Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2630367_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-09-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPFFL
Sagsnr.: 2209532
Dok. nr.: 2398616
Folketingets Sundhedsudvalg har den 6. juli 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 934
(alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 934:
”Udvalget
har i alm. del
spm. 831 bedt ministeren forholde sig til notat fra advokat
Michael Honoré af 10/6-22 (SUU, alm. del
bilag 323), hvor advokaten forholder sig
til og tilbageviser Sundhedsministeriets argumentation om, at tandplejebekendtgø-
relsen ikke indebærer ulovlig statsstøtte til tandlægerne. Advokaten anfører endvi-
dere, at der også kan være et problem ift. utilstrækkelig lovhjemmel, når intentionen
bag loven var at sikre ligebehandling mellem tandlæger og private tandplejere. Mini-
steren har 28/6-22 besvaret spm. 831, men har alene henvist til sit tidligere svar i sa-
gen af 8/6-22 (L 92, svar på spm. 25). Hermed forholder ministeriet sig slet ikke til
den kritik, som advokat Michael Honoré fremfører i sit notat af 10/6-22. Har ministe-
ren tænkt sig at sidde kritikken fra advokat Michael Honoré overhørig og udstede
tandplejebekendtgørelsen uden ændringer, således at man bibeholder kravet i § 3,
stk. 3, 3. punktum, der indebærer, at den unge samtidig med valget af praktiserende
tandplejer også skal vælge en praktiserende tandlæge?”
Svar:
Sundhedsministeriet har i svaret på alm. del spm. 831 forholdt sig til advokat Michael
Honorés notat af 10. juni 2022 ved at fastholde den tidligere vurdering af, at ordnin-
gen ikke indebærer ulovlig statsstøtte til tandlægerne. Ministeriet har til brug for vur-
deringen rådført sig med Erhvervsministeriets Statsstøttesekretariat, som er blevet
forelagt advokat Michael Honorés notater af 7. juni og 10. juni 2022.
Sundhedsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at ændringen af bekendtgørelse
om tandpleje, der udmønter L 192 om vederlagsfri tandpleje for 18-21-årige, trådte i
kraft den 1. juli 2022. Med ændringen af bekendtgørelsen er der åbnet op for, at pri-
vatpraktiserende tandplejere kan varetage opgaver indenfor børne- og ungdoms-
tandplejen. Kommunerne har fx mulighed for at indgå aftaler med privatpraktise-
rende tandplejere om varetagelse af opgaver i børne- og ungdomstandplejen, og
børn og unge har mulighed for at vælge en privatpraktiserende tandplejer efter eget
valg via fritvalgsordningen.
Det følger af bekendtgørelsen, at ved valg af en privatpraktiserende tandplejer skal
den unge også vælge en praktiserende tandlæge til at varetage behandlinger, der lig-
ger uden for tandplejerens virksomhedsområde. Behandlinger, der både kan udføres
af tandlæge og tandplejer, vil i dette tilfælde skulle foretages hos den praktiserende
tandplejer.
Som tidligere anført henholder Sundhedsministeriet sig til Sundhedsstyrelsens faglige
vurdering af, at det ved valg af privatpraktiserende tandplejer er nødvendigt også at
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 934: Spm. om ministeren tænkt sig at sidde kritikken fra advokat Michael Honoré overhørig og udstede tandplejebekendtgørelsen uden ændringer, til sundhedsministeren
vælge en privatpraktiserende tandlæge, da valg af privat praksis gælder det samlede
tandplejetilbud.
Det følger derudover af fritvalgsordningen, at det er barnet/den unge, som kan og
bør foretage valget af behandler og melde dette til kommunen, hvilket betyder, at en
privatpraktiserende tandplejer ikke kan henvise til en vilkårlig tandlæge eller tandlæ-
geklinik, hvis der opstår behov for behandling, der ligger uden for tandplejerens virk-
somhedsområde. Der vil i stedet skulle henvises til den praktiserende tandlæge, som
barnet/den unge har valgt.
Da tilskuddet ved valg af privat praksis samtidig er betinget af, at den unge eller for-
ældremyndighedens indehaver orienterer kommunalbestyrelsen om valget, før ydel-
serne modtages, vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at valget foretages på
det tidspunkt, hvor barnet/den unge beslutter at benytte sig af fritvalgsordningen.
Dette kan samtidig være med til at sikre, at der er klare rammer for koordinationen af
opgaven samt kontinuitet i tandplejetilbuddet.
Det skal afslutningsvis understreges, at de ved ændring af bekendtgørelse om tand-
pleje gennemførte ændringer er hjemlet i sundhedslovens § 129 stk. 3. Med vedta-
gelsen af L 192 om vederlagsfri tandpleje for 18-21-årige udvides ministerens bemyn-
digelse til at kunne fastsætte nærmere regler om skift mellem kommunal kliniktand-
pleje og privat tandplejerpraksis, og det fremgår videre af bemærkningerne til æn-
dringsforslaget om valg af privatpraktiserende tandplejer, at de nærmere rammer for
at modtage børne- og ungdomstandpleje hos privatpraktiserende tandplejer og tand-
læge efter eget valg fastsættes ved bekendtgørelse.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 2