Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
15. december 2021
2021-4037
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 120:
Vil ministeren redegøre for, at der i styregruppen i forbindelse med
projektet udvidelse af Københavns Lufthavn Station sker medlem-
skab af gruppen med passagerrepræsentanter såsom Passagerpul-
sen og erhvervsorganisationer samt samtlige interesserede togope-
ratører såsom Godsoperatørerne, Skånetrafiken, Transdev/Snälltå-
get, SJ, Flixtrain, Arriva, Deutsche Bahn, Lokaltog m.fl.?
Svar:
Udvidelsen af Københavns Lufthavn Station er i forhold til de øv-
rige projekter på Øresundsbanen, Vendespor ved Københavns
Lufthavn Station og Overhalingsspor til godstog ved Kalvebod,
længere fremme, idet Sund & Bælt A/S er i gang med anlægsfasen.
Det er selvsagt min forventning at Sund & Bælt A/S inddrager de
relevante interessenter i det omfang, at det giver mening på nuvæ-
rende tidspunkt i anlægsfasen.
Hvad angår den generelle inddragelse af eksterne interessenter i
udarbejdelsen af beslutningsgrundlag i øvrigt, vil jeg henvise til de
gode og meget konstruktive drøftelser, som vi har i forligskredsen
bag Infrastrukturplan 2035, som også har deltagelse af Venstre.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht