Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
8. november 2021
2021-2689
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. oktober 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 13:
Ministeren sagde på samrådet den 28. september 2021, at asbest
vil blive håndteret efter de forskrifter, der gælder. jf. TRU alm. del -
samrådsspørgsmål P om miljøkonsekvensvurderingen af en Eg-
holmforbindelse i Transportudvalget den 28. september 2021. Vil
ministeren oversende de forskrifter, som gælder for håndtering af
asbest i Fjordbunden?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”Der findes alene forskrifter for håndtering af asbest på landjor-
den. Her
udarbejdes en plan for jordhåndtering og for sikkerhed og
sundhed, som fastlægger de miljø- og arbejdsmiljømæssige for-
hold, der skal forhindre en spredning af asbestfibre ved afgravning
og bortskaffelse.
Ved afgravning af asbestholdigt jord og materialer på land kan af-
gravningsområdet holdes fugtigt for at hindre spredning af asbe-
sten. Desuden vil der blive stillet krav til transport af asbestholdigt
materiale for også her at hindre en spredning af asbestholdigt støv.
Eventuelle asbestholdige materialer sendes på deponi, som er god-
kendt til modtagelse heraf.
For så vidt angår eventuel forekomst af asbest i havbundssedimen-
tet, vil Vejdirektoratet inden anlægsarbejdet igangsættes, under-
søge havbundssedimentet i tunnelrenden for forekomst og
mængde af asbestfibre i samråd med Miljøstyrelsen.
Planlægningen af den konkrete prøvetagning i Limfjorden samt
den efterfølgende analyse af sedimentprøverne vil blive udført af