Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2631765_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-10-2022
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2208792
Dok. nr.: 2349085
Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 847
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 847:
”Vil
ministeren kommentere præsentation fremvist under Cerus foretræde for udval-
get 9/6-22 om sikring af den danske blodforsyning m.m. jf. SUU alm. del
bilag 321?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
som jeg kan henholde mig til:
”Det er allerede sikkert at modtage blod i Danmark, og Covid-19
pandemien har vist,
at leverancen af dansk donorblod var robust. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer
derfor ikke, at der er behov for øget fokus på blodsikkerheden i den danske epidemi-
plan eller blodsikkerheden er en blind vinkel i det danske beredskab, sådan som det
fremgår af præsentationen.
Cerus anfører, at blodbankerne var under pres pga. høje smittetal under Covid-19
pandemien. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke genkende dette billede, idet blod-
bankerne i Danmark kun tappede 6 % færre donorer, tilgangen af nye donorer forblev
høj (87% af tidligere niveau), ligesom antallet af plasmatapninger steg med 29% un-
der Covid-19 pandemien.
Det fremgår af Cerus’ præsentation, at Cerus forventer at have en CE-mærket
me-
tode til behandling af erytrocytter (røde blodlegemer) i år 2023. Denne udvikling har
der været forlydender om i flere år. Når/hvis sådanne metoder bliver tilgængelige vil
styrelsen forholde sig til dem på lige fod med andre europæiske myndigheder.
./.
Det beskrives, at USA, Canada og halvdelen af landene i EU/EØS har indført patogen-
reduktion. Styrelsen skal hertil bemærke, at dette ikke nødvendigvis er sket på natio-
nalt niveau, men omfatter enkelte blodbanker og/eller enkelte blodprodukter, lige-
som det er relevant at tage højde for nationale forskelle, eksempelvis på populatio-
nen af bloddonorer, organiseringen af bloddonor-korps, prævalensen af patogener,
testningsmetoder for bakterier og sygdomme, setup i blodbanker og organiseringen
af blodforsyningen på hospitaler. Spørgsmålet om indførelse af patogenreduktion bør
træffes ud fra danske forhold. Der kan herved henvises til besvarelsen af SUU alm. del
spørgsmål 405 (folketingsåret 2021-22).
Det fremgår desuden af præsentationen, at ECDC (europæisk center for forebyggelse
af og kontrol med sygdomme) anbefaler en strategisk implementering af patogenre-
duktion på udvalgte blodbanker, men den videnskabelige artikel, der refereres til, an-
vender formuleringen "may consider implementing pathogen reduction". EDQM (eu-
ropæisk direktorat for lægemiddelkvalitet) skriver i deres Blood Supply Contingency
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 847: Spm. om kommentar til præsentation fra Cerus foretræde om sikring af den danske blodforsyning, til sundhedsministeren
and Emergency Plan, at ethvert sekundært procestrin til forbedring af kvalitet, sikker-
hed, fortsættelse og individuelt tilpasset den enkelte komponent skal beskrives til ud-
arbejdelse af sådan en plan, og de nævner herunder bestråling og patogenreduktion
som eksempler. I WHO's Protecting the Blood Supply During Infectious Disease Out-
breaks beskrives forskellige teknikker til patogeninaktivering og -fjernelse, herunder
også patogenreduktion. Således vurderer de tre rapporter behovet for patogenreduk-
tion knapt så markant, som det fremgår af præsentationen. I tilfælde af en epidemi
vil patogenreduktion indgå i den aktuelle risikovurdering af den infektiøse partikels
potentiale for blodoverført smitte.
Opsummerende er det stadig Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at det er sik-
kert både at donere blod og at modtage blod og blodprodukter i Danmark. I øvrigt
henvises til Sundhedsstyrelsens vurdering om patogenreduktion fra 2010. Styrelsen
for Patientsikkerhed følger udviklingen inden for blodområdet og vurderer behovet
for eventuelle tiltag ud fra et patientsikkerhedsmæssigt og sundhedsfagligt grund-
lag.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Side 2