Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del
Offentligt
2518033_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. januar 2022
2021-4188
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. december stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Pre-
ben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 132:
Vil ministeren kommentere borgerhenvendelsen fra Jennifer og
Jørn Bladsgaard Larsen om fornyelse af kørekort, jf. TRU alm. del
– bilag 98?
Svar:
I 2017 vedtog Folketinget en ændring af færdselsloven, der indebar
en afskaffelse af den aldersbetingede begrænsning af gyldighedspe-
rioden for kørekort. Dette medførte, at kørekort i forbindelse med
fornyelse fik en gyldighedsperiode på 15 år uanset indehaverens al-
der, såfremt der ikke var andre forhold, fx helbredsmæssige pro-
blemstillinger, der kunne begrænse gyldighedstiden.
Regelændringen lavede imidlertid ikke om på udløbsdatoen på al-
lerede udstedte kørekort, som altid er den gældende.
15 års administrativ gyldighedsperiode er relativt lang tid, og man
kan derfor glemme, at kørekortet på et tidspunkt udløber og skal
fornyes.
Af samme grund har man indført en periode på 3 år fra kørekortet
er udløbet, hvor man stadig kan få det fornyet. Hvis der er gået
mere end 3 år siden kørekortets udløb, skal man aflægge en kon-
trollerende køreprøve (en teoriprøve og en praktisk køreprøve).
Det er kørekortindehaverens eget ansvar at holde øje med udløbs-
datoen, som er anført på kørekortet.
De relevante myndigheder på kørekortområdet har igangsat et ar-
bejde med digitalisering af kørekortområdet. Jeg finder det oplagt,
TRU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 132: MFU spm. om ministeren vil kommentere borgerhenvendelsen fra Jennifer og Jørn Bladsgaard Larsen om fornyelse af kørekort, til transportministeren
2518033_0002.png
Side 2/2
at digital advisering, når kørekortets gyldighed er tæt på udløb, skal
medtænkes i den forbindelse.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht