Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-08-2022
Enhed: NÆRSOM
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 2208476
Dok. nr.: 2305317
Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. juni 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 834
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål nr. 834:
”I
satspuljeaftalen for sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 blev der prioriteret
65 mio. kr. fra 2017-2020 til en national diabeteshandlingsplan. Kan ministeren be-
kræfte, at ministeren vil tage initiativ til at indkalde Folketingets partier til en genfor-
handling og finansiering af en ny national diabeteshandlingsplan 2023-2026 med sen-
sorbaseret diabetesteknologi som særligt fokusområde? Hvorfor/hvorfor ikke?”
Svar:
Regeringen har for før sommeren indgået en bred aftale om en sundhedsreform, her-
under også sammen med Venstre, der bl.a. skal fremtidssikre og robustgøre sund-
hedsvæsenet i forhold til en nødvendig omstilling til det nære sundhedsvæsenet.
Dette er bl.a. fordi vi også fremadrettet bliver flere ældre og flere med kroniske syg-
domme såsom diabetes.
Med sundhedsreformen er det aftalt, at der skal igangsættes et arbejde med en kvali-
tetsplan for det nære sundhedsvæsen. Som led i kvalitetsplanen skal nye kvalitets-
pakker med kvalitetskrav og -anbefalinger således understøtte, at flere lever et godt
og langt liv med kroniske sygdomme som fx diabetes. Bedre og mere ensartede tilbud
om træning, kostomlægning og patientuddannelse skal give bedre redskaber for den
enkelte til at håndtere egen sygdom og bidrage til en bedre sundhed for den enkelte
og dermed udskyde eller mindske brugen af sundhedsydelser senere i livet. Med pati-
entuddannelse kan borgere med kroniske sygdomme som fx diabetes få en bedre for-
ståelse for egen sygdom, for risikofaktorer og tegn på forværring, forståelse for brug
af medicin, kendskab til relevante hjælpemidler, forståelse for hjemmemonitorering
af blodsukkermålinger, samt hvordan faktorer som bl.a. kost og motion kan påvirke
sygdomsudviklingen. Indsatsen skal ses i tæt sammenhæng med bedre digitale løs-
ninger til fx hjemmemonitorering.
Ligeledes er det aftalt med partierne bag sundhedsreformen, at sundhedsvæsenet
skal bringes tættere på borgerne i områder, hvor der er langt til det nærmeste akut-
sygehus, gennem nye og moderne nærhospitaler. Nærhospitaler skal bidrage til, at
flere borgere oplever et sammenhængende og trygt sundhedstilbud, fordi flere aktø-
rer under samme tag understøtter stærkere samarbejde om patientens forløb, til-
gængelighed for patienterne og sparring på tværs af sektorer og faggrænser. Derfor
skal patienter, der fx har en kronisk sygdom såsom diabetes, kunne få foretaget
ukomplicerede undersøgelser, herunder diagnostik, prøver eller ambulant opfølg-
ning.