Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-09-2022
Enhed: JUR
Sagsbeh.: DEPKAHJ
Sagsnr.: 2208635
Dok. nr.: 2311350
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 862
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 862:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse fra forskerne ved Københavns Universitet
vedrørende praksis for tilladelser til abort efter den 12. uge, jf. SUU alm. del - bilag
308, herunder de i henvendelsen nævnte videnskabelige publikationer, samt
præsentationsmateriale fra samme fra foretræde for udvalget 15/6-22, jf. SUU alm.
del bilag 329?”
Svar:
I henvendelsen fra forskerne ved Københavns Universitet, jf. SUU alm. del
–
bilag 308,
beskrives en række fund, som er fremkommet i forbindelse med et forskningsprojekt,
som handler om afgørelsespraksis i Danmark på abortområdet.
Det fremgår af materialet bl.a., at forskningsprojektet er baseret på en gennemgang
af 663 samrådsprotokoller og interviews med både abortsamrådsmedlemmer fra
hver region og Abortankenævnet.
I materialet, herunder de tilhørende publikationer, beskrives en række observationer
og fund, som ifølge forskningsprojektet er kendetegnende ved afgørelsespraksis i
Danmark på abortområdet.
Observationerne vedrører bl.a. følgende emner:
1) Regionale forskelle i praksis for tilladelser til abort efter udløbet af 12. uge
2) Anvendelse af en uofficiel positivliste for tilladelse til abort på grundlag af fo-
sterdiagnostisk indikation
3) Betydningen af fosterets alder (gestationsalderen) for afgørelser om tilla-
delse efter abort efter 12. uge, herunder uformel 18-ugers grænse
4) Behov for transparens om afgørelsespraksis
I henvendelsen fra forskerne nævnes endvidere WHO retningslinjer om abort (udgi-
vet i marts 2022), og der peges desuden på et behov for at inddrage relevante men-
neskerettigheder i afgørelserne.
./.
For så vidt angår det anførte om regionale forskelle i praksis på abortområdet henvi-
ses til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 863 (Alm. del).