Sundhedsministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPJAJE
Koordineret med: Udenrigsministeriet
Sagsnr.: 2208197
Dok. nr.: 2316672
Dato: 23‐06‐2022
TALEPAPIR til samråd AI om abort
Det talte ord gælder
Folketingets Sundhedsudvalg, 22. juni 2022
Samrådsspørgsmål: ”Vil ministeren redegøre for den danske regerings holdning til abort?
Og vil regeringen undersøge mulighederne for et oplysningsarbejde om abortrettighederne
i Europa?”
I Danmark indførte vi den fri abort i 1973.
Efter en – dengang – stor diskussion. Partier blev stiftet, og
der var stor debat. Der er stadig en diskussion, men
uenigheden er der ikke. Der er kæmpe stor folkelig
opbakning, og det, synes jeg, er meget glædeligt.
Den fri abort definerer, at det er op til kvinden selv at vælge,
hvorvidt hun ønsker at gennemføre en graviditet, eller om
hun ønsker en abort.
Derfor er den fri abort en helt central rettighed, der handler
om, at man kan bestemme over sin egen krop, og at man kan
bestemme over sit eget liv. Det er en rettighed, som også
ligger til grund for vores sundhedsvæsen, men også videre
end det; i hele vores menneskesyn og hele vores samfund.
Derfor er det bekymrende at følge, når der er anslag mod
abortrettighederne i andre lande.