Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2604354_0001.png
STRATEGI FOR
SMERTEOMRÅDET
En handlingsplan målrettet mennesker med kroniske smerter
Juli 2022
Sundhedsministeriet
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0002.png
Et liv med smerter
Alt for mange danskere vågner op med ondt i kroppen. I ryggen. I lænden. I
skuldrene. Ikke bare kortvarigt ondt, men ondt hver eneste dag. Kroniske smerter
er en tilstand, der berør mange danskere og har indflydelse på deres hverdag.
Omkring 1,2 mio. danskere over 16 år har kroniske smerter. Det svarer til, at lidt
mindre været stigende over de seneste 20 år.
over hver fjerde dansker over 16 år har kronisk ondt. Og antallet har mere eller
Kroniske smerter kan gå hårdt ud over den enkelte. De betyder for mange
mennesker tab af livskvalitet og kan være en stopklods for at kunne leve det liv,
man gerne vil; At gå på arbejde uden at tage smertestillende for den ryg, som
har slidt sig selv op. At kunne tumle med børnebørnene i haven, uden at hoften
eller knæene siger stop. At kunne gennemføre den uddannelse, man er i gang
smerterne så svære, at de mister deres job.
med, uden hovedpinen er for kraftig til, at man kan koncentrere sig. For nogle er
Derfor er kroniske smerter er ikke kun et tab for den enkelte, men også for vores
udgifter til sundhedsvæsenet.
samfund, da det betyder tabt arbejdsfortjeneste, sygefravær og derudover store
Vi ved, at kroniske smerter rammer skævt i befolkningen. Mennesker, der har et
hårdt fysiske arbejde med mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger er i
mænd har kroniske smerter. Cirka hver tredje kvinde og mere end hver femte
mand lever i dag med kroniske smerter.
øget risiko for at udvikle kroniske smerter. Tal peger også på, at flere kvinder end
Vi ved også, at mange smertepatienter ikke kun lever med deres smerter, men
også kæmper med andre sygdomme. De kroniske smerter kan også være følger
af en anden kronisk sygdom som f.eks. gigt. Det kan øge kompleksiteten af den
sundhedsvæsenet besværlig og uigennemskuelig.
enkeltes udrednings- eller behandlingsforløb, og for nogen gøre vejen gennem
Der findes i dag allerede en lang række indsatser og behandlingsmuligheder for
smertepatienter, men vi ved også, at mennesker med kroniske smerter har et
langt og usammenhængende udrednings- og behandlingsforløb.
Smerteområdet er også et område, hvor vi oplever udfordringer med ventetider
f.eks. til udredning og behandling på de tværfaglige smerteklinikker og -centre.
1
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0003.png
Derudover oplever mange mennesker med kroniske smerter at blive mødt med
på deres arbejdsplads og når de søger hjælp i sundhedsvæsenet.
manglende forståelse for deres smertetilstand – både blandt familie og venner,
Regeringen vil med en strategi for smerteområdet styrke indsatsen for
mennesker med kroniske smerter. Strategien skal sætte øget fokus på
smerteområdet og de mange indsatser, som allerede findes i dag, ligesom der
med strategien iværksættes nye initiativer til gavn for kroniske smertepatienter.
2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0004.png
Hvad er smerte?
Smerte er en kompleks størrelse. Smerter er ikke bare en sansemæssig oplevelse
som følge af en skade, men ledsages også af følelsesmæssige elementer som
ubehag, frygt og angst.
Når en person oplever smerter, vil personens tidligere erfaring og den sociale og
på smerten. Smerteoplevelsen varierer ikke blot fra person til person, men også
hos den enkelte person på forskellige tidspunkter og under forskellige
livsomstændigheder.
kulturelle baggrund også påvirke den måde, som personen opfatter og reagerer
Hvad er kroniske smerter?
Kroniske smerter er defineret ved at have være til stede i mere end 3 måneder.
Kroniske smertetilstande kan inddeles efter graden af tilstandens kompleksitet:
•
Simple kroniske smerter, hvor der ikke er opstået hverken psykologiske
eller sociale problemer som følge af smertetilstanden.
•
Den komplekse smertetilstand er en tilstand, hvor der ud over de fysiske
problemstillinger er tilkommet psykologiske og/eller sociale
problemstillinger. Diagnose og behandling kræver her specialiseret
sundhedsfaglig viden, uddannelse og klinisk erfaring samt samarbejde
på tværs af fag og sektorer.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2020: Afdækning af smerteområdet - Fagligt oplæg til
en smertehandlingsplan
3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0005.png
Indsatser for smertepatienter i
sundhedsvæsnet i dag
Der er allerede iværksat flere indsatser målrettet patienter med kroniske smerter,
herunder eksempelvis forløbsprogrammer i regionerne, faglige anbefalinger,
nationale kliniske retningslinjer og kurser målrettet sundhedspersonale og
patienter.
Kurser målrettet håndtering af kroniske smerter
En lang række kommuner tilbyder patientuddannelse eller egenmestringskurser,
der eksempelvis lærer borgere med smerter at håndtere og leve med
hvor man indgår i et bredere patientuddannelsesforløb.
smerterne. Det kan være kurser, der kun fokuserer på smertehåndtering, eller
Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder fx LÆR AT TACKLE kurser målrettet
til at håndtere smerterne og tackle de bekymringer og udfordringer, som følger
med det at leve med langvarige smerter.
kroniske smerter i en række kommuner, hvor man i et gruppeforløb får redskaber
Pulje til indsatser om afhængighedsskabende lægemidler
Sundhedsministeriet giver tilskud til indsatser og aktiviteter vedrørende
afhængighedsskabende lægemidler og rådgivning af smertepatienter til private
landsdækkende non-profit foreninger og organisationer. Gennem puljen kan der
ansøges om midler til:
•
Landsdækkende rådgivning via telefon og internet om
eller pårørende til smertepatienter.
•
afhængighedsskabende lægemidler eller rådgivning af smertepatienter
Udvikling og afholdelse af kortere kurser målrettet ansatte og frivillige
af smertepatienter eller rådgivning om afhængighedsskabende
lægemidler.
medarbejdere i foreninger og organisationer med henblik på rådgivning
4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0006.png
•
Udvikling/revision, produktion og distribution af informationsmaterialer
og vidensformidling gennem diverse platforme om
afhængighedsskabende lægemidler eller målrettet smertepatienter.
Blandt andre har Foreningen af Kronisk Smerteramte og Pårørende og
SmerteSagen har modtaget tilsagn om støtte fra puljen i 2022.
Øget fokus på forbruget af smertestillende medicin
Gennem den seneste årrække har der været øget fokus på forbruget af en
række morfinlignende lægemidler, de såkaldte opioider. Det skyldes, at Danmark
havde et højere forbrug, særligt af opioidet tramadol, sammenlignet med øvrige
nordiske lande.
Derfor har de danske sundhedsmyndigheder indført en række tiltag. På
produktinformationen for tramadol med mere detaljeret information om
tramadol faldet med 31 procent.
baggrund af data om bivirkninger i 2018 blev det besluttet at opdatere
lægemidlets afhængighedsskabende effekt. Siden er mængdeforbruget af
Pr. 1. januar 2018 skiftede en række opioider, inklusiv tramadol,
da de er forbundet med risiko for misbrug og afhængighed.
udleveringsbestemmelse, så alle opioider nu er underlagt særlig overvågning,
Den øgede bevågenhed på behandling med opioider og de forskellige tiltag er
formentlig den primær årsag til, at forbruget af opioider, og især tramadol, er
faldet. Men selvom forbruget er faldende, har 9 procent (cirka 34.500 personer)
af det samlede antal brugere et forbrug, der er over anbefalingen. 16 procent af
brugerne (cirka 66.600) har et uhensigtsmæssigt højt forbrug. Dette betyder, at
25 procent af de samlede antal brugere har et højere forbrug end
sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
En af Lægemiddelstyrelsens opgaver er regelmæssigt at revurdere lægemidlers
tilskudsstatus. På baggrund af nye anbefalinger om brug af opioider samt data,
der viser uhensigtsmæssige forbrugsmønstre i Danmark, har
Lægemiddelstyrelsen i 2019 igangsat en revurdering af tilskudsstatus for
opioider, der bruges i smertebehandlingen. Tilskudsstatus for
lægemiddelgruppen blev sidst revurderet i 2013.
5
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0007.png
En sundhedsreform – også
for smertepatienter
Aftalen om en sundhedsreform fra maj 2022 skal også komme smertepatienter
deres behandlingsforløb og variation i kommunale tilbud. Det skal derfor også
komme smertepatienter til gode, at det nære sundhedsvæsen styrkes, så vi
forebygger, at smerter udvikler sig og bliver kroniske og mere
behandlingskrævende.
til gode. For kroniske smertepatienter oplever også manglende sammenhæng i
For at det kan lykkes, skal der være et stærkere samarbejde på tværs af
styrkes.
sundhedsvæsnet, og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen skal ensartes og
Vi har hørt det igen og igen: For mange patienter falder mellem to stole, og den
én ud af fem patienter dårligt samarbejde i forbindelse med udskrivelse fra
sygehuset, som vidner om udfordringer med indsatser, der går på tværs af
sundhedsvæsnet.
ene hånd i sundhedsvæsnet ved ikke, hvad den anden hånd gør. Faktisk oplever
6
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0008.png
Sundhedsklynger
Fra 1. juli 2022 oprettes der nye sundhedsklynger omkring landets 21
akutsygehuse, hvor regioner, kommuner og almen praksis skal samarbejde om
de patienter, der går på tværs af sundhedsvæsnet. Det kan eksempelvis være
samarbejde om borgere med kroniske smerter, der både får behandling på
sygehuse, i almen praksis og forebyggende og rehabiliterende indsatser i
kommuner. Sundhedsklyngerne skal også være overordnet drivkraft for
implementering af intentionerne om omstilling til et mere nært og
sammenhægende sundhedsvæsen.
Sundhedsklyngerne skal bl.a. aftale lokale modeller for bedre patientforløb og
igangsætte samarbejdsprojekter, der giver mening lokalt. Sundhedsklyngerne
skal derigennem være med til at sikre, at patienterne – også kroniske
patientforløb.
skal også implementere lokalt og nationalt aftalte initiativer. Sundhedsklyngerne
smertepatienter - oplever sammenhæng og kontinuitet i tværgående
Kvalitetsplan
Med aftale om sundhedsreformen igangsættes en national kvalitetsplan for det
sundhedsindsatserne i det nære sundhedsvæsen.
nære sundhedsvæsen, der skal bidrage med en række minimumskrav til
Regeringen har foreslået, at de første fokusområder bliver en styrkelse af de
kommunale akutfunktioner samt de kommunale rehabiliterende indsatser
målrettet borgere med kroniske sygdomme i form af patientrettet forebyggelse.
Indsatsområder, der i dag også omfatter mennesker med eksempelvis kroniske
lænde-rygsmerter.
Med kvalitetskrav til de patientrettede forebyggelsestilbud i form af træning,
sygdomme såsom KOL, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og muskel-skelet-
kostomlægning og patientuddannelse er vil indsatsen for borgere med kroniske
lidelser, også styrkes.
Både træning og patientuddannelse målrettet forståelse af egen sygdom og
smerter kan være med til at styrke borgernes håndtering af sygdommene i
hverdagen.
teknikker til at klare hverdagen på trods af den kroniske sygdom med eventuelle
7
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0009.png
Patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson
styrket kvaliteten - også udfordret sammenhængen og kontinuiteten i
mange forskellige, specialiserede læger og sygeplejersker undervejs i
koordineret.
De seneste års fokus på specialisering i sundhedsvæsenet har - udover at have
sundhedsvæsenet. Det betyder, at man som smertepatient kan opleve at møde
behandlingsforløbet på sygehuset, men ofte uden at indsatserne er tiltrækkeligt
Derfor skal alle kroniske smertepatienter med udrednings- og/eller
patientansvarlig læge eller anden sundhedsperson.
behandlingsforløb på sygehuset - hvor det giver fagligt mening - have en
Det overordnede formål med den patientansvarlige læge eller anden
sundhedsperson er at understøtte oplevelsen af tryghed, sammenhæng og
en navngiven læge eller anden sundhedsperson er udpeget til at bære det
overordnede ansvar for og overblik over patientens forløb på sygehuset.
samlede udrednings- og behandlingsforløb.
Sundhedspersonen har en funktion som koordinator og tovholder for det
koordinering i den enkelte patients behandlingsforløb. Ordningen indebærer, at
Det skal med ordningen være tydeligt for smertepatienter og deres pårørende,
hvem der har ansvaret for forløbet på sygehuset. Derfor skal der være én
sundhedsperson, der holder snor i behandlingsforløbet, og som patienten og de
desuden understøtte, at patienter og deres pårørende i højere grad oplever
patienternes forskellige behandlinger fungerer sammen.
pårørende kan komme til med deres spørgsmål og bekymringer. Ordningen skal
være inddraget i forløbet og skabe bedre forløb ved i højere grad at sikre, at
8
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0010.png
Initiativer i strategi for
smerteområdet
Der er fortsat behov for at målrette indsatsen for patienter med kroniske smerter.
For ingen fortjener at leve et liv, der er præget af at have ondt. Derfor vil
med kroniske smerter.
regeringen med en strategi for smerteområdet styrke indsatsen for mennesker
For vi skal blive bedre til at forebygge og håndtere det stigende antal borgere
kan komme i gang med den rette behandling. Og de alment praktiserende
at kunne udrede og behandle smertepatienter bedre og hurtigere.
med kroniske smerter. Vi skal understøtte udredningen af smertepatienter, så de
læger, der behandler langt de fleste kroniske smertepatienter, skal understøttes i
Vi skal desuden sikre, at smertepatienter oplever, at blive inddraget i deres egne
begrænsninger smerterne medfører i hverdagen.
forløb, og der skal tages højde for den enkeltes behov og oplevelser af, hvilke
Desuden skal vi udbrede viden om kroniske smerter bredt i vores samfund og
dermed skabe en større forståelse for, hvad det vil sige at leve et liv med
kroniske smerter. En større forståelse kan bidrage til, at der gøres op med den
stigmatisering og de tabuer, som flere mennesker med kroniske smerter oplever
at møde i deres hverdag. Det er vigtigt, hvis vi skal kunne understøtte en større
trivsel blandt mennesker med kroniske smerter.
Med strategien for smerteområdet sætter vi et øget fokus på smerteområdet, og
initiativerne, som bliver beskrevet i det følgende, skal være med til at sætte en
retning for den fremtidige indsats.
9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0011.png
INITIATIV 1.
Faglige anbefalinger om organisering og
indsatser på smerteområdet
INITIATIV 2.
Nationale kliniske anbefalinger til udredning
og behandling af mennesker med smerter
INITIATIV 3.
Styrket patientinddragelse for patienter med
kroniske smerter
INITIATIV 4.
Oplysningsindsats om kroniske smerter
INITIATIV 5.
Styrket kvalitet via faglige samarbejder
10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0012.png
INITATIV 1
Faglige anbefalinger om organisering og indsatser på smerteområdet
Alt for mange mennesker med kroniske smerter oplever, at deres forløb er
unødvendig lange og usammenhængende. Det kan have stor påvirkning på
deres hverdagsliv, livskvalitet og kan øge risikoen for tab af funktionsevne.
helt stoppe med at arbejde.
Derudover kan det for en del betyde, at de må gå ned i tid på deres arbejde eller
Ofte tager særligt udredning og dermed behandling af den tilgrundliggende
tilstand, der giver anledning til smerterne, for lang tid. Og ofte afventer man
en tilstrækkelig udredning med henblik på at tilrettelægge det rigtige
eksempelvis medicin, træning, eller i nogle tilfælde operation.
spontan helbredelse af smerterne ved ”vent og se – tilgangen”, uden at der sker
behandlingstilbud. Behandlingen kan bestå af en række forskellige indsatser,
Det kan øge den enkeltes risiko for, at smertetilstanden udvikler sig og bliver
kan forsinke den enkeltes vej til det rette behandlingstilbud. Eksempelvis kan det
betyde, at det tager længere tid for en kronisk smertepatient med behov for
specialiseret tværfaglig smertebehandling at blive færdigudredt og henvist til et
tværfagligt smertecenter. Når den rette behandling ikke iværksættes i tide, kan
det også øge risikoen for et uhensigtsmæssigt og langt forbrug af
afhængighedsskabende smertestillende medicin.
kronisk, og at udrednings- og behandlingsforløbet bliver mere komplekst. Det
Derfor vil Sundhedsstyrelsen udarbejde anbefalinger, der skal understøtte en
med fokus på udredning, diagnostik og iværksættelse af relevante faglige
tidlig udredning samt bedre organisering i samarbejdet mellem sektorer særligt
indsatser for mennesker med kroniske smerter. Anbefalingerne skal understøtte
en kvalificering af udredningsprocessen for mennesker med smerter, så de ikke
smerter bliver kroniske. Samtidigt skal anbefalingerne understøtte, at
bliver fastholdt unødigt længe i udredningsforløb og således forebygge, at deres
smertepatienter får tilbudt den rette behandling på det rette tidspunkt.
Anbefalingerne skal desuden understøtte, at færre patienter får kroniske smerter
efter planlagte operationer, som potentielt kan være undgået. I for mange
tilfælde resulterer helt almindelige, planlagte og rutinemæssige operationer i, at
patienterne efterfølgende får kroniske smerter. Det er derfor vigtigt at forberede
patienterne med information samt vurdere patienternes risiko for at udvikle
kroniske smerter, allerede inden de opereres.
11
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0013.png
arbejdsgruppe bestående af relevante aktører og interessenter,
Proces.
Sundhedsstyrelsen nedsætter i 2022 en bredt sammensat
som skal bidrage og give input til udarbejdelse af anbefalingerne.
Anbefalingerne vil bygge på eksisterende viden i form af faglige
retningslinjer, nationale kliniske retningslinjer, udvalgt litteratur mv.
12
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0014.png
INITIATIV 2
med smerter
Nationale kliniske anbefalinger til udredning og behandling af mennesker
I dag varetages størstedelen af udredningen af kroniske, ikke-kræftrelaterede
smerter af egen læge i almen praksis med inddragelse af speciallæger ved
mangler viden, kompetencer og værktøjer blandt de alment praktiserende
smerter.
behov. Sundhedsstyrelsens faglige afdækning af smerteområdet viser, at der
læger til at understøtte en hurtig udredning og behandling af patienter med
De alment praktiserende læger efterspørger faglige kompetencer, eksempelvis
med hjælp fra smertescoringsværktøjer, der kan gøre det lettere at identificere
og håndtere patienter med smerter eller patienter, der er i risiko for at udvikle
kroniske smerter.
Derfor vil Sundhedsstyrelsen udarbejde nye nationale kliniske anbefalinger for
udrede og behandle smertepatienter bedre og hurtigere. Anbefalingerne vil
også være relevante i forbindelse med smertebehandling efter planlagte
operationer for at forebygge afhængighed af smertestillende medicin.
konkrete faglige indsatser, der kan understøtte alment praktiserende læger i at
arbejdsgruppe bestående af relevante faglige selskaber og
Proces.
Sundhedsstyrelsen nedsætter i 2022 en bredt sammensat
organisationer, som skal bidrage og give input til udarbejdelse af
de nationale kliniske anbefalinger. Anbefalingerne kan formidles i
behandling af akutte og kroniske smerter.
Sundhedsstyrelsens smerteguide, der har til formål at støtte læger i
13
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0015.png
INITIATIV 3
Styrket patientinddragelse for patienter med kroniske smerter
Patienter med kroniske smerter oplever ofte også fysiske begrænsninger og
mentale påvirkninger, og derfor er det vigtigt, at der også fokuseres på dette i
smertebehandlingen. Derfor udvikles et nationalt spørgeskema til
patientrapporterede oplysninger (PRO) målrettet patienter med kroniske
smerter, og skemaet vil bygge videre på eksisterende bio-psykosocialt PRO-
skema.
Patientrapporterede Oplysninger (PRO)
Patientrapporterede oplysninger omhandler patientens helbredstilstand,
herunder det fysiske og mentale helbred, symptomer, helbredsrelateret
livskvalitet og funktionsniveau, som udfyldes af patienten selv.
Patienten svarer på et spørgeskema, og svarene kan anvendes i mødet mellem
patient og sundhedsfaglig, eksempelvis til beslutningsstøtte eller dialogstøtte og
hjælpe til at målrette samtalen. PRO-data kan også anvendes til forskning,
kvalitetsarbejde og værdibaseret styring.
Kilde: PRO-sekretariatet
Spørgeskemaet skal have fokus på mentalt helbred samt på de generelle og
fysiske begrænsninger, som den enkelte patient kan opleve, at smerterne
medfører i hverdagen.
Spørgeskemaet er et såkaldt bio-psykosocialt spørgeskema, der omhandler de
medicinske, såvel som de sociale og psykologiske aspekter af den enkelte
patients sygdom og smerter.
14
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0016.png
Spørgeskemaet skal bidrage til at styrke dialogen mellem patienter og
sundhedsprofessionelle, fordi patienterne via PRO får hjælp til at udtrykke,
hvordan smerterne også påvirker dem mentalt og fysisk. Desuden vil et PRO-
spørgeskema give patienterne bedre indblik i deres sygdomsforløb og dermed
bidrage til, at borgerne bliver mere empowered i forhold til deres forløb.
PRO-spørgeskemaet vil give sundhedsprofessionelle et bedre og bredere indblik
i borgerens tilstand, hvilket giver dem bedre forudsætninger for at forberede sig
på konsultationer samt tilrette individuelle patientforløb. Det skal desuden
understøtte, at kommuner og almen praksis kan skabe et fælles billede af
patienter med kroniske smerter og derved sikre en mere helhedsorienteret
indsats for og behandling af den enkelte.
Et nationalt PRO-spørgeskema på smerteområdet vil blive gemt i den nationale
PRO-spørgeskemabank, og dermed vil det være muligt for alle parter på tværs
af sundhedsvæsenet at udrulle spørgeskemaet. Det vil betyde, at der kan
indsamles nationale PRO-data på smerteområdet, som bl.a. kan anvendes til
forskning og kvalitetsarbejde.
Proces.
Sundhedsministeriet indmelder i 2022 smerteområdet som
et nyt PRO-område i prioriteringen af nye PRO-områder i Den
nationale styregruppe for PRO. Styregruppen skal prioritere og
igangsætte, at der udvikles et nationalt PRO-spørgeskema
målrettet patienter med kroniske smerter ved at nedsætte en
klinisk koordinationsgruppe, der skal arbejde med det bio-
psykosociale spørgeskema om smerter med udvikling, afprøvning
og evaluering af spørgeskemaet. Der etableres også en
patientgruppe, som løbende vil blive inddraget i arbejdet med
spørgeskemaet, således at input fra patienter kommer med til
drøftelse i den kliniske koordinationsgruppe.
15
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0017.png
INITIATIV 4
Oplysningsindsats om kroniske smerter
En analyse fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange danskere med kroniske
smerter oplever at blive mødt med manglende forståelse, mistillid og
stigmatisering blandt andet på grund af manglende viden om kroniske smerter
hos deres omgivelser.
Analysen peger på, at der er brug for bred oplysning, der skal aflive myter om
kroniske smerter og give værktøjer til at forstå og tale om tilstanden. Det gælder
både, når mennesker med kroniske smerter er sammen med familie og venner,
på arbejdspladsen og hos lægen.
Derfor vil Sundhedsstyrelsen gennemføre en oplysningsindsats med en
kampagne om kroniske smerter. Kampagnen skal understøtte større trivsel
blandt mennesker med kroniske smerter ved at bidrage til at undgå
stigmatisering og tabuisering af kroniske smerter. Det kan eksempelvis ske ved
at sætte ord og billeder på en hverdag med kroniske smerter, skabe et fælles
sprog og give konkrete råd om kroniske smerter, der gør det lettere at tale om og
forstå kroniske smerter og de svære perioder, som kan følge heraf.
Kampagnen skal bygge videre på erfaringer fra kampagnen
”AVLIV – myter om
kroniske smerter”,
som Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2020 som led i
indsatsen på smerteområdet.
Proces.
Sundhedsstyrelsen udvikler med inddragelse af relevante
aktører oplysningskampagnen, der lanceres i 2022.
16
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0018.png
INITIATIV 5
Styrket kvalitet via faglige samarbejder
For at understøtte udbredelse og implementering af nye anbefalinger målrettet
kroniske smertepatienter afholder Sundhedsstyrelsen to temadage for relevante
sundhedsfaglige aktører og faggrupper, relevante myndigheder samt patient-
og pårørendeforeninger.
Temadagene danner grundlag for et samarbejde om og en drøftelse af,
hvordan den styrkede indsats på smerteområdet gennemføres i linje med
anbefalinger om organisering og faglige indsatser, som Sundhedsstyrelsen
udarbejder, jf. initiativ 1, samt eksisterende anbefalinger og retningslinjer på
smerteområdet.
På temadagene kan relevante eksperter på området eksempelvis inddrages, så
den nyeste viden og erfaringer kan drøftes i relation til anbefalingerne og
medtænkes, når anbefalingerne udbredes i sundhedsvæsenet.
Proces.
Sundhedsstyrelsen inviterer relevante aktører til at deltage i
temadagene.
17
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0019.png
Initiativer i smertestrategien,
der allerede er sat i værk
Sundhedsstyrelsens faglige afdækning af smerteområdet
Som et led i indsatsen på smerteområdet blev der afsat midler til, at
Sundhedsstyrelsen kunne foretage en faglig afdækning af smerteområdet med
inddragelse af faglige aktører og interessenter. Afdækningen beskriver blandt
andet status på smerteområdet, typiske behandlingsforløb samt de
væsentligste udfordringer og mulige initiativer på området.
Formålet med afdækningen af smerteområdet har været at inspirere til en
langsigtet kvalitetsudvikling på området for smertebehandling i hele
sundhedsvæsenet og sikre rationel behandling af smerter på tværs af landet.
Kompetenceudvikling på de regionale smertecentre
Sundhedsstyrelsens faglige afdækning af smerteområdet viser, at der specifikt
mangler kompetencer blandt personalet i tværfaglige smerteklinikker og -
centre vedrørende diagnosticering og behandling af patienter med langvarigt
brug af opioider.
Med udgangspunkt i dette, blev der som led i indsatsen på smerteområdet
udmøntet en kompetenceudviklingspulje til fem projekter på de regionale
smertecentre i 2019.
To projekter omhandlede informationsindsatser til patienter og pårørende om
ventetider, behandlingstilbud og behandlingskvalitet. De øvrige tre projekter
havde fokus på kompetenceudvikling, for at øge viden om behandling af
afhængighed og misbrug af afhængighedsskabende medicin hos patienter
med kroniske smerter.
18
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0020.png
Tværfaglige smertecentre
Et tværfagligt smertecenter er et ekspert-/videncenter med særligt uddannede
speciallæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer,
socialrådgivere og sekretærer. Tværfaglige smertecentre er tilknyttet
universitetshospitaler eller regionshospitaler.
Kernen i behandlingen på smertecentrene er et integreret, tværfagligt
samarbejde om patienter med kroniske smerter, der har behov for en tværfaglig
indsats. Ud over smertebehandling har smertecentrene en forpligtigelse til
forskning, udvikling, undervisning og videnformidling til både fagpersoner og
borgere.
Kilde: Sundhedsstyrelsen, 2020: Afdækning af smerteområdet - Fagligt oplæg til
en smertehandlingsplan
Informationskampagnen AVLIV
Sundhedsstyrelsens faglige afdækning af smerteområdet peger på, at der er
brug for bred oplysning om kroniske smerter for at aflive myter om kroniske
smerter og give værktøjer til at forstå og tale om tilstanden.
Derfor blev der som led i indsatsen på smerteområdet bevilliget midler til, at
Sundhedsstyrelsen i 2020 gennemførte oplysningskampagnen ”AVLIV – myter
om kronske smerter”. Kampagnen var digital og havde til formål at skabe dialog
og aflive de myter og fordomme, som mennesker med kroniske smerte møder i
deres hverdag. Ved at sætte ord, billeder og følelser på en usynlig sygdom, der
er svær at tale om, blev der sat strøm til mange personlige fortællinger om at
leve med kroniske smerter.
Informationsindsatsen var blandt andet bygget op om en række casepersoner,
der fortalte om deres hverdag med kroniske smerter. På sociale medier kunne
man blandt andet møde Laura i hverdagssituationer, hvor hun kæmpede med
sine usynlige smerter – og forståelsen herfor – i egen krop og i mødet med
andre mennesker. Kampagnen nåede ud til omkring tre millioner danskere og fik
samtidig omtale i landsdækkende medier og fagmedier.
19
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0021.png
Den videre proces
Med strategien for smerteområdet indgår en række initiativer, hvoraf nogle er
iværksat og andre igangsættes. Nedenstående oversigt viser et overblik over
processen for strategiens initiativer.
Figur 1: Oversigt over initiativer i strategien på smerteområdet
2018-2021
2022
2023
INITIATIV 1. Faglige anbefalinger om organisering og indsatser på
smerteområdet
INITIATIV 2. Nationale kliniske anbefalinger til udredning og behandling
af mennesker med smerter
INITIATIV 3. Styrket patientinddragelse for patienter med kroniske
smerter
INITIATIV 4. Oplysningsindsats om
kroniske smerter
INITIATIV 5. Styrket kvalitet
via faglige samarbejder
Sundhedsstyrelsens faglige
afdækning af smerteområdet
Kompetenceudvikling på de
regionale smertecentre
Informationskampagne om
kroniske smerter
20
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 869: Spm. om, hvornår den ventede smertehandlingsplan er færdig og klar til udrulning, til sundhedsministeren
2604354_0022.png