SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om der i Danmark er lavet en undersøgelse lig den som i Riittakerttu Kaltiala-Heino, som viste, at 75 pct. af de unge, der var henvist til behandling for kønsidentitetsforstyrrelser på Tampere Universitetshospital havde været eller var i psykiatrisk behandling af andre årsager end kønsidentitetsforstyrrelsen, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:

SUU almindelig del – spm. nr. 876

Spørgsmålet lyder:

Vil ministeren oplyse, om der i Danmark er lavet en undersøgelse lig den

som Riittakerttu Kaltiala-Heino, chefpsykiater ved Tampere Universitetsho-

spital fik publiceret i 2015 (omtalt i Kristeligt Dagblad den 12. januar 2017)

og som viste, at 75 pct. af de unge, der var henvist til behandling for køns-

identitetsforstyrrelser på Tampere Universitetshospital havde været eller

var i psykiatrisk behandling af andre årsager end kønsidentitetsforstyrrel-

sen eller om ministeren er bekendt med undersøgelse der på lignende vis

kobler psykiatriske diagnoser med kønsidentitetsforstyrrelser?

Sundhedsstyrelsen er ved mail af 23. juni 2022 af Sundheds- og Ældremini-

steriet blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgs-

mål.

Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:

Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til, at der i Danmark er lavet en under-

søgelse lig Riittaakerttus-Heinos publikation fra 2015 eller andre lignende

undersøgelser.

I artiklen fra Kristelig Dagblad nævnes det, at ”[…]

75 pct. af de unge

havde været eller var i psykiatrisk behandling af andre årsager end køns-

identitetsforstyrrelsen”.

I Danmark og WHO er transkønnethed fjernet fra

den nationale liste over psykiske lidelser, og Sundhedsstyrelsen skal derfor

påpege, at ingen børn såvel som voksne kommer i psykiatrisk behandling på

grund af kønsidentitetsforhold.

I artiklen udtales det ligeledes, at man ikke kan se en lignende tendens i

Danmark:

”Lige nu kan vi ikke genkende billedet fra Finland, men måske

kommer det over tid. Når man har været i gang i flere år, får man typisk

også patienter ind, der er mere usikre. Men lige nu kan vi ikke give meget

andet end hypoteser om sammenhængen mellem kønsidentitet og de mulige

psykiske vanskeligheder, patienterne har”.

Af fagfolk på området vurderes, at der er en relativt stor andel personer, der

søger sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, der samtidigt har en

psykisk lidelse.

Udredningsforløbet for patienter med kønsidentitetsforhold er tilrettelagt, så

standardiserede testmetoder af både somatiske og psykosociale forhold kan

anvendes ud fra en konkret og individuel vurdering, i det omfang de er rele-

vante og valide ift. formålet med udredningen, og anvendelsen ikke bidrager

Sagsnr. 03-0802-114

Reference EMSE

T 21289734

E specialeplan-

[email protected]

SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 876: Spm. om der i Danmark er lavet en undersøgelse lig den som i Riittakerttu Kaltiala-Heino, som viste, at 75 pct. af de unge, der var henvist til behandling for kønsidentitetsforstyrrelser på Tampere Universitetshospital havde været eller var i psykiatrisk behandling af andre årsager end kønsidentitetsforstyrrelsen, til sundhedsministeren

til øget stigmatisering: Til udredningsforløbet bliver der nedsat et multidi-

sciplinært team (MDT), der sikrer inddragelse af relevante fagpersoner, bl.a.

psykiater.

Før en behandling kan iværksættes, skal der foreligge en klar sundhedsfag-

lig vurdering og indikation for kønsligt ubehag og eventuelle sundhedsfag-

lige forbehold og kontraindikationer ved behandlingen, herunder klarlæg-

gelse af faktorer, der kan medføre risici ved behandlingen eller gøre, at

denne helt må frarådes. Et krav til igangsættelse af kønsmodificerende be-

handling er, at kontraindikationer er afklarede, herunder af somatiske eller

psykiske lidelser. Det vil ligeledes blive vurderet, om en evt. psykiske li-

delse evt. kontraindicerer den kønsmodificerende behandling.

Den sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold hos børn og unge er

reguleret i Sundhedsstyrelsens Specialeplan og beskrevet i Sundhedsstyrel-

sens vejledning nr. 9658 af 16/08/2018 om sundhedsfaglig hjælp ved køns-

identitetsforhold. Specialeplanlægningen skal fremme den nødvendige op-

bygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt ud-

dannelse med henblik på fortsat udvikling af sundhedsvæsenets ydelser.

Jævnfør den gældende specialeplan må udredning og behandling af børn og

unge ifm. kønsidentitetsforhold må alene varetages på Rigshospitalet, idet

den sundhedsfaglige vurdering og behandling, herunder ønske om kønsmo-

dificerende behandling til børn og unge, er en højt specialiseret funktion.

Ved varetagelse af udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos

mennesker under 18 år skal teamet omfatte relevante speciallægekompeten-

cer inden for pædiatri (pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion)

samt børne- og ungdomspsykiatri, idet varetagelse af denne målgruppe kræ-

ver helt særlige kompetencer og erfaring med børn og unges vækst og ud-

vikling samt familiemæssige og sociale forhold m.v. Tilrettelæggelsen af

udrednings- og behandlingsforløbet tager således højde for, at den andel

personer, der søger sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, der

samtidigt har en psykisk lidelse. Udrednings- og behandlingsforløb bliver

således nøje tilpasset til den enkelte patient, hvor der tages højde for eventu-

elle psykiske såvel som somatiske sygdomme.

Side 2