Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
Sundhedsministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Koordineret med:
Sagsnr.: 2114728
Dok. nr.: 1971295
Dato: 26-10-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Sundhedsudvalget, Folketinget og tirsdag d. 26. okt. 2021 kl. 14.30-15.30]
Besvarelse af samråd B-E om ’mistede 112-opkald’ i
Region Hovedstaden
Tak for samrådsspørgsmålene. Jeg synes, de er rigtig
grundige, og det er rigtig gode begrundelser for
spørgsmålene, jeg får her.
Jeg vil gerne lægge ud med at sige, at jeg ser med stor alvor
på situationen i Region Hovedstadens vagtcentral. De
historier, som er blevet bragt i medierne, har bekymret mig.
Fordi det er helt grundlæggende, at vi som borgere kan være
trygge ved og have tillid til, at vi hurtigt kan få den rette
hjælp, hvis vi eller vores nære står i en alvorlig og akut
situation.
Ringer man 112, skal man hurtigt kunne få de rigtige
mennesker i røret, som kan sende en ambulance, når der er
behov for det.
Derfor har jeg fulgt sagen tæt og løbende orienteret udvalget.
Og jeg vil bruge lejligheden med dette samråd til at indvie
udvalget i, at regeringen vil nedsætte en taskforce, som skal
sikre, at vi har tilstrækkelig robusthed og tryghed i de
telefoniske 112-systemer.
Det vil jeg komme nærmere ind på.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/10-21 om manglende besvarelse af opkald til 112-vagtcentralen, til sundhedsministeren
Men først vil jeg besvare de fire de spørgsmål, som er stillet
til dette samråd – to af Liselott Blixt og to af Kirsten
Normann Andersen.
Spørgsmålene hænger i høj grad sammen, og derfor vil jeg
tillade mig at besvare dem samlet.
***
Procedurerne, når borgerne ringer 112 for at få akut hjælp, er
en smule tekniske. Og jeg har bemærket, at der bruges
forskellige termer, så jeg vil prøve at redegøre for det
faktuelle.
Medierne har i begyndelsen af deres dækning brugt termen
”mistede opkald”, når det efter hhv. 22 eller 29 sekunder
ikke er muligt for 112-alarmcentralen at omstille opkaldet til
Region Hovedstadens vagtcentral. I den tilbundsgående
undersøgelse den 5. oktober bruger den lægefaglige ekspert,
Mads Koch Hansen, termen ”køopkald”. Han beskriver, at
der som sådan ikke er tale om et mistet opkald, da 112-
medarbejderen fortsat er i røret. Så det er altså ”køopkald”,
som den rapport bruger.
Hvis opkaldet af to omgange ikke kan viderestilles, sendes
en elektronisk blanket til vagtcentralen med oplysninger om
opkaldet, så en sundhedsfaglig visitator hos vagtcentralen
kan sende en ambulance. Dette kaldes i Region
Hovedstadens første redegørelser og i Danske Regioners
redegørelse på tværs af de fem regioner for
”overløbsopkald”.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/10-21 om manglende besvarelse af opkald til 112-vagtcentralen, til sundhedsministeren
Vi har altså at gøre med køopkald og overløbsopkald, og det
er dem, vi fokuserer på i dag.
***
Der er et spørgsmål, der handler om udvalgets orientering
om situationen, og hvordan udvalget - men også regionen og
offentligheden - har kunnet lære om sagen gennem arbejdet
af journalister via pressen.
Jeg deler spørgerens undren. Jeg er af mit ministerium blevet
oplyst, at Sundhedsministeriet først blev bekendt med den
kritisable situation i Region Hovedstaden, da Berlingske
begyndte at bringe historierne fra den 9. september 2021.
Jeg bad på den baggrund mit ministerium om at indhente en
redegørelse fra Region Hovedstaden, hvilket de gjorde den
11. september. På samme tid bad jeg mit ministerium om at
indhente en redegørelse for problematikken på tværs af alle
regioner. Én ting er, at en avis fokuserer på én region, men vi
har jo fire andre. Så den 11. september bad vi også om at få
en redegørelse på tværs af regionenerne om denne
problematik.
Ministeriet modtog redegørelsen fra Region Hovedstaden
den 15. september, og jeg videresendte den til udvalget den
17. september. Redegørelsen på tværs af de fem regioner
modtog vi i ministeriet den 30. september, og jeg
videresendte den til udvalget den 5. oktober.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/10-21 om manglende besvarelse af opkald til 112-vagtcentralen, til sundhedsministeren
Da vi i ministeriet modtog den første redegørelse fra Region
Hovedstaden, stod det klart, at der var behov for at afdække
situationen yderligere. Derfor bad mit ministerium den 16.
september om en supplerende redegørelse, som vi modtog i
endelig form den 11. oktober. Jeg videresendte den til
udvalget den 18. oktober.
Så for at svare helt klart på spørgsmålet: Det er ikke et
kendskab, som jeg har haft. Det var også Liselott Blixt, som
spurgte om det. Jeg har ikke haft kendskab til
problematikkerne hos Region Hovedstadens vagtcentral, før
de blev beskrevet i pressen.
Det er ikke for at sige, at det er godt, at det kommer frem
gennem pressen. Men det er det, som det konkrete spørgsmål
handler om. Det er selvfølgelig godt, at det kommer frem,
men man skal ikke lade pressen om at gøre arbejdet.
***
Nu til
spørgsmål D
om
”hvorfor livsvigtige alarmopkald
angiveligt ikke besvares på Region Hovedstadens 112-
vagtcentral”.
Her vil jeg tage udgangspunkt i den
tilbundsgående undersøgelse, som Mads Koch Hansen har
stået i spidsen for. Redegørelsen blev offentliggjort og
videresendt til udvalget.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/10-21 om manglende besvarelse af opkald til 112-vagtcentralen, til sundhedsministeren
Det fremgår af redegørelsen, at antallet af 112-opkald til
regionens vagtcentral steg markant fra juni til august 2021
med det højeste antal månedlige opkald nogensinde. I de tre
måneder ses en aktivitetsstigning på 11-35% sammenholdt
med samme periode i 2020 og 20-28% sammenlignet med
samme periode i 2019. Det er klart, man må jo sammenligne
med da Danmark var deltvist nedlukket, så derfor svinger
tallene. Men der er en meget stor stigning i de her
sommermåneder.
Det er værd at bemærke, at det fremgår af Danske Regioners
redegørelse, at samme tendens ses i de øvrige regioner.
Det fremgår videre af redegørelsen, at antallet af køopkald i
Region Hovedstaden i juni, juli og august 2021 udgjorde
hhv. 10,1 %, 10,3 % og 9,7 % af det samlede antal 112-
opkald til vagtcentralen. Altså i de tre måneder, er antallet af
køopkald cirka 10 %. Til sammenligning udgjorde andelen
af køopkald 3,5 % i hele 2019, 2,4% i hele 2020 og mellem
1,5 % og 5% fra januar til maj 2021 ud af alle 112-opkald i
regionen. Så det er et markant større niveau, vi er på, hvad
angår køopkald.
Som nævnt indledningsvist er et køopkald betegnelsen for et
opkald, der ikke besvares inden for hhv. 22 og 29 sekunder,
når 112 alarmcentralen forsøger at viderestille til regionens
vagtcentral. Redegørelsen vil jeg gerne citere fra. De skriver:
”at langt størsteparten af de opkald, som det ikke lykkedes at
viderestille i første forsøg, er viderestillet til 112
vagtcentralen i andet forsøg.”
Side 5
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/10-21 om manglende besvarelse af opkald til 112-vagtcentralen, til sundhedsministeren
Det opsummeres i redegørelsen, at omkring 1% af alle
hændelser, som omstilles til vagtcentralen i de tre
sommermåneder, resulterede i, at der blev sendt en
elektronisk blanket - dvs. at det ikke var muligt at
viderestille opkaldet i første og andet forsøg. Dermed bliver
et køopkald til en elektronisk blanket. Det er så 1% af
hændelserne.
Det ændrer imidlertid ikke ved situationens alvor, herunder
at regionen tilsyneladende ikke har været i stand til at
reagere effektivt på antallet af køopkald, som er steget i løbet
af sommeren 2021.Det er også noget, som jeg har et stort
fokus på. Én ting er, at problemet stiger den første måned,
men en anden ting er, at det får lov til at stige i den anden og
tredje måned også.
Her vil jeg også gerne henvise til min besvarelse af SUU
alm. del spm. 1652, hvor Liselott Blixt og Peter Skaarup
beder om svar på, hvorfor Region Hovedstadens
akutberedskab ikke af egen drift har reageret på problemet.
Region Hovedstaden har svaret følgende, som jeg henviste
til i min besvarelse, nemlig at:
”Akutberedskabet har over
sommeren forsøgt at indkalde ekstra personale på dage,
hvor der blev forventet særligt stor aktivitet fx i forbindelse
med større events. Dette har dog ikke vist sig at være
muligt.”
Det er bekymrende, at regionen ikke har haft fleksible
systemer, som har kunne mobilisere personale hurtigt og
effektivt, særligt når man har kunnet forudse, at der kunne
opstå spidsbelastninger.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/10-21 om manglende besvarelse af opkald til 112-vagtcentralen, til sundhedsministeren
Ud over de nævnte forhold vedr. belastningen og regionens
håndtering, vil jeg gerne fremhæve endnu ét tema fra Mads
Koch Hansen redegørelse. Jeg citerer:
”Udfordringerne handler om højt arbejdspres, stress og en
høj følelsesmæssig belastning. Udfordringerne handler
samtidig i høj grad om mangel på tillid til ledelsen og
oplevelse af manglende indflydelse.
[…]
Problemerne med
arbejdsmiljø og trivsel er dog tydeligt forstærket af den
travlhed og det ekstra arbejdspres, som medarbejderne har
oplevet hen over sommeren – og følelsen af, at der ikke er
blevet ageret på medarbejdernes bekymringer.”
Jeg mener, at det her er alvorlige konklusioner, som kalder
på handling fra regionens side.
***
Og nu til
spørgsmål B
om, hvad jeg vil gøre ved
problemerne i Region Hovedstaden, og om jeg vil
undersøge, hvor udbredt problemet er på landsplan.
Som nævnt bad jeg allerede den 11. september mit
ministerium om at indhente redegørelse for alle regioner.
Den modtog ministeriet den 30. september og blev
videresendt til udvalget den 5. oktober. Så det giver
overblikket over, hvordan det ser ud på landsplan.
Så er der den konkrete håndtering fra Region Hovedstadens
side.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/10-21 om manglende besvarelse af opkald til 112-vagtcentralen, til sundhedsministeren
Jeg har noteret mig, at udover at redegøre for problemet, så
har Mads Koch Hansen også fremlagt 17 anbefalinger til,
hvordan regionen kan forbedre kvaliteten og arbejdsmiljøet
hos Akutberedskabet. Jeg synes, at det virker som 17 meget
grundige og velovervejet anbefalinger og stor ros til, at han
ikke kun fremlægger problemet, men også kommer med
løsningsforslag.
Jeg har også noteret mig, at regionsrådsformand, Lars
Gaardhøj, har bedt koncerndirektionen i Region
Hovedstaden komme med et oplæg til handlinger og
løsninger, som kan imødekomme alle de 17 anbefalinger. Og
jeg har noteret mig, at regionsrådet besluttede den 12.
oktober at bevilge 10 mio. kr. til at forbedre arbejdsmiljøet i
hele Akutberedskabet.
Og for at citere regionsrådsformanden, der taler på vegne af
regionsrådet, så blev der i regionsrådet:
”også udtrykt et
klart krav til Akutberedskabet, om at politikerne vil sikres, at
de løbende holdes orienteret om situationen vedrørende 112
og Akutbredskabet som helhed.”
Jeg har fået oplyst, at Forretningsudvalget i regionen skal
mødes den 7. december, hvor Akutberedskabet bl.a. skal
give en status for arbejdet med at sikre tilstrækkelig
kapacitet på 112 vagtcentralen. Det vil mit ministerium
selvfølgelig følge op på, og jeg vil sørge for, at
Sundhedsudvalget også modtager en orientering om status
for arbejdet i Region Hovedstaden.
***
Side 8
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/10-21 om manglende besvarelse af opkald til 112-vagtcentralen, til sundhedsministeren
Spørgsmål
C
omhandler procedurerne for at sende en
ambulance, hvis der ikke kan opnås telefonisk kontakt. Det
er netop dér, problemerne potentielt kan være størst. Det
fremgår af Danske Regioners redegørelse, at procedurerne
for at sende en ambulance varierer fra region til region.
Men Danske Regioner skriver i redegørelsen, at:
”grundlæggende er procedurerne i alle regioner således, at
der for en sikkerheds skyld sendes en ambulance med
udrykning, hvis der ikke er en ledig sundhedsfaglig
medarbejder til at besvare opkaldet, eller borgeren ikke kan
kontaktes ved tilbagekald.”
Desuden skriver Danske Regioner, at:
”Det giver mening at sende en ambulance for en sikkerheds
skyld, med det kan samtidig betyde, at de præhospitale
ressourcer ikke bruges optimalt, da der ikke er sket en
sundhedsfaglig vurdering af, om der er behov for en
ambulance med udrykning.”
Jeg vil gerne understrege, at uanset hvilken model, man
opererer med i hver enkelt region, så er borgernes sikkerhed
og tryghed det suverænt vigtigste. Selvfølgelig er der forskel
på geografien i hver region, herunder byernes størrelse, og
hvor lang tid der er for akutberedskaberne at nå frem – det
ved vi godt – men det er borgernes sikkerhed og tryghed, der
er det vigtigste.
***
Side 9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 26/10-21 om manglende besvarelse af opkald til 112-vagtcentralen, til sundhedsministeren
Så for at runde min besvarelse af, så vil jeg gerne slå fast, at
regeringen ikke finder den her sag tilfredsstillende. Jeg
forventer, at Region Hovedstaden med de igangsatte tiltag
får håndteret problemstillingen, så borgerne kan være trygge
ved at få den nødvendige hjælp.
Og som jeg har nævnt, så vil regeringen nedsætte en
”Taskforce for robust og trygt 112 akutsystem”,
som skal
komme med løsninger på tværs af landet.
Taskforcen skal sikre, at der er den tilstrækkelige robusthed i
hver enkelt regions telefoniske akutsystemer, så borgerne
altid kan være trygge ved, at de få de rigtige mennesker i
røret, som hurtigt kan sende den hjælp, der er behov for.
Arbejdet vil blive igangsat i løbet af efteråret 2021, og
Sundhedsudvalget vil blive holdt orienteret løbende om dette
arbejde.
Tak for ordet.
Side 10