SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 994: MFU spm. om, hvordan indførelse af et forbud mod salg af lavalkoholprodukter til alle under 18 år kan sandsynliggøre, at der opnås en bedre regelefterlevelse blandt de 16-17-årige, og at dette vil ændre på antallet af drukrelaterede dødsfald, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsudvalget 2021-22

B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 23-03-2022

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPCFMA

Sagsnr.: 2119233

Dok. nr.: 2136680

Folketingets Sundhedsudvalg har den 10. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

13 (B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 13:

”Vil

ministeren kommentere henvendelsen af 10. februar 2022 fra Dansk Industri og

Bryggeriforeningen, jf. B 34 - bilag 8.”

Svar:

Jeg kan henvise til mit svar på SUU B 34

–

spm. 7.

Hvad angår salgsaldersgrænserne kan jeg bemærke, at regeringen har lanceret Sund-

hedsreformen, hvor vi lægger op til at indføre en ensartet 18 års aldersgrænse for

salg af al alkohol.

I forhold til de sundhedsfaglige aspekter i henvendelsen har mit ministerium indhen-

tet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende:

”Viden

om alkohols skadelig virkning på hjernens udvikling blandt unge er øget de se-

neste år. Den videnskabelige evidens peger på en større forsigtighed i forhold til ind-

tag af alkohol, og der er blandt andet kommet øget viden om alkohols kræftfremkal-

dende egenskaber og skadelige effekter på hjernen

–

særligt for unge. Unge er gene-

relt mere risikovillige end voksne, hvilket øger sandsynligheden for skader og ulykker

–

særligt i kombination med indtag af alkohol.

Hjernen er ikke færdigudviklet før 25-års alderen. Indtag af alkohol i ungdommen - og

i særdeleshed rusdrikning - er associeret med ændringer i den grå og hvide substans i

hjernen, og kan påvirke modningen og udviklingen af hjernen samt forårsage ændrin-

ger i hjernens struktur og funktion. Der er desuden fundet sammenhæng mellem et

højt alkoholforbrug som ung og negative uddannelsesmæssige konsekvenser, såsom

frafald og lavere karaktergennemsnit.

På baggrund af den øgede evidens har Sundhedsstyrelsen også opdateret og skærpet

deres udmeldinger om indtag af alkohol. Blandt andet frarådes det nu, at børn og

unge under 18 år drikker alkohol.

En tidlig alkoholdebut eller højt alkoholforbrug i ungdommen kan være forbundet

med en øget risiko for at udvikle et problematisk forbrug af alkohol som voksen.

En standard genstand er i Danmark sat til at indeholde 12 gram ren alkohol, uanset

om genstanden består af øl, vin eller stærkere spiritus som fx vodka, rom eller lig-

./.

Vidensråd for forebyggelse ”Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten” 2019.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 994: MFU spm. om, hvordan indførelse af et forbud mod salg af lavalkoholprodukter til alle under 18 år kan sandsynliggøre, at der opnås en bedre regelefterlevelse blandt de 16-17-årige, og at dette vil ændre på antallet af drukrelaterede dødsfald, til sundhedsministeren

nende. De 12 gram alkohol ændres ikke, hvad end genstanden er blandet med soda-

vand, juice, vand, etc. Det er derfor ikke typen af alkoholholdig drikkevare, der alene

kan afgøre, hvor skadeligt indtaget er.

Mængden af alkohol har den afgørende betydning - uanset om det er alkoholproduk-

ter med høj eller lav alkoholvolumen. Det er derfor relevant at medtage mængden af

alkoholproduktet med hhv. lav eller høj alkoholvolumen. Ellers kan to typer alkohol-

holdige produkter med forskellig alkoholvolumen ikke uden videre sammenlignes.

Man kan ved at sammenligne forbrugsmønstre i europæiske lande med høj (18 år) al-

dersgrænse med lande med lav (under 18 år) aldersgrænse, se en klar tendens. Spa-

nien, Østrig og Danmark, der i mange år har haft en lav aldersgrænse på 16 år, ligger

højest, når det gælder fuldskab blandt unge.

Generelt er evidensen for effekten af en høj aldersgrænse god, og udenlandske un-

dersøgelser viser, at lande, der har høje aldersgrænser for salg af alkohol, som hånd-

hæves, har en effekt på unges alkoholforbrug. I lande med en høj aldersgrænse for

salg af alkohol er der færre unge, der drikker ugentligt, og som har prøvet at være

fulde, end i lande med en lav aldersgrænse for køb og servering af alkohol. En littera-

turgennemgang fra 2021 viser, at højere aldersgrænser end den hidtil gældende

relateret til effekter på både det gennemsnitlige forbrug, andelen, som drikker sig

fulde og alkoholdebut.

Udover at reducere børn og unges alkoholforbrug og den fuldskabsorienteret alko-

holkultur, så er et væsentligt formål med en høj aldersgrænse ligeledes at udskyde

børn og unges alder for alkoholdebut jf. at hjernen først er færdigudviklet omkring de

25 år. Det er vigtigt at udsætte børn og unges alkoholdebut og den fuldskabsoriente-

ret alkoholkultur på alle typer af alkoholdige produkter.

Sundhedsstyrelsen genkender ikke påstanden i brevet om, at der er en lang række

utilsigtede konsekvenser af en ensartet aldersgrænse. Selvom risikoen for alkoholfor-

giftning kan antages at være mindre ved indtag af produkter med lav alkoholvolumen

udgør alkoholforgiftning kun en del af det samlede billede af helbredskonsekvenser

fra alkoholindtag for børn og unge. Omvendt er der evidens for, at der er en sammen-

hæng mellem tidlig alkoholdebut og risiko for problematisk alkoholforbrug som vok-

sen - uanset typen af alkohol eller alkoholvolumen i produktet.

Det skal bemærkes, at der ikke er en fælles fastsat standard for, hvad der kendeteg-

nes som hhv. lavalkoholprodukter og højalkoholprodukter.

./.

Herudover henvises til svaret på spørgsmål nr. 266 (Alm. del)

i januar 2022.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Camilla Friborg Madsen

Dvs. at aldersgrænsen for salg af alkohol hæves fra en given alder til en anden given alder.

Side 2

Sundhedsudvalget 2021-22

B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13

Offentligt

Sundhedsudvalget 2021-22

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 266

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 02-02-2022

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: NISC

Sagsnr.: 2200064

Dok. nr.: 2089230

Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

266 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Martin Geersten (V).

Spørgsmål nr. 266:

”Ministeren

bedes redegøre for, om den senest offentliggjorte ESPAD-undersøgelse,

som viser, at unge i Danmark har et højt forbrug af stærk spiritus, giver anledning til,

at ministeren

vil følge WHO’s anbefaling og udbrede differentieringen mellem

lavalkohol-produkter og stærk spiritus yderligere.”

Svar:

Vi skal have gjort op med vores børn og unges overdrevne drukkultur, og vi skal med

en kommende handleplan have igangsat initiativer, der kan skabe denne forandring.

Derfor har jeg også klart meldt ud, at jeg vil invitere til drøftelser om emnet.

Jeg har til brug for mit svar bedt Sundhedsstyrelsen oplyse, hvad ESPAD-undersøgel-

sen fra 2019, der er en europæisk undersøgelse af 15-16 årige skolebørns rusmiddel-

forbrug, viser i forhold til danske unges forbrug af alkohol.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at undersøgelsen viser, at danske unge generelt har et

højt forbrug af alkohol. Bl.a. fremgår det, at danske unge i gennemsnit drak dobbelt

så meget ren alkohol, som gennemsnittet i de øvrige europæiske lande, sidste gang

de drak. I Danmark drak de unge i gennemsnit 8,8 cl. ren alkohol sidste gang de drak.

Det tilsvarende gennemsnit for unge i de øvrige europæiske lande var 4,6 cl. ren alko-

hol. Det skal til baggrund tilføjes, at man i Danmark opgør en genstand til 1,5 cl ren

alkohol.

Derudover oplyser Sundhedsstyrelsen, at undersøgelsen viser, at danske unge i gen-

nemsnit drikker mere spiritus end unge i de øvrige lande, men at det også gør sig gæl-

dende for øl, cider og alkoholsodavand. Sundhedsstyrelsen bemærker, at det frem-

går, at de danske unges forbrug særligt adskiller sig ift. alkoholsodavand. Her viser

undersøgelsen, at de danske unges forbrug

–

sidste gang de drak

–

var fem gange hø-

jere end gennemsnittet for unge i de øvrige lande. Til sammenligning var de danske

unges forbrug af hhv. øl og spiritus ca. halvanden gang højere.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at de tendenser der ses i ESPAD-undersøgelsen ift. dan-

ske unges alkoholforbrug kan genfindes i andre undersøgelser. Data fra den Nationale

Sundhedsprofil 2017 viser fx at 16-17 årige forbruger mest alkohol fra øl og spiritus. I

gennemsnit drak 16-17 årige på en gennemsnitlig uge 7,48 genstande. Heraf kom

3,53 genstand fra øl og 3,39 genstand fra spiritus.

Jeg har også bedt Sundhedsstyrelsen redegøre for, hvad WHO lægger vægt på ift. at

forebygge et højt alkoholforbrug blandt børn og unge, herunder differentiering.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at WHO har en række publikationer om emnet. Fx rappor-

ten

“Action Plan on Youth Drinking and on Heavy Episodic Drinking (Binge Drinking)

(2014–2016)”, hvor udskydelse af debutalderen for alkohol, alkoholfri miljøer og

håndhævelse af regler (for at sikre effekt af en aldersgrænse) fremgår som mulige po-

licy mål.

I WHO’s ”Global strategy to reduce the harmful use of alcohol”

gennemgås derud-

over evidensen for effekt og omkostningseffektivitet af interventioner, der har til for-

mål at reducere skadeligt alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsens vurderer, at interventi-

onerne også vil kunne påvirke alkoholforbruget hos børn og unge. I strategien næv-

nes pris som en faktor. Herudover nævnes, bl.a. regulering (fx licensordninger), be-

grænsning af tilgængeligheden til alkohol, og håndhævelse af regler, som mulige in-

terventioner. Det fremgår også, at alkoholreklamer bl.a. kan påvirke alkoholdebuten.

Ift. at differentiere mellem produkter med lav og høj alkoholprocent bemærker Sund-

hedsstyrelsen, at der i spørgsmålet ikke henvises til en specifik publikation el. lign.,

men at WHO i

rapporten ”Alkohol Pricing in the WHO European Region: Update re-

port on the evidence and recommended policy actions” undersøger, hvordan forskel-

lig former for beskatning kan påvirke alkoholforbruget. Af rapporten fremgår, at der

kan være de største helbredsmæssig gevinster ved at beskatte stærk spiritus hårdest,

da alkoholen kan indtages hurtigere, og derfor kan hænge tættere sammen med for-

giftning. Samtidig er produktionsomkostningerne (i nogle tilfælde) lavere for stærk

spiritus.

Jeg kan oplyse, at der skal betales afgift af alkoholsodavand efter øl- og vinafgiftslo-

ven samt spiritusafgiftsloven. Den gældende sats for spiritus og spiritusbaserede al-

koholsodavand er 150 kr. pr. liter 100 pct. ethanol. For øl og maltbaserede alkoholso-

davand er satsen 48,74 kr. pr. liter 100 pct. ethanol. Vinafgiften er opdelt i tre forskel-

lige satser afhængigt af alkoholindholdet. For vin og vinbaserede alkoholsodavand er

satsen 5,34 kr. pr liter, hvis alkoholindholdet er større end 1,2 pct. og højst 6 pct.

Sundhedsstyrelsen bemærker, at det ikke er typen af alkohol, der alene afgør, hvor

skadeligt indtaget er. Det er mængden af alkohol (genstande), der har betydning

–

uanset om det er alkoholprodukter med høj eller lav alkoholprocent. Sundhedsstyrel-

sen kan dog bekræfte, at det er veldokumenteret, at prisen på alkohol har betydning

for forbruget og for alkoholrelaterede problemer, at unge er særligt følsomme over

for priser, og at højere priser på alkohol kan sænke alkoholforbruget blandt børn og

unge.

Jeg tager Sundhedsstyrelsens oplysninger til efterretning. Jeg tror på, at vi finder de

bedste løsninger sammen, og ved at have en åben og inddragende proces. Derfor vil

vi i de kommende drøftelser om alkoholhandleplanen også høre bredt fra de aktører

og organisationer, der skal være med til at skabe forandringen. Det ser jeg rigtig me-

get frem til.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Nikoline Schriver

Side 2

Folketingets Sundhedsudvalg

Holbergsgade 6

DK‐1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 23‐03‐2022

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPCFMA

Sagsnr.: 2119233

Dok. nr.: 2135968

Sundhedsudvalget 2021-22

B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13

Offentligt

. / .

Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 7

(B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 7:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 3. februar 2022 fra Dansk Industri og

Bryggeriforeningen, jf. B 34 ‐ bilag 2.”

Svar:

Jeg er enig i, at det er afgørende at sikre en effektiv håndhævelse af aldersgrænserne,

så mindreårige ikke har mulighed for at købe tobak, alkohol m.v. Regeringen vil der‐

for også se nærmere på at styrke håndhævelsen af reglerne på området. Det er dog

sælgers forpligtigelse at sikre, at der ikke gennemføres salg til børn eller unge, som

ikke opfylder de relevante aldersgrænser for køb af disse produkter.

I forhold til den elektroniske aldersverificering, som foreslås i beslutningsforslaget, er

der imidlertid en række forhold som gør, at den formentlig ikke får den tilsigtede ef‐

fekt. Jeg kan i den forbindelse henvise til de omgåelsesmuligheder, som nævnes i mit

svar på SUU B 34 spm. 3.

Samtidig kan den foreslåede elektroniske aldersverificering skævvride, hvor byrden

placeres i forhold til, hvor det lovgivningsmæssige ansvar er placeret. Erhvervsmini‐

steriet vurderer, at ordningen vil kræve, at forretningerne videregiver betalingsoplys‐

ninger til aldersverifikationssystemet samt til kundens pengeinstitut. Dette vil kræve

en ændring i lov om betalinger, såfremt der er tale om videregivelse af betalingsop‐

lysninger fra forretningerne til aldersverifikationssystemet og pengeinstitutterne.

Ordningen vil derudover kræve, at der tilvejebringes en konkret hjemmel i relevant

lovgivning, der pålægger kortudstederne (pengeinstitutter mv.) at dele oplysninger

om kundens alder til hhv. systemet (Nets) og forretningen. På den måde vil byrden

forbundet med at overholde aldersbegrænsningerne blive rykket fra detailbranchen,

som tjener på salget, til pengeinstitutterne.

Krav om videregivelse af både personoplysninger og betalingsoplysninger vil således

være forholdsvis vidtgående – også i lyset af omgåelsesmulighederne, der fortsat vil

være med ordningen, jf. ovenstående.

Såfremt den forslåede elektroniske aldersverificering implementeres vil den endvi‐

dere ikke sikre mod ubehagelige situationer for kassemedarbejderen. Dels fordi der

grundet omgåelsesmulighederne fortsat vil være behov for at spørge om billede‐ID,

dels fordi en eventuel afvisning af kortet ved betalingen formentlig vil føre til vrede

fra kunder, selvom kassemedarbejderen blot udfører sit arbejde.

Jeg kan i øvrigt orientere om, at mit ministerium vil invitere relevante aktører på om‐

rådet til et møde med henblik på at drøfte mulige modeller for alderskontrol.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke / Camilla Friborg Madsen

Side 2

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Sundhedsudvalget 2021-22

B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13

Offentligt

Sundhedsudvalget 2021-22

B 34 - endeligt svar på spørgsmål 3

Offentligt

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 28-02-2022

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPCFMA

Sagsnr.: 2119233

Dok. nr.: 2127701

Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 3

(B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 3:

”Vil

ministeren på baggrund af beslutningsforslag B 34 anmode de relevante detail-

handelsorganisationer foretage en vurdering af, hvor mange salgstransaktioner af va-

rer til mindreårige, der er omfattet af reglerne for salgsaldersgrænser, som i dag kræ-

ver, at salgsmedarbejderen beder om ID, samt herunder hvor mange manuelle

”Må

jeg se dit ID-handlinger”

detailhandlen, der vil blive digitaliseret, hvis hensigten med

beslutningsforslaget gennemføres?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at Erhvervsministeriet har bedt hhv. Dansk Erhverv, De Samvirkende

Købmænd og Nærbutikkernes Landsforening om at foretage den efterspurgte vurde-

ring. Jeg vil vende tilbage såfremt organisationerne har mulighed for at foretage vur-

deringen. Jeg kan derudover henvise til mit svar på SUU B 34 spm. 1.

Endvidere vil jeg gøre opmærksom på, at der med den foreslåede elektroniske alders-

verificering er en række omgåelsesmuligheder. Omgåelsesmulighederne

er bl.a. anvendelse af kontanter, udenlandske kort eller brug af en anden persons

kort. Derudover er det regeringens forståelse - på baggrund af dialog med Finans

Danmark og Nets - at den foreslåede løsning ikke umiddelbart kan omfatte alle mo-

bile betalingsløsninger, som mange af de unge anvender. Nets har oplyst, at de vur-

derer, at den foreslåede løsning i dag ville kunne fungere med Apple Pay, men ikke på

nuværende tidspunkt med Google Pay og MobilePay. Den foreslåede løsning har altså

en lang række omgåelsesmuligheder, hvorfor løsningen ikke ville kunne erstatte de

manuelle ”Må jeg se dit ID”-handlinger.

./.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Camilla Friborg Madsen

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Sundhedsudvalget 2021-22

B 34 - endeligt svar på spørgsmål 13

Offentligt

Sundhedsudvalget 2021-22

B 34 - endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 28-02-2022

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPCFMA

Sagsnr.: 2119233

Dok. nr.: 2127688

Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 1

(B 34) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Per Larsen (KF).

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren

bedes oplyse, hvor mange salgstransaktioner af varer til mindreårige, der

er omfattet af reglerne for salgsaldersgrænser, som i dag kræver, at salgsmedarbej-

deren beder om fremvisning af ID?”

Svar:

Det lægges til grund at spørgsmålet går på fysiske butikker. Endvidere er der i besva-

relsen af spørgsmålet taget udgangspunkt i de varekategorier, som er oplistet i SUU B

34 spm. 4-5.

Sundhedsministeriet har spurgt flere af vores styrelser, Danmarks Statistik, Erhvervs-

ministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet, som har oplyst, at de ikke har de

efterspurgte oplysninger om salgstransaktioner samt at det ikke umiddelbart er mu-

ligt at fastlægge antal salgstransaktioner ud fra deres øvrige tilgængelige data.

Erhvervsministeriet har henvendt sig til relevante detailhandelsorganisationer om

spørgsmålene. Organisationerne har oplyst, at de heller ikke har de efterspurgte op-

lysninger. Henholdsvis Dansk Erhverv, De Samvirkende Købmænd, NETS og Nærbutik-

kernes Landsforening er blevet hørt. NETS har i denne forbindelse oplyst til Erhvervs-

ministeriet, at de i forbindelse med dialog med detailbranchen for 3 år siden har lavet

”et

meget

overordnet skøn på potentielle transaktionsafslag, som følge af alder.”

oplyser endvidere, at ”de

tal er meget skønsbaserede og ikke noget de kan stå på mål

for i en udvalgsbehandling.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Camilla Friborg Madsen