Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2631788_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-09-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPSSE
Sagsnr.: 2209026
Dok. nr.: 2407512
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 911
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 911:
”Vil
ministeren sende udvalget en sundhedsfaglig vurdering af betydningen af, at en
benamputeret person hurtigst muligt genvinder sin gangfunktion, og kan ministeren
bekræfte, at hastigheden, hvormed der sker, har betydning for rehabiliteringen?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet nedenstående bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
ønsker indledningsvist at fremhæve, at det er en meget blandet
patientgruppe, der får foretaget en ben-amputation, og at der dermed er et meget
varierende potentiale for at genvinde gangfunktion. Ikke alle personer har en gang-
funktion forud for amputationen, fx pga. fremskreden sygdomsstatus, og det kan der-
med ikke forventes, at alle personer der benamputeres, skal genvinde gangfunktion.
Det fremgår af
Kortlægning af regionale og kommunale tilbud om rehabilitering
til personer der får amputeret ben i Danmark
(REHPA, 2021), at selvom proteseforsy-
ning, som en forudsætning for genvinding af gangfunktion, er ønsket for de fleste, er
det ikke et realistisk mål for alle. Faktorer som ko-morbiditet, kondition, kognition,
motivation, psykisk sygdom mm. kan betyde, at personen ikke har forudsætningerne
for at gennemføre et krævende proteseforsyningsforløb.
Det kan for fagpersoner være svært at vurdere, om en person, der har fået en ben-
amputation, har ressourcer til det omfangsrige forløb det er at lære at gå med og an-
vende en protese. For nogle er ønsket om protese stort i begyndelsen, men når den
første krisereaktion har lagt sig, vælges proteseforsyning fra. For andre bedres almen-
tilstanden, og personen vurderes at få gavn af protese. Derfor er det vigtigt, at perso-
nen vurderes løbende i sit træningsforløb
1
.
Genoptræningsforløb for proteseegnede
Hvis en person vurderes proteseegnet, er der flere faktorer, der påvirker, hvor hurtigt
det er muligt at genvinde gangfunktion efter en ben-amputation, og der skal i genop-
træningen og rehabiliteringen tages både fysiske og psykiske hensyn.
Fysiske hensyn kan fx omhandle
1
National klinisk retningslinje for rehabilitering og proteseforsyning til personer
som får foretaget større benamputationer, Fagligt Selskab for Ortopædkirurgisk Sygepleje,
2021
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 911: Spm., om en sundhedsfaglig vurdering af betydningen af, at en benamputeret person hurtigst muligt genvinder sin gangfunktion, til sundhedsministeren
•
•
•
Tid til sårheling og vævsheling og betingelserne for disse
Afhævning af benstumpen
Smerter og behandling af disse
Psykiske hensyn kan fx omhandle
•
Tid til krisebearbejdning
•
Psykisk parathed og accept af nye livsvilkår
At genvinde gangfunktion efter en ben-amputation er en rehabiliteringsproces, der
kan være tidskrævende. Der startes med en midlertidig træningsprotese, som bl.a.
består af et testhylster, der kan omformes i takt med at benstumpen ændrer form i
en indledende fase efter en amputation. Ved de hurtigste forløb er benstumpen klar
til træningsprotese med testhylster 3-4 uger efter amputation. Træning af gangfunk-
tion i den indledende fase efter en ben-amputation kan bestå af øvelser, der kan ud-
føres uden protese fx træning af balance, forebyggelse af kontrakturer, styrketræning
mm.
Jo længere tid det tager at blive proteseforsynet, jo længere tid tager det, før perso-
nen kan genvinde vanlige aktiviteter som deltagelse i familieliv og erhverv. Der er
også risiko for tab af momentum og motivation, hvis personen sidder i kørestol i en
lang periode. Ligeledes er der kendte fysiologiske mekanismer, som betyder, at inak-
tivitet hurtigt medfører muskelatrofi, kontrakturer og de-konditionering.
Det skal pointeres, at det vigtige er, at gangfunktionen trænes hurtigst muligt med
træningsprotese, og ikke at den endelige proteseforsyning sker hurtigst muligt. Hvis
træningsprotesen for hurtigt skiftes ud med den endelige protese, kan benstumpen
fortsat ændre form og dette vil kræve et nyt hylster.”
Jeg kan henholde mig til det ovenstående bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 2