SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 879: MFU spm. om årsagen til, at man fra regeringens side har afvist at lave en handlingsplan for endometriose i Danmark, som man har gjort i Frankrig, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsudvalget 2021-22

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Dato: 29-06-2022

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPTLAN

Sagsnr.: 2208694

Dok. nr.: 2317651

Medlem af Folketinget Mette Abildgaard (KF) har den 21. juni 2022 stillet følgende

spørgsmål nr. S 1061 til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål S 1061:

”Hvad

er ministerens holdning til, at der i Danmark ikke findes data over, hvor mange

kvinder der sendes til udredning og behandling for den kvindelige underlivssygdom

endometriose, og mener ministeren ikke, at dette er nødvendigt at have for at kunne

hjælpe kvinder til at komme i behandling for underlivssygdommen”

Svar:

Den nuværende registreringspraksis på sygehusene indebærer, at der registreres

med endometriose som diagnose (såkaldt aktionsdiagnose), såfremt diagnosen be-

kræftes. For patienter, hvor diagnosen afkræftes ved endelig udredning, vil der gene-

relt ikke være de nødvendige diagnoseoplysninger til identificering i Landspatientregi-

steret (LPR). Dette er i øvrigt generelt gældende, dvs. at det ikke bare gælder specifikt

for endometriose.

Da der samtidig allerede er en betydelig registreringsbyrde på vores sygehuse, mener

jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at pålægge vores sygehusvæsen mere registrering

end den eksisterende.

./.

Jeg kan desuden henvise og henholde mig til min tidligere besvarelse af SUU alm. del

–

spm. 546, hvor det bl.a. fremgår, at

”Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at den nuværende organisering af diagnostik,

udredning og behandling for endometriose overordnet set er relevant og velfunge-

rende (…)”.

./.

Jeg har også indhentet supplerende oplysninger fra Danske Regioner vedr. data for

udredning og behandling af endometriose, som jeg har vedlagt som bilag til oriente-

ring.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Trine Lasson Andreasen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 879: MFU spm. om årsagen til, at man fra regeringens side har afvist at lave en handlingsplan for endometriose i Danmark, som man har gjort i Frankrig, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22

Offentligt

Sundhedsudvalget 2021-22

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 546

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 10-05-2022

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPTLAN

Sagsnr.: 2204730

Dok. nr.: 2244809

Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. marts 2022 stillet følgende spørgsmål nr.

546 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).

Spørgsmål nr. 546:

”I

januar måned i år offentliggjorde Frankrig, at de havde igangsat en national hand-

lingsplan, der skulle bekæmpe underlivssygdommen endometriose. I Danmark er det

estimeret, at omkring 10 pct. af alle kvinder i den fødedygtige alder lider af sygdom-

men, og nogen i så alvorlig grad, at det kræver behandling. Kan ministeren oplyse, om

man fra regeringens side vil overveje muligheden for at udarbejde en lignende natio-

nal handlingsplan i Danmark?”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sund-

hedsstyrelsen. I den forbindelse har Sundhedsstyrelsen informeret om følgende, som

jeg kan henholde mig til:

”Baggrund

Endometriose er en tilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen

(endometrium) også sidder uden for livmoderen. Dette væv kan fx sidde i æggele-

derne, på æggestokkene, bughinden, tarme eller urinblæren. Kvindens hormoner på-

virker endometriosevævet på samme måde som slimhinden inde i livmoderen. Blo-

det, der bliver dannet i endometriosen, kan imidlertid ikke komme ud som menstrua-

tionsblod, og samler sig som små blodcyster i bughulen. Det hyppigste symptom på

endometriose er smerter ved menstruation. Smerterne kan variere fra milde smerter

til stærke og invaliderende smerter.

Årsagen til endometriose er ukendt, men arvelige forhold ser ud til at være af betyd-

ning for forekomsten af sygdommen. Risikoen for at få endometriose er syv gange

større, hvis ens mor eller søster har sygdommen. Det er ikke muligt at forebygge

endometriose, hvilket vanskeliggør bekæmpelse af sygdommen i klassisk forstand,

som det kendes fra visse smitsomme sygdomme.

Behandlingen består af receptfri smertestillende medicin. Hvis dette ikke er tilstræk-

keligt, kan der gives hormonbehandling, enten som p-piller eller anden hormonbe-

handling. I nogle tilfælde er det nødvendigt at behandle med en operation, fx ved en

større cyste på æggestokken, der giver smerter, eller hvis æggelederen bliver klemt

eller lukket af. Normalt er der tale om kikkertkirurgi. Derudover kan der være behov

for hjælp til at blive gravid (fertilitetsbehandling).

Gældende retningslinjer og specialeplan

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) har udarbejdet retningslinjer for

diagnostisk, udredning og behandling af endometriose, herunder såvel medicinsk

som kirurgisk behandling. Selskabet er aktuelt ved at udarbejde nye retningslinjer,

som forventes færdige i 2022.

Udredning og behandling af endometriose varetages i specialet gynækologi og obste-

trik på hovedfunktionsniveau, og dermed på alle sygehuse, der varetager specialet

gynækologi og obstetrik. Behandling af svær eller avanceret endometriose foregår på

højt specialiseret niveau i henhold til Sundhedsstyrelsens

specialevejledning for Gy-

nækologi og Obstetrik.

Rigshospitalet og Århus Universitetshospital er godkendt til

varetagelse af den højt specialiserede funktion, mens Odense Universitetshospital er

godkendt til varetagelse af funktionen i formaliseret samarbejde.

Patienter, der er henvist til diagnostisk undersøgelse, udredning eller behandling på

sygehus, har ret til frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse og enkelte private spe-

cialsygehuse og klinikker. Det betyder, at man som patient selv kan vælge, hvilket of-

fentligt sygehus man vil udredes eller behandles på. Dette gør sig også gældende for

endometriose.

På hjemmesiden ”Mit

sygehusvalg”

er det muligt

at sammenligne sygehuse, som bl.a.

tilbyder smertebehandling i Danmark ud fra fx ventetider og patienttilfredshed. Det

kan understøtte patienter i at gøre brug af deres frie eller udvidede frie sygehusvalg.

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at den nuværende organisering af diagnostik,

udredning og behandling for endometriose overordnet set er relevant og velfunge-

rende, og der er ikke for nuværende planlagt for udarbejdelse af en handlingsplan for

bekæmpelse af endometriose.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Trine Lasson Andreasen

Side 2

Sundhedsudvalget 2021-22

Offentligt

NOTAT

24-06-2022

EMN-2018-00573

1560337

Ann Højer Hoffmann

Danske Regioners bidrag til besvarelse af §20 spørgsmål om data for

udredning og behandling af kvinder med endometriose

Sundhedsministeriet har den 21. juni 2022 anmodet Danske Regioner om bi-

drag til besvarelse af følgende §20 spørgsmål.

Hvad er ministerens holdning til, at der i Danmark ikke findes data over, hvor

mange kvinder der sendes til udredning og behandling for den kvindelige under-

livssygdom endometriose, og mener ministeren ikke, at dette er nødvendigt at

have for at kunne hjælpe kvinder til at komme i behandling for underlivssyg-

dommen?

Mere præcist har ministeriet anmodet Danske Regioner om at oplyse, om der i

regionerne findes data over, hvor mange kvinder der sendes til udredning og

behandling for underlivssygdommen endometriose?

Danske Regioner kan oplyse, at der i Landspatientregistret (LPR) er aktivitets-

data for endometriose. Regionerne kan således levere aktivitetsdata for de be-

handlinger, som er foretaget. Derimod kan regionerne ikke levere data om,

hvor mange udredninger og henvisninger, der er foretaget i relation til endo-

metriose, da henvisninger foregår med baggrund i symptomer og ikke konkrete

diagnoser. Det gælder generelt for alle sygdomme i LPR, med få undtagelser, at

det ikke er muligt at se, hvilke symptomer patienterne er blevet henvist med.

I regionernes EPJ-systemer fremgår årsag til en henvisning. Mistanken om en-

dometriose kan fremgå af henvisningen, men er ofte uspecifik i forhold til en

konkret diagnose.

Det er et opmærksomhedspunkt, at LPR kun indeholder en delmængde af be-

handlingerne for endometriose. Dette skyldes bl.a., at kvinder med endome-

triose både kan modtage behandling hos almen praksis, gynækologisk special-

læge og på hospitalet. For praksissektoren eksisterer der ikke en specifik ydel-

seskode for endometriose. I det omfang kvinder med endometriose bliver be-

handlet i praksissektoren, tyder det således på, at det foregår som en ”almin-

delig” konsultation, hvormed det ikke er muligt at adskille fra andre diagnoser.