Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 30-09-2022
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2209015
Dok. nr.: 2389677
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 896
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 896:
”Ministeren
bedes svare på, om ministeren er bekendt med den pågående revision af
tobaksbeskatningsreglerne i EU, og er det noget, som regeringen har taget højde for i
udspil og forhandlinger om en dansk aftale om tobaksområdet.”
Svar:
Tobaks- og nikotinområdet går på tværs af en række ministerier, og vi har et tæt sam-
arbejde og en løbende dialog om denne dagsorden. Det gælder også i forhold til Skat-
teministeriet, som tobaksbeskatningsreglerne hører under. Sundhedsministeriet er
således også opmærksom på processen om revision af EU’s tobaksbeskatningsdirek-
tiv.
Nærmere i
forhold til revisionen af EU’s tobaksbeskatningsdirektiv har jeg
indhentet
bidrag fra skatteministeren, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Tobaksbeskatningsdirektivet sætter rammerne for beskatningen af tobak i EU. Direk-
tivet indeholder bl.a. regler for strukturen af afgifterne (fx skal afgiften på cigaretter
bestå af en stykafgift og en værdiafgift). Herudover fastsætter direktivet minimums-
satserne for afgifter på tobak.
Det nuværende tobaksbeskatningsdirektiv er fra 2011, og Kommissionen er pålagt at
forelægge en rapport om direktivet hver fjerde år, herunder evt. et forslag til et revi-
deret direktiv.
Seneste rapport om direktivet er fra februar 2020. I den forbindelse påpegede Kom-
missionen, at direktivet med tiden var blevet mindre effektivt og anførte en række
forbedringspunkter i direktivet, herunder behovet for at inddrage de nye produkter,
som siden 2011 er kommet på markedet, og som kan substituere traditionelle tobaks-
produkter. Det drejer sig om produkter som fx e-cigaretter, opvarmet tobak og niko-
tinposer. På baggrund af rapporten vedtog Rådet i juni 2020 rådskonklusioner, hvor
Rådet bl.a. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et udkast til et revideret tobaks-
beskatningsdirektiv samt konstaterer, at direktivet bør omfatte de nye produkter.
Kommissionens fremlæggelse af forslag til et revideret direktiv er blevet udskudt en
række gange. Seneste melding er, at forslaget forventes fremsat inden udgangen af
2022.