Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2631945_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-10-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPNSLA
Sagsnr.: 2209025
Dok. nr.: 2346863
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 890
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 890:
”Den
ændrede demografi frem mod 2030 betyder 200.000 flere ældre over 65 år. Det
lægger pres på kapaciteten og lægemanglen. Hvordan stiller ministeren sig i den for-
bindelse over for at arbejde frem mod en autorisation af audiologen som sundheds-
personale for at kunne afhjælpe lægemanglen på hørerområdet?”
Svar:
Indledningsvist kan der henvises til den samtidige besvarelse af SUU alm. del 888,
hvori der tages stilling til den effekt, den forventede udvikling i demografien vil have
på bl.a. høreområdet.
Derudover kan jeg oplyse, at det er Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at der
bør lægges vægt på følgende kriterier, ved overvejelser om autorisation af grupper:
1. Har gruppen en offentligt reguleret uddannelse til at arbejde inden for sundheds-
væsenet.
2. Indebærer virksomheden selvstændighed og patientkontakt.
3. Kan personerne under udøvelse af deres virksomhed udgøre en væsentlig fare for
patienterne.
4. Findes der behov for at tilkendegive over for befolkningen, patienterne, sundheds-
væsenet m.fl., at denne gruppe sundhedspersoner opfylder de uddannelsesmæssige
betingelser for at benytte en bestemt titel.
Sundhedsministeriet skal desuden påpege, at autorisation af en gruppe ikke i sig selv
giver denne gruppe ret til et forbeholdt område, og at autorisationen dermed heller
ikke nødvendigvis vil aflaste arbejdsopgaver for øvrige personalegrupper i sundheds-
væsenet
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke