Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2626123_0001.png
 
Folketingets Sundhedsudvalg 
Holbergsgade 6 
DK‐1057 København K 
 
T +45 7226 9000 
F +45 7226 9001 
[email protected]  
W sum.dk  
 
 
Dato: 22‐09‐2022 
Enhed: MEDINT 
Sagsbeh.: DEPAKS 
Sagsnr.: 2209271 
Dok. nr.: 2364364 
 
 
 
Folketingets Sundhedsudvalg har den 4. juli 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 932 
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.  Spørgsmålet er stillet efter 
ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). 
 
Spørgsmål nr. 932:  
”Hvordan vil ministeren sikre sig, at de markedsfejl, der nævnes i artiklen "Vi behøver 
ikke statsstøtte for at sikre antibiotikaudvikling" fra den 23. juni 2022 i Medwatch, 
håndteres på en måde, så Danmark kan være på forkant med fremtidens antibiotika‐
behov?” 
 
Svar:  
Bakterier og vira bliver i stigende grad multiresistente, hvilket udfordrer behandlings‐
mulighederne. Antimikrobiel resistens (AMR) er derfor en vigtig dagsorden for rege‐
ringen med ambitioner både nationalt og internationalt.  
  
Nationale handleplaner har været med til at reducere antibiotikaforbruget betydeligt. 
Nye tal fra DANMAP viser, at forbruget af antibiotika i 2020 både for mennesker og 
dyr er faldet med 22 pct. over de seneste 10 år. Det er en udvikling jeg er glad for og 
en erfaring vi tager med os i vores internationale arbejde med AMR. I 2018 etable‐
rede Sundhedsministeriet International Centre for Antimicrobal Resistence (ICARS). 
Organisationen etablerer samarbejder mellem regeringer, fonde og organisationer 
med det formål at udvikle og implementere bæredygtige, evidensbaserede og kon‐
tekst‐specifikke løsninger på antibiotikaresistens i lav‐ og mellemindkomst‐lande. 
ICARS har allerede 22 igangværende projekter og flere under udvikling. Vi er derfor 
allerede nået langt på kort tid med AMR‐dagsorden, men vi er langt fra i mål.  
  
Markedsfejl er endnu en udfordring forbundet med AMR. Disse markedsfejl præsen‐
teres både i artiklen "Vi behøver ikke statsstøtte for at sikre antibiotikaudvikling" fra 
den 23. juni 2022 i Medwatch og i EU's lægemiddelstrategi. Strategien beskriver, 
hvordan markedet for antibiotika er præget af en incitamentsstruktur, som ikke tilve‐
jebringer bæredygtige løsninger. Konsekvensen kan være, at markedet på sigt vil be‐
stå af færre eksisterende antibiotika præparater og færre nye ser dagens lys. Det er 
en alvorlig problemstilling, som udfordrer Danmark og verdenssamfundet. EU's læge‐
middelstrategi peger på løsninger såsom alternative forretningsmetoder og prismo‐
deller. Derfor har man i EU igangsat en refleksionsproces, der skal danne grundlag for 
et skræddersyet system for lægemidler, som kan forbedre incitamentsstrukturen og 
stimulere innovationen for uopfyldte medicinske behov såsom AMR. En proces som 
Sundhedsministeriet følger tæt.  
  
Samtidig undersøges nationalt de strukturer, som danner rammen for markedet for 
antibiotika i Danmark. Som led i Sundhedsreformen er det besluttet, at Sundhedsmi‐
nisteriet igangsætter en undersøgelse af medicintilskudssystemet i 2023, der skal un‐
dersøge fordele og ulemper ved innovative prismodeller i medicintilskudssystemet. 
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 933: Spm. om, hvordan lagre af medicin såsom antibiotika og værnemidler mod fremtidige epidemier sikres på en måde, der gør Danmark mindre sårbar over for internationale værdikæder og kraftig efterspørgsel, til sundhedsministeren
 
. / . 
  
Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af SUU alm. del. – spm. 962.  
 
 
Med venlig hilsen 
 
 
 
 
 
Magnus Heunicke 
Side 2