SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 994: MFU spm. om, hvordan indførelse af et forbud mod salg af lavalkoholprodukter til alle under 18 år kan sandsynliggøre, at der opnås en bedre regelefterlevelse blandt de 16-17-årige, og at dette vil ændre på antallet af drukrelaterede dødsfald, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 15-09-2022

Enhed: FOST

Sagsbeh.: DEPNISC

Sagsnr.: 2210470

Dok. nr.: 2396531

Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. august 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

994 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DD).

Spørgsmål nr. 994:

”Idet det fremgår af ESPAD 2019, at 58 pct. af de 15-16-årige

i Danmark havde druk-

ket spiritus i løbet af de seneste 30 dage, bedes ministeren redegøre for, hvordan

indførelse af et forbud mod salg af lavalkoholprodukter til alle under 18 år kan sand-

synliggøre, dels at der opnås en bedre regelefterlevelse blandt de 16-17-årige, dels at

dette vil ændre på antallet af drukrelaterede dødsfald, jf. opgørelse fra 2021, der vi-

ste at der i perioden 2010-2019 forekom 143 alkoholrelaterede dødsfald blandt de

15-25-årige?”

Svar:

Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål 993, så er jeg optaget af, hvordan vi

markant får nedbragt vores børn og unges alkoholforbrug

–

uanset typen af alkohol.

Vi skal have sat skub i en kulturændring, så det at blive voksen i Danmark ikke er for-

bundet med et stort alkoholforbrug.

Vi har foreslået en højere aldersgrænse for salg af alkohol, fordi der er god evidens

for, at det virker. Jeg henviser til Sundhedsstyrelsens bidrag, som er indsat nedenfor.

Og som jeg også skriver i svaret på spørgsmål 993, så kan en højere aldersgrænse na-

turligvis ikke stå alene. Regeringen foreslår derfor en ambitiøs national alkoholhand-

leplan, som sætter gang i en række tiltag, der understøtter flere sunde ungdomsfæl-

lesskaber. Vi skal have flere aktører til at bakke op, og tage ansvar for et generelt op-

gør med vores unges alkoholkultur.

Og så er jeg meget enig i, at vi skal sikre bedre regelefterlevelse af reglerne for salg.

Regeringen forslår, at kontrollen skal føres mere effektivt, og håndhævelsen af reg-

lerne styrkes. Det håber jeg, at mange partier vil bakke op om.

Jeg har indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen om evidensen for en højere alders-

grænse for salg af alkohol:

”Alkoholkulturen

i Danmark blandt unge er i overvejende grad en beruselseskultur,

hvor der drikkes med henblik på at opnå en rus. Dette drikkemønster øger risikoen

for alkoholens skadelige virkninger. Unge i Danmark drikker oftere end unge i mange

af de andre europæiske lande, og Danmark har sammenlignet med resten af Europa

stadig den højeste andel af 15-16-årige, der har erfaringer med at være fulde målt

ved rusdrikning samt højest gennemsnitlige indtag af alkohol ved samme lejlighed.

Generelt er evidensen for effekten af en høj aldersgrænse god. Udenlandske under-

søgelser viser, at aldersgrænser for salg af alkohol, som håndhæves, har en effekt på

./.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 994: MFU spm. om, hvordan indførelse af et forbud mod salg af lavalkoholprodukter til alle under 18 år kan sandsynliggøre, at der opnås en bedre regelefterlevelse blandt de 16-17-årige, og at dette vil ændre på antallet af drukrelaterede dødsfald, til sundhedsministeren

unges alkoholforbrug

. I lande med en høj aldersgrænse for salg af alkohol er der

færre unge, der drikker ugentligt, og som har prøvet at være fulde, end i lande med

en lav aldersgrænse for salg og servering af alkohol

234

En litteraturgennemgang fra 2021 viser, at højere aldersgrænser end den hidtil gæl-

dende er relateret til effekter på både det gennemsnitlige forbrug, andelen, som drik-

ker sig fulde og alkoholdebut

. Danske tal understøtter denne sammenhæng. Efter in-

troduktionen af 15 års aldersgrænsen i 1998, sås et fald i andelen af unge under 15

år, der havde drukket alkohol den seneste måned. I perioden fra 1997 til 2000 sås et

fald på 36 pct. Derudover var der et mindre fald blandt ældre unge, som ikke blev di-

rekte berørt af den nye aldersgrænse

. I 2004 blev andersgrænsen ændret til 16 år og

her viser en evaluering af forbuddet, at 15-åriges køb af alkohol blev nedbragt efter

den nye aldersgrænses ikrafttræden, mens selve forbruget af alkohol blandt 13-16-

årige stort set var uændret. Evalueringen indikerer, at man ikke kan nedbringe unges

alkoholforbrug alene ved at forhindre dem i at købe alkohol. Aldersgrænsen må såle-

des kombineres med forebyggelsestiltag, der søger at påvirke andre faktorer

Udenlandske erfaringer understøtter, at en øget aldersgrænse har en effekt på alko-

holforbruget for andre end den primære målgruppe. Endvidere har flere studier vist,

at teenagere købte mindre alkohol efter aldersgrænsen for salg af alkohol blev hæ-

vet

Ved at sammenligne forbrugsmønstre i europæiske lande med høj (18 år) alders-

grænse med dem med lav (under 18 år), kan man se en klar tendens. Tyskland, Østrig

og Danmark, der i mange år har haft en lav aldersgrænse på 16 år, har europarekor-

der i fuldskab blandt unge.

./.

Som det fremgår af svaret på SUU B 34 spm. 13 kan en tidlig alkoholdebut eller højt

alkoholforbrug i ungdommen være forbundet med en øget risiko for at udvikle et

problematisk forbrug af alkohol som voksen. Samtidig er hjernen ikke færdigudviklet

før 25-års alderen. Indtag af alkohol i ungdommen - og i særdeleshed rusdrikning - er

associeret med ændringer i den grå og hvide substans i hjernen, og kan påvirke mod-

ningen og udviklingen af hjernen samt forårsage ændringer i hjernens struktur og

funktion. Der er desuden fundet sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug som

Tolstrup J, Demant J, Grønbæk M, Møller SP, Pedersen MU, Pisinger V. Unges alkoholkultur

–

et bidrag til

debatten. København: Vidensråd for Fore-byggelse, 2019: 1-124.

Bendtsen P, Damsgaard MT, Huckle T et al. Adolescent alcohol use: a re-flection of national drinking patterns

and policy? Addiction 2014;109:1857-68.

Wagenaar AC, Toomey TL. Effects of minimum drinking age laws: review and analyses of the literature from

1960 to 2000. J Stud Alcohol 2002;14:206-25.

Moller L. Legal restrictions resulted in a reduction of alcohol consumption among young people in Denmark.

In: The effects of Nordic alcohol policies: What happens to drinking and harm when control system change.

NAD PUBLICATION No. 42, 2002.

Roodbeen RTJ, Dijkstra RI, Schelleman-Offerman K, Friele R, van de Mheen D. Examining the Intended and

Unintended Impacts of Raising a Minimum Legal Drinking Age on Primary and Secondary Societal Harm and

Violence from a Contextual Policy Perspective: A Scoping Review. Int J En-viron Res Public Health. 2021 Feb

19;18(4):1999. doi: 10.3390/ijerph18041999.

Moller L. Legal restrictions resulted in a reduction of alcohol consumption among young people in Denmark.

In: The effects of Nordic alcohol policies: What happens to drinking and harm when control system change.

NAD PUBLICATION No. 42, 2002.

Jørgensen M H, Riegels M, Hesse U, Grønbæk M. Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer

under 16 år. Center for Alkoholforskning. 2006.

Roodbeen RTJ, Dijkstra RI, Schelleman-Offerman K, Friele R, van de Mheen D. Examining the Intended and

Unintended Impacts of Raising a Minimum Legal Drinking Age on Primary and Secondary Societal Harm and

Violence from a Contextual Policy Perspective: A Scoping Review. Int J En-viron Res Public Health. 2021 Feb

19;18(4):1999. doi: 10.3390/ijerph18041999.

Side 2

ung og negative uddannelsesmæssige konsekvenser, såsom frafald og lavere karak-

tergennemsnit

910

Det skal bemærkes at effekterne fra andre lande ikke nødvendigvis er direkte sam-

menlignelige med, hvad der kan forventes i Danmark. Effekterne af at hæve alders-

grænsen vil være forskellige alt efter, hvad den eksisterende aldersgrænse er og hvad

forbruget blandt de unge er. Herudover vil effekten bl.a. også afhænge af implemen-

teringsunderstøttende tiltag og håndhævelse af reglerne

Sundhedsstyrelsen understreger, at en højere aldersgrænse på salg af alkohol ikke

bør stå alene, hvad gælder opnåelse af en bedre regelefterlevelse blandt de 16-17-

årige, samt en ændring i antallet af drukrelaterede dødsfald. Det er veldokumenteret,

at indsatser som øget håndhævelse af aldersgrænsen ved salg af alkohol og høje pri-

ser på alkohol har god effekt ift. at forebygge unges alkoholforbrug.”

Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Nikoline Schriver

Townsend L, Flisher AJ, King G. A systematic review of the relationship between high school dropout and

substance use. Clin Child Fam Psychol Rev. 2007 Dec;10(4):295-317.

Balsa AI, Giuliano LM, French MT. The effects of alcohol use on academic achievement in high school.

Econ Educ Rev. 2011 Feb;30(1):1-15.

Side 3