Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
21. december 2021
2021-4052
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V) og
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 128:
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt at ændre bekendtgø-
relsen for cyklers indretning og udstyr, så specialcykler kan god-
kendes til brug i Danmark, og herunder oplyse om der er noget
færdselssikkerhedsmæssigt til hinder herfor, jf. materiale fra depu-
tation fra Jørn Iversen Aps om regler for cyklers indretning og ud-
styr jf. TRU alm. del – bilag 66.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som admini-
strerer reglerne på dette område. Færdselsstyrelsen oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Færdselsstyrelsen har i fastsættelsen af bestemmelserne om cyk-
lers og påhængsvognes maksimale vægt og dimensioner lagt vægt
på, at cykelinfrastrukturen i Danmark sætter en naturlig øvre
grænse for, hvor store og tunge cykler med og uden påhængsvogn,
der kan færdes sikkert på eksempelvis cykelstier og gang- og stisy-
stemer, kan være.
Færdselsstyrelsen har endvidere ved udformningen af reglerne lagt
vægt på færdselssikkerheden, da større vægt og dimensionsgræn-
ser vil have en negativ indflydelse på førerens evner til at overholde
cykelbekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvorefter en cykel og påhængs-
eller sidevogn hertil skal være således indrettet og holdes i en så-
dan stand, at den kan benyttes uden fare eller ulempe i den infra-
struktur, den skal anvendes i.
Det fremgår af materialet fra Jørn Iversen ApS, jf. TRU alm. del –
bilag 66, at det sammenkoblede vogntog bestående af en