Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2617950_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-09-2022
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPKROI
Sagsnr.: 2208570
Dok. nr.: 2370818
Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 845
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 845:
”Vil
ministeren overveje at tage initiativer, som muliggør, at der kan blive taget kon-
takter direkte til kliniske miljøer i Ukraine uden om myndighederne med henblik på at
få sendt ukrainske patienter til Danmark?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som jeg henholder mig til. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
er i løbende dialog med ukrainske myndigheder, som genta-
gende gange har understreget, at man ønsker at beholde så mange patienter som
muligt til behandling og rehabilitering i Ukraine. I den forbindelse har Ukraine alle-
rede tidligt i krigen haft fokus på at genopbygge sundhedsvæsenet med henblik på at
være i stand til at yde relevant behandling til så mange patienter som muligt. Derud-
over har de ukrainske myndigheder kraftigt understreget, at man ønsker, at medicin-
ske evakueringer foregår via relevante ukrainske myndigheder, således at man kan
bevare et overblik over, hvor landets patienter bringes til. De ukrainske myndigheder
har formidlet information om evakueringsmuligheder til alle regioner i Ukraine og
derudover oprettet et internt, ukrainsk samarbejde om evakuering af patienter og
pårørende til Ukraines nabolande, hvorfra andre lande bistår med videre transport.
Derudover er Sundhedsstyrelsen ad flere omgange blevet kontaktet af kliniske mil-
jøer
og NGO’er
i både Danmark og Ukraine om muligheden for samarbejde om mod-
tagelse af potentielle ukrainske patienter. Sundhedsstyrelsen har i hvert tilfælde til-
kendegivet vilje til samarbejde, og Danmark har igennem dette samarbejde modtaget
patienter til behandling i Danmark. Sundhedsstyrelsen vurderer således ikke, at der
er for nuværende er behov for yderligere initiativer med henblik på modtagelse af
ukrainske patienter til modtagelse i Danmark.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Katja Roitmann