Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
5. januar 2022
2021-4037
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. december 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 113:
Vil ministeren på baggrund af en artikel i Ingeniøren den 16. no-
vember 2021, hvor det fremgår, at DSB’s nye Vectron-lokomotiver
har haft en vanskelig start i 2021 med under 2.500 km mellem hver
stoppende fejl, og hvor IC3 til sammenligning kører over 25.000
km mellem hver stoppende fejl, oplyse antallet af fejl i hvert kvartal
i 2021 for Vectron-lokomotiverne og opdele disse fejl på et antal re-
levante kategorier?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB. DSB oplyser følgende:
”Som
tallene i Ingeniørens artikel den 16. november 2021 også af-
spejler, kan DSB oplyse, at MDBF (kilometer mellem materieltek-
niske/forsinkende hændelser) for Vectron-lokomotiverne i årets 3
første kvartaler var på hhv. 1.265, 1.973 og 4.951 km mellem hæn-
delser med forsinkelser større end 2:59 minutter. For oktober og
november var gennemsnittet 5.450 km.
To fejltyper, som relaterer sig til de omtalte STM/ETCS-udfordrin-
ger samt tilhørende skærmvisning, udgjorde i 3. kvartal 85–90 %
af alle fejl, som medførte forannævnte hændelser. Begge disse fejl
forventes afhjulpet med en softwareopdatering, som påbegyndes i
begyndelsen af 2022, når den nødvendige myndighedsgodkendelse
er opnået.
Tallene afspejler de udfordringer, der naturligt kan opstå ved en
indfasningsperiode af nyt togmateriel, hvor det er normalt at bør-
nesygdomme skal ryddes af vejen, inden de opnår et stabilt niveau.
Vectron-lokomotiverne fra Siemens er et velafprøvet, pålideligt og
attraktivt standardprodukt, som er solgt og leveret i over 1.000 ek-
semplarer og kører i 19 lande. Det er DSB’s forventning, at lokomo-
tivernes driftsstabilitet løbende forbedres og stabiliseres på et ni-
veau, der ligger over det for IC4 og IC3.