Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-09-2022
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPFLF
Sagsnr.: 2209854
Dok. nr.: 2402312
Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. juli 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 944
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lise Bech (DD).
Spørgsmål nr. 944:
”Ministeren
bedes oplyse det offentliges udgifter til fremmedsprogstolkning i sund-
hedsvæsenet for herboende udlændinge i 2017, og hvad de årlige udgifter har været
siden. Udgiften bedes angivet samlet set og fordelt på kommuner og regioner. Mini-
steren bedes tillige oplyse, hvor stor en andel af udgifterne der årligt er forsøgt ind-
krævet hos de pågældende, og hvordan restancerne årligt har udviklet sig.”
Svar:
Lovændringen om egenbetaling for tolkebistand i sundhedsvæsenet, der trådte i kraft
den 1. juli 2018, betød, at der blev indført gebyr på tolkebistand i sundhedsvæsenet
for personer, der har boet i Danmark i mere end 3 år. Der blev ligeledes indført fuld
egenbetaling for tolkebistand for personer, der ønsker en anden tolk end den tolk,
som regionsrådet har anvist.
Regionerne skal ikke opkræve gebyr for tolkebistand hos
1) patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlerti-
digt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og
anvende tilegnede danskkundskaber,
2) børn, der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre,
3) forældre, der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebi-
stand, og
4) personer fra det tyske mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i
forhold til det tyske sprog.
Derudover opkræves der ikke gebyr i forbindelse med tolkning af det grønlandske og
færøske sprog.
Formålet med lovændringen har været at sætte en grænse for, hvor længe en person
med bopæl i Danmark kan få tolkebistand på det offentliges regning.
Lovændringen gælder alene for behandling hos alment privatpraktiserende læge, pri-
vatpraktiserende speciallæge og behandling på sygehus.
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Kommunernes
Landsforening og Danske Regioner.
Kommunernes Landsforening har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: