Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 7497
Doknr.
486562
Dato
23-11-2021
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 27. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 97 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 97:
”Vil
ministeren kommentere præsentationsmaterialet fra Børn og Unges Trivsel
fremvist under foretræde for udvalget 26/10-21, jf. SUU alm. del
–
bilag 38,
herunder effekten af Indsats Unik samt konkret forslag, der bringer 1000 unge i
uddannelse, praktik eller beskæftigelse?”
Svar:
Jeg mener, at for mange udsatte unge ikke bliver hjulpet tiltrækkeligt i
overgangen til voksenlivet. Det handler både om at blive hjulpet i gang med en
uddannelse eller at komme i job, men også om at få brudt sociale problemer
som f.eks. ensomhed eller misbrug. Det skal vi som samfund tage ansvar for at
finde de gode løsninger på.
Derfor er jeg også glad for, at organisationer som bl.a. Børn og Unges Trivsel
netop har fokus på at hjælpe denne gruppe af udsatte unge. Deres arbejde
med indsatsen Projekt UNIK, som styrker nuværende eller tidligere anbragte
unges trivsel og målrettet hjælper dem godt på vej videre i livet, er
inspirerende.
Jeg hæfter mig især ved, at UNIK-indsatsen er beskrevet som en
helhedsorienteret indsats ud fra en forståelse af, at man f.eks. får mere mod på
at begynde på en uddannelse, hvis man trives socialt. Jeg ser derfor positivt på
projekter såsom Projekt UNIK og de resultater, de har opnået til gavn for den
enkelte og til gavn for samfundet. Af samme grund blev projektet også tildelt
midler i "Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023".
Generelt har regeringen også et stort fokus på indsatsen for udsatte unge. I
øjeblikket arbejder Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen sammen med en
bred følgegruppe på et fagligt oplæg, der skal danne grundlag for regeringens
udspil til en kommende 10-årsplan for psykiatrien, hvor bl.a. bedre overgange
fra børneområdet til voksenområdet vil være i fokus.
Derudover blev det, som en del af aftalen om Børnene Først, besluttet, at der
skal gennemføres en grundig analyse af efterværnsområdet, der kan danne
afsæt for politiske forhandlinger i foråret 2022. I dag tabes for mange anbragte
1