Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-09-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 2209142
Dok. nr.: 2399638
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 891
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 891:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man går i modsat retning af andre europæiske
lande, og vælger at reducere finansieringen til influenzavaccinationsprogrammet fra
261,6 mio. kr. i 2021 til 176 mio. kr. i 2022, jf. aktstykke 244?”
Svar:
På baggrund af erfaringer med influenzavaccination i 2020/2021, hvor der var ekstra-
ordinær stor efterspørgsel på influenzavacciner, blev der frem mod influenzavaccina-
tionsprogrammet 2021/2022 indkøbt væsentligt flere influenzavacciner end vanligt,
2,5 mio. doser, hvilket var ca. 1,5 mio. flere vaccinedoser end under normale forhold,
og 0,9 mio. flere, end der blev indkøbt til influenzasæsonen 2020/2021.
Samtidig blev der indført en udrulningsmodel i to trin, hvor risikogruppen blev vacci-
neret som vanligt fra d. 1. oktober 2021 og frem, mens der efterfølgende først blev
åbnet op for vaccination uden for risikogruppen i løbet af november for at sikre influ-
enzavacciner til de personer, der havde mest brug for dem.
Den segmenterede udrulning og det store antal vacciner sikrede en omfattende dæk-
ning af efterspørgslen under covid-19 pandemien, men resulterede samtidig i et om-
fattende vaccinespild. Samlet set blev der i 2022 kasseret ca. 700.000 influenzavacci-
ner med tilhørende udgifter for 65,5 mio. kr.
På baggrund af erfaringerne fra 2020/2021 og 2021/2022 sigtes der frem mod influ-
enzavaccinationsprogrammet i 2022/2023 på en mere målrettet udrulning af influen-
zavacciner, med henblik på at reducere spild samtidig med, at der sikres tilstrækkeligt
med vacciner til risikogruppen.
Dette har resulteret i, at der i år er indkøbt 1,7 mio. vacciner til det offentlige influen-
zavaccinationsprogram. Det er færre vacciner, end der blev indkøbt til influenzavacci-
nationsprogrammet i 2021/2022, men fortsat 200.000 flere vaccinedoser, end der
blev anvendt i det offentlige influenzavaccinationsprogram 2021/2022.
Hertil kommer, at beløbet angivet til finansiering af influenzavaccinationsprogram-
met i 2021 omfattede udgifter til både indkøb og honorering, mens beløbet angivet