Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-09-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAMG
Sagsnr.: 2208745
Dok. nr.: 2390374
Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 842
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 842:
”Vil
Centaflows innovationsprojekt om at tilbyde gravide individuelle tilpassede for-
løb, jf. SUU alm. del - bilag 297 og 320, kunne være tidsbesparende i forhold til jorde-
mødre?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser
følgende:
./.
”Sundhedsstyrelsen
er ikke tidligere blevet præsenteret for projektet jf. besvarelsen
af SUU alm. del
–
spm. 841, hvorfor besvarelsen baserer sig på de af Sundhedsmini-
steriet fremsendte bilag 297 samt 320.
Det fremgår af bilag 297, at Centaflows innovationsprojekt ”Den Nationale Evidens-
skabende Afprøvning” er et forskningsprojekt,
hvor halvdelen af alle fødeafdelinger
skal deltage med henblik på at dokumentere de kliniske og økonomiske effekter af at
indføre en ny akustisk undersøgelsesmetode af moderkagens funktion. Parallelt her-
med ønsker man at gennemføre et kvalitativt implementeringsstudie for at sikre en
hensigtsmæssig implementering af den nye teknologi.
Hvorvidt implementering af den nye teknologi vil være tidsbesparende for jorde-
mødre er netop et af de spørgsmål, som forskningsprojektet søger at afdække.
Før resultaterne fra Centaflows innovationsprojekt
”Den Nationale Evidensskabende
Afprøvning” foreligger,
er det ikke muligt at vurdere om de ønskede kliniske og øko-
nomiske effekter kan opnås, herunder om det er muligt at spare jordmødrenes ar-
bejdstid. Såfremt det er jordemødrene, der skal foretage Centaflow-undersøgelsen,
og om den skal laves rutinemæssigt på alle gravide, kan dette medføre merarbejde.
Sundhedsstyrelsen kan på det foreliggende materiale således ikke vurdere om Cent-
aflows innovationsprojekt kunne være tidsbesparende i forhold til jordemødre.
Såfremt Sundhedsstyrelsen skal anbefale indførelse af nye metoder på nationalt plan,
skal disse valideres og evalueres efter sædvanlig praksis. Sundhedsstyrelsen vil først
kunne tage stilling til en eventuel implementering i svangreomsorgen, når resultater
fra et større forskningsprojekt foreligger og er publicerede.”