Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2622267_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-09-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2209497
Dok. nr.: 2381856
Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. juli 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 941
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Alex Ahrendtsen (DF).
Spørgsmål nr. 941:
”Finder
ministeren, at det er at snakke om nærhed i sundhedsvæsnet, når regerin-
gen/ministeriet fastholder, at Region Syddanmark skal lukkes akutfunktionen i Svend-
borg, samtidig med at der politiske er ønsker om at lave nærhospitaler?”
Svar:
Det danske sundhedsvæsen har de seneste ca. tyve år gennemgået en øget speciali-
sering. Der er blandt andet sket en specialisering og samling af de akutte funktioner i
sygehusvæsenet med henblik på at styrke behandlingskvaliteten. Det har været afgø-
rende for at kunne tilbyde den bedst mulige kvalitet både i den akutte behandling og
i den specialiserede behandling som f.eks. af kræft- og hjertesygdomme. Det har
blandt andet betydet, at antallet af dødsfald som følge af kræft og hjertekarsyg-
domme er faldet.
Men specialisering er ikke hele løsningen på et stærkt og sammenhængende sund-
hedsvæsen. For udviklingen har også betydet, at mange borgere
især uden for de
større byer
i dag har længere afstand til nærmeste akutsygehus.
Regeringen vil derfor styrke det nære sundhedsvæsen, blandt andet ved at bringe
sundhedsvæsenet tættere på borgerne i områder, hvor der er langt til det nærmeste
akutsygehus via nye og moderne nærhospitaler. Som det fremgår af aftalen om sund-
hedsreformen, er der afsat op til 4 mia. kr. til at oprette op til 25 nærhospitaler for-
delt over hele landet de kommende år. Nærhospitalerne skal bidrage til, at flere ople-
ver et sammenhængende sundhedstilbud tæt på deres eget hjem, fordi ambulante
sygehusfunktioner og kommunale tilbud samles under samme tag. Nærhospitalerne
er som udgangspunkt målrettet ambulante forløb, fx opfølgning ifm. en kronisk syg-
dom.
Ved lettere tilfælde af akut sygdom eller skade har regionerne foruden akutmodta-
gelserne på landets 21 akuthospitaler, der er åbne 24 timer i døgnet, blandt andet
akutklinikker og skadeklinikker. Akutklinikker er regionale tilbud, der kan være place-
ret på et sygehus med eller uden akutmodtagelse, og skadeklinikker er regionale til-
bud, der er placeret f.eks. i tilknytning til et mindre sygehus eller i et tyndtbefolket
område. Det er ambulante akuttilbud for patienter, der som udgangspunkt ikke har
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 941: MFU spm. om ministeren finder, at det er at snakke om nærhed i sundhedsvæsnet, når regeringen/ministeriet fastholder, at Region Syddanmark skal lukkes akutfunktionen i Svendborg, samtidig med at der politiske er ønsker om at lave nærhospitaler, til sundhedsministeren
behov for sygehusbehandling eller indlæggelse, men som heller ikke vurderes at
kunne vente til næste hverdag i almen praksis eller ved et sygehusambulatorium.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Siw Anna Wernberg
Side 2