Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2616259_0001.png
Ministeren
Sundhedsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
spørgsmål 878
I brev af 21. juni 2022 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen
Dahl (DD) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 878:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at børn mellem 0 og
2 år ikke fejlernæres i offentlige institutioner som følge af forældrenes
overbevisning om at leve som veganere og deraf følgende krav til dagin-
stitutioner om at servere vegansk mad til deres børn, senest søgt opfyldt
via et sagsanlæg mod bl.a. Jammerbugt og Københavns Kommuner for
ikke at tilbyde vegansk kost
særligt set i lyset af, at det er veldokumen-
teret at vegansk kost ikke er velegnet til børn mellem 0 og 2 år?”
Svar:
Efter dagtilbudslovens § 16 a, stk. 1 skal alle børn i daginstitutioner have
et sundt frokostmåltid. Formålet er, at alle børn i daginstitutioner får et
tilbud om et sundt måltid midt på dagen, som skal medvirke til at
fremme gode kostvaner, forebygge fedme og bidrage til børnenes gene-
relle velvære og udvikling.
Det følger af lovens forarbejder, at et sundt frokostmåltid betegner, at
måltidet skal følge de til enhver tid gældende officielle danske anbefalin-
ger for kost til børn i den relevante aldersgruppe. Det er en lokal beslut-
ning, om maden skal være varm eller kold, om maden skal være økolo-
gisk, om maden skal tilberedes i institutionen, leveres fra kommunalt
storkøkken eller privat leverandør mv.
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet et bidrag fra Fø-
devarestyrelsen, som har oplyst følgende:
”Udelukkende vegansk ernæring til spædbørn og småbørn (under 2 år)
kan ikke anbefales. Det er dog muligt, at børn (under 2 år), der ernæres
vegansk, kan vokse og udvikle sig normalt, såfremt de får de rette kosttil-
skud samt tilstrækkelig tilførsel af energi via kosten. Dette kræver detalje-
ret viden om kost og ernæringsbehov.
31. august 2022
Sagsnr.: 22/13284
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 878: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at børn mellem 0 og 2 år ikke fejlernæres i offentlige institutioner som følge af forældrenes overbevisning om at leve som veganere, til børne- og undervisningsministeren
Fødevarestyrelsen anbefaler, at daginstitutioner følger ’Kostråd til Målti-
der i daginstitutioner’, som
netop er udviklet for at sikre en kost, der er
tilpasset børnenes behov for energi og næringsstoffer i en periode med
høj vækst. Kostråd til Måltider sikrer også at institutionen tager hensyn
til klimaet i sit madtilbud.
For dagtilbud (vuggestuer, børnehaver og dagplejer m.v.), der ønsker at
tilbyde vegansk kost, også til børn under 2 år, kan dette lade sig gøre un-
der følgende forudsætninger:
at der er tale om en ernæringsfagligt velplanlagt vegansk menu
udarbejdet af en autoriseret klinisk diætist
at forældrene er bekendt med, at de som forældre har ansvaret
for at give barnet de anbefalede kosttilskud
at dagtilbuddet har en øget opmærksomhed på, at børnene spiser
varieret og med tilstrækkelig appetit
Alternativt kan dagtilbuddet give forældre, der ønsker, at deres barn får
vegansk mad, mulighed for at give barnet en madpakke med.”
Efter dagtilbudslovens § 16 a, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen efter an-
søgning fra et barns forældre træffe afgørelse om, at et barn kan fritages
fra et frokostmåltid, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller an-
den sygdom, som kræver specialkost, og kommunen ikke på forsvarlig
vis kan give barnet den særlige frokost i daginstitutionen. I disse tilfælde
skal forældrene ikke betale for barnets frokost i daginstitutionen.
Bestemmelsen er rettet mod de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen efter
en konkret vurdering finder, at kommunen ikke på forsvarlig vis kan til-
byde et barn med lægedokumenteret behov for specialkost et frokost-
måltid i dagtilbuddet. Bestemmelsen dækker således alene de tilfælde,
hvor et barn har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, der
kræver en speciel og kompleks kostsammensætning, der kræver specialvi-
den at tilberede, og som kommunalbestyrelsen vurderer, at den ikke for-
svarligt kan tilbyde barnet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2