Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2623036_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-09-2022
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPCSK
Sagsnr.: 2210430
Dok. nr.: 2393533
Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
996 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 996:
”Vil
ministeren redegøre for de udgifter, der er forbundet med fænomenet
transkønnethed? Ministeren bedes endvidere give et skøn over de udgifter, der er
forbundet med fænomenet transkønnethed over de næste 50 år, da behandlingen
som bekendt er langvarig eller livslang?
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Et
udrednings- og behandlingsforløb for patienter med kønsidentitetsforhold er
individuelt tilrettelagt ud fra den enkelte patients behov, udfordringer og forud-
sætninger. Ligeledes er forløbene ikke ens afhængigt af om vedkommende er
over eller under 18 år.
Forløbet består af en udredning i et Multidisciplinært Team (MDT), som består af
fagspecialister fra alle involverede specialer og behandlingsformer, herunder gy-
nækologi, endokrinologi, plastikkirurgi og eventuelt psykiatri. For børn og unge
varer et gennemsnitligt udredningsforløb ca. 6 måneder, og består af 6-8 ambu-
lante besøg. Udredningsforløbet er ikke lige så fastsat for voksne.
Et udredningsforløb kan efterfølges af en periode med hormonbehandling, og for
nogle patienter er der kirurgiske indgreb forbundet med behandlingen. I nogle til-
fælde vil der være behov for gentagne operationer i tilfælde af opståede kompli-
kationer efter kirurgiske indgreb. Dertil kommer den langvarige eller livslange op-
følgning. Det samlede behandlingsforløb består således af individualiseret udred-
ning og behandling, og hverken indholdet eller varigheden af behandlingen kan
fastlægges på forhånd.
Derfor kan man ikke fastlægge et samlet skøn over udgifterne hverken nu eller de
næste 50 år. Sundhedsstyrelsen kan således ikke estimere en samlet pris forbun-
det med det sundhedsfaglige tilbud vedrørende transkønnethed.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Christine Stausholm Schjødt
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 996: MFU spm. om redegørelse for de udgifter, der er forbundet med fænomenet transkønnethed nu og ever de næste 50 år, til sundhedsministeren
Side 2