fagtilsyn.
For at rette op på den reducerede funktionalitet nedsatte Bygnings-
styrelsen i december 2017 en task-force, der havde til formål at
sikre, at bygningen lever op til de funktionskrav, som Københavns
Universitet stillede i projekteringsfasen.
Dette har samtidig medført en opgradering af det oprindelige pro-
jekt til tidssvarende løsninger. Der er udført udbedringer samt kva-
litets- og funktionsløft på store dele af de tekniske installationer i
bygningen. Vækst- og klimakamrene, der udgør en mindre del af
laboratorierne, er de sidste laboratorier, der skal opdateres, før
bygningen er klar til fuld ibrugtagning. De forventes at stå færdige i
4. kvartal 2022. Bygningsstyrelsen afholder alle omkostningerne til
task force-arbejderne, der forventes at udgøre ca. 39,5 mio. kr.
(2020-priser). Der pålægges ikke Københavns Universitet husleje
af disse omkostninger.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht