Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
5. januar 2022
2021-4037
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 117:
Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang dobbeltdækkervognene bli-
ver renoveret i forbindelse med indsættelsen af de nye Vectron-lo-
komotiver, idet vognene er hhv. 20 år og 12 år gamle, og de dermed
trænger til renovering?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB. DSB oplyser følgende:
”Udførelsen af henholdsvis 6 og 12 års eftersyn på samtlige vogne
er snart gennemført. Et projekt vedrørende indvendig opgradering
af dobbeltdækkervognene er igangsat og medio januar 2022 vil der
være udbud på udskiftning af sæde, ryglæn samt nakkehynder.
Derudover vil indstigningsdøre blive renoveret og malet indvendigt
og udvendigt. Samtidig vil udskiftning af matte/punkterede ruder
starte i første kvartal 2022.
Andre opgraderingsprojekter er fjernelse af de ikke anvendte salgs-
automater i 26 Bkvogne, inkl. montering af 7 sæder i hver af disse
vogne og opstart af undersøgelse af tilføjelse af cykel/flex område i
samme 26 vogne. Disse tiltag vil blive gennemført frem mod ud-
gangen af 2024. Der vil også ske en udvendig kosmetisk opgrade-
ring af dobbeltdækkervognene, som vil bestå af enten maling eller
foliering af vognene med en forventet tidshorisont med opstart i
2025/26.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht