Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato:
<Vælg dato>
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPCEB
Sagsnr.: 2209043
Dok. nr.: 2337957
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 917
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V) og Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 917:
”Vil
ministeren redegøre for det arbejde, som AIDS-Fondets test- og rådgivningsklinik-
ker Checkpoint varetager bl.a. i forhold til særligt udsatte målgrupper som LGBT+ per-
soner og unge i alderen 15-29 år, der ikke ønsker at opsøge det etablerede sundheds-
system? Hvem i det etablerede sundhedssystem skal alternativt varetage disse opga-
ver, hvis AIDS-Fondet ikke ser sig i stand til det bl.a. på baggrund af manglende finan-
siering af Checkpoint?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist henvise til mit svar på SUU alm. del spm. 915, som beskriver
relevansen af AIDS-Fondets arbejde samt økonomiske bevillinger til AIDS-Fondet.
Jeg og regeringen er opmærksomme på, at LGBT+ personer kan opleve sundheds- og
trivselsudfordringer sammenlignet med den øvrige befolkning. Det er derfor vigtigt at
mulighederne for test for seksuelt overførte infektioner og rådgivning om seksuel
sundhed er lettilgængeligt i et ikke stigmatiserende miljø.
Det er i den sammenhæng en topprioritet for regeringen at bekæmpe ulighed i sund-
hed, herunder er ulighed i sundhed blandt LGBT+ personer et vigtigt opmærksom-
hedspunkt. Regeringen lancerede i august 2022 derfor også en ny LGBT+ handlings-
plan, hvor der lægges op til en række tiltag, der skal bidrage til, at man uanset seksuel
orientering og kønsidentitet kan leve det liv, man ønsker. Handlingsplanen sætter
blandt andet ind over for LBGT+ personers sundhed og trivsel.
Til brug for min besvarelse har jeg desuden indhentet et fagligt bidrag fra Sundheds-
styrelsen, der oplyser følgende:
”Det
fremgår af AIDS-Fondets
beskrivelse af ”Checkpoint”
i bilag 332 Notat om Centre
for Seksuel Sundhed, at det er et tilbud målrettet til unge mellem 15-29 år, LGBT+
personer, personer der lever med hiv, personer som kommer fra eller som har haft
ubeskyttet sex med personer fra Afrika, Asien, Sydamerika eller Østeuropa. Checkpo-
int-klinikkerne tilbyder rådgivning om seksuel sundhed og test for seksuelt overførte
infektioner. Klinikkerne er placeret i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og
Aalborg.
AIDS-Fondet oplyser, at Checkpoint har et særlig kendskab til målgrupperne og er op-
søgende i et forebyggelsesperspektiv i de miljøer målgrupperne færdes.
./.