Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2509883_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
7. januar 2022
2021-4382
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 137:
Vil ministeren oplyse, om det også efter 5. april 2022 vil være mu-
ligt at tanke i lufthavnen i Rønne, jf. artiklen ”Lufthavn skal kunne
sikre brændstof” fra Netavisen Bornholm.nu den 20. december
2021 (https://bornholm.nu/?Id=106749)? Og er ministeren i dia-
log med sin svenske kollega, så der er gennemrejse via Skåne til og
fra Bornholm?
Svar:
British Petroleum har opsagt den gældende aftale med Trafiksty-
relsen om salg af brændstof og smøreolier med videre i Bornholms
Lufthavn. Aftalen udløber som udgangspunkt mandag den 4. april
2022. Trafikstyrelsen og British Petroleum kan ved enighed be-
slutte, at aftalen løber i længere tid end til den 4. april 2022.
Trafikstyrelsen afsøger for nuværende, hvordan tankningsmulighe-
der fremadrettet bedst varetages. Blandt andet er Trafikstyrelsen
og Bornholms Lufthavn i dialog med relevante aktører om at sikre
den fortsatte mulighed for tankning i Bornholms Lufthavn efter
den 4. april 2022.
I forhold til dialogen med Sverige om gennemrejse via Skåne til og
fra Bornholm er der nedsat en dansk-svensk arbejdsgruppe. For
yderligere oplysninger, må jeg henvise til Udenrigsministeriet.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht